EM er en stærk bevægelse for Europa, og det giver håb«

Jyllands-Posten er taget ud blandt folket i Paris for at se, om livsglæden er ved at vende tilbage efter terroranslagene.

Artiklens øverste billede
Franske fodboldfans ser kampen mellem Frankrig og Irland på kæmpe skærme i fanzonen, der har plads til 92.000 mennesker og er placeret mellem Eiffeltårnet og den franske militærskole, École Militare. Foto: Alain Apaydin/Abacapress.com

PARIS — Det begyndte ved en fodgængerovergang.

Jeg og en kollega stod og ventede på at komme over, da en kvinde på omkring 35 år henvendte sig. Først på fransk, men hun slog hurtigt over i et udmærket engelsk.

Charmende og kvik talte hun om, at der var fest i byen, og at udlændingene havde lært franskmændene at gå i byen igen.

Hun havde set irerne feste på den måde, som man bliver glad i låget af. Begejstrede, sjove, ja ovenikøbet kærlige.

Hun mente, at Paris havde glemt, hvordan man fester. Hvordan man går ud og får en drink fredag eftermiddag. At nyde livet, som pariserne ellers er så gode til.

Men kan det virkelig passe, at franskmændene har fået det bedre af at få besøg af fodboldfans fra 23 forskellige lande?

Efter brexit må vi vise, at Europa kan stå sammen.

Pol, fransk fan

Den påstand måtte efterprøves, så jeg tog ind til den gigantiske fanzone, der er placeret foran Eiffeltårnet, for at se Frankrig – Irland.

Nationen, der er presset pga. syge menneskers terrorhandlinger mod nationen, der har charmeret sig igennem en slutrunde med livsbekræftende entusiasme.

Fanzonen har plads til 92.000 personer. Den er placeret på Champs-de-Mars mellem Eiffeltårnet og den franske militærskole, École Militare. Og man skal igennem et trefoldigt sikkerhedstjek for at komme ind. Terroren spøger.

Ingen ballade

Midt i mængden sidder Bjarne og Alberto. Alberto i danmarkstrøje, så de er lette at udpege som danskere.

De var der også dagen før, hvor de så tre kampe.

»Det er fedt, at der er så mange nationaliteter. Mellem hver kamp blev fansene skiftet ud, og der var ingen ballade. Det foregik i en god stemning,« siger Bjarne.

Han mener at kunne se, at franskmændene har brug for EM.

»Der var nogen, der var meget højlydte, og det virkede, som om at frustrationerne skulle ud,« siger Bjarne.

Pladsen fyldes langsomt op, og en dj sætter gang i kønsløse popsange, som alle nationaliteter kan synge med på, og flere steder danser folk rundt.

Mange franske fans så Frankrig vinde 2-1 over Irland på storskærmene ved Eiffeltårnet. Foto: Alain Apaydin/Abacapress.com

I sikkerhedskontrollen er al væske blevet konfiskeret, sådan at man bliver nødt til at købe drikkevarer på pladsen. Man kan til gengæld lugte, at konfiskeringsfrekvensen af joints har været lav. Der er en liflig duft af Roskilde Festival.

Jeg går hen til, hvad jeg tror, er fire belgiere. De har den belgiske fodboldtrøje på med ”Son 1”, ”Son 2”, ”Son 3” og ”Daddy 67” på ryggen – en familie på tur.

»Jeg elsker, at alle kan komme her. Der er mennesker fra alle nationer, og alle er venlige over for hinanden. Det er jo sådan, at verden burde være, at alle skulle være venlige over for hinanden. Man kan jo se her, at det er muligt,« siger Jay, der med ”Son 1” på ryggen må være den ældste.

Han afslører, at de er fra Schweiz.

»Vi har altid et andet hold, som vi holder med sammen med Schweiz, for vi ryger altid ud af ottendedelsfinalerne,« griner Jay.

Terroren er i baghovedet

Mangfoldigheden i fodboldtrøjer er stor. Danmark, Sverige, Brasilien, Schweiz, Belgien, Nordirland, Irland, Algeriet og Tyskland vises frem.

Og selvfølgelig den franske, selvom der faktisk er ret mange i almindeligt tøj. Til gengæld er næsten alle franskmænd malet blå, hvid og rød i ansigtet. Når man handler i kioskerne, bliver man malet med en stift, der som tandpasta smøres på kinderne.

En af dem er Pol. Han er 23 år og har både trøje, flag, hat og maling i ansigtet.

Og han er i et vældigt humør.

»Man har jo terroren i baghovedet, men når man kommer her, tænker man ikke på det. Det er en trussel, men vi skal leve vores liv, som vi gjorde før terroranslagene. Det er godt at være EM-værter, for vi viser, at vi ikke er bange for terroren. Det er en chance for at komme sammen. Se på flagene, franske flag, irske flag, engelske flag. Det er livet. Det er større end fodbold. Efter brexit må vi vise, at Europa kan stå sammen. EM er en stærk bevægelse for Europa, og det giver håb. Når man kigger sig omkring her, er det unge mennesker. Det er fremtiden. For os er jorden flad, for vi kan tale med folk igennem internettet. Man kan se alle folk på en gang,« siger han.

Der ties respektfuldt for den irske nationalsang, mens ”La Marseillaise” synges med eftertryk og hånden på hjertet.

Frankrig vinder kampen 2-1 efter at have været bagud i en time. I den time gennemgår de franske fans alle de følelser, som fodboldfans er igennem. Men da kampen fløjtes af, jubles der, og festen kan begynde. Måske har fodbold og andre landes fans lært franskmændene at feste igen?

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.