Islandsk superfan: Råb får os til at føle os som vikinger

Islands fans griber verden med et unikt kampråb. Skaberen af råbet er ellevild over succesen og tror på sejr.

Artiklens øverste billede
Foto: Claude Paris/AP

Efter Islands sejr over England fejrede fans og spillere den monumentale begivenhed med et unikt kampråb, der har taget Europa-mesterskabet med storm.

Foran fans strakte spillerne - med den rødskæggede anfører, Aron Gunnarsson, i front - armene ud til siden. Med ét klappede han, og alle udstødte et dybt brøl. Det gentog sig rytmisk, stigende i hastighed og intensitet til det gik over i klapsalver og euforisk fejring.

EM igennem har kampråbet vundet indpas hos islændinge, hvis rytmiske brøl har runget over stadion efter stadion.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Råbet har fået en mytisk status, og der har floreret rygter om, at det er en ældgammel, krigerisk vikingetradition.

Men den er nu opfundet af den lille fangruppe Tolfán, der blev skabt i 2007, mens Island stadig var en perifer fodboldnation.

- Det er en variation over noget, vi så til en polsk håndboldkamp. Og så har en af vores klubber brugt et lignende råb. Vi tog det, ændrede det og skabte noget endnu større, siger grundlægger af Tolfán, Styrmir Gíslason.

Han slår dermed en streg over, at der skulle være tale om en gammel vikingetradition.

- Jeg er ked af at dræbe det rygte. Det er ikke en vikingeting. Men det får os til at føle os som vikinger. Vi bruger det, fordi vi forbinder stemningen, det giver, med vikingeæraen, siger Styrmir Gíslason.

Han er netop vendt hjem fra Frankrig, fordi han ikke kunne holde ferie længere, og er overvældet over, hvor kendt råbet er blevet.

- Det er helt utroligt og giver gåsehud. Vi elsker det i Tolfán og har lært det til alle vores venner og andre islandske fans. Nu kan alle det, siger Styrmir Gíslason og forklarer, at råbet ikke betyder noget.

- Det er bare en lyd. Man udløser hele sin energi. Venter på trommen, klapper og udløser alt. Fortæller alle, at man er klar til alt, hvad de kan komme med. Det er meget dyrisk og udløser en stor energi ned til spillerne.

Han er hurtigt på vej tilbage til Frankrig, hvor Island skal møde værtsnationen på søndag.

- Jeg tror på, at vi kan slå Frankrig. Vi mister aldrig troen på, at vi kan vinde. Det er en islandsk ting, at vi aldrig giver op.

- Tak Gud for, at vi kun er 300.000. Ellers tror jeg, vi ville forsøge at erobre verden, afslutter Styrmir Gíslason.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.