Skal traditionsklubben HSV nulstille sit ur næste weekend?
Kun ét Bundesliga-hold har spillet med i rækken uden nogensinde at rykke ned. Det kan blive ændret om en uge.
Det var lige ved og næsten for Hamburger SV i den seneste sæson. Klubben, der som den eneste tyske klub har spillet samtlige sæsoner i Bundesligaen, måtte ud i to play-off-kampe mod Greuther Fürth for at undgå nedrykning og overlevede kun på grund af et udebanemål.
HSV fik således en ny chance.
Nu - et år senere - står klubben imidlertid i samme morads. Faktisk værre, for med én resterende runde i Bundesligaen er holdet afhængigt af to resultater for at undgå direkte nedrykning til 2. Bundesliga: Holdet skal slå Schalke 04 - ligaens nummer fem - og Stuttgart, der ligger lige over HSV må ikke vinde over Paderborn - ligaens bundprop. Eller: Freiburg og Hannover 96, som møder hinanden, skal ende med en vinder. Således kan HSV med en sejr overhale et af holdene. Ender deres kamp uafgjort, vil de slutte á point med HSV, men begge har lige nu en markant bedre målscore.
HSV's kamp mod nedrykning i sidste sæson fik en særlig medieinteresse, fordi klubben som den eneste altid har ligget i Bundesligaen. Der er sågar et digitalur på hjemmebanen, som tæller antal år, dage, timer, minutter og sekunder for, hvor længe klubben har spillet der. Uret står nu på 51 år og 266 dage og kan risikere at blive nulstillet om en uge. Det har talt siden 1963, da Bundesligaen blev grundlagt
Det er blot to år siden, at HSV kæmpede med om europæiske pladser, men endte lige akkurat uden for Europa League-kvalifikation qua en syvendeplads - tre point fra Freiburg og Eintracht Frankfurt på hhv. femte- og sjettepladsen.
For få uger siden var det ellers ved at lysne: to sejre på to uger gav fornyet håb om overlevelse, og ligaens officielle medie Bundesliga.com skrev om "en bølge af optimisme".
"Pludselig har vi følelsen, når vi er på banen, at vi kommer til at vinde," sagde forsvarsspilleren Johan Djourou, og klubbens profil Rafael van der Vaart gav træneren, Bruno Labbadia, anerkendelse for sit arbejde:
"Det er ikke noget tilfælde, at vi har vundet vores sidste to kampe," tilføjede han.
Spørgsmålet er, om Bruno Labbadia, der tiltrådte i april, er ankommet for sent, for løbet er næsten kørt, og euforien har også lagt sig en anelse grundet de efterfølgende to kampe, der bød på ét point hjemme mod Freiburg og et nederlag til nærmeste rival Stuttgart.
Ser man på spillertruppen ligner det imidlertid ikke en trup, som skulle være for dårlig til Tysklands bedste række. Profilen Rafael van der Vaart har spillet over 100 landskampe for Holland og har en fortid i både Tottenham og Real Madrid. Lewis Holtby, der har debuteret på det tyske landshold og tidligere spillet i Tottenham, har også været betragtet som et stort talent - omend måske ikke helt indfriet.
Der er desuden den rutinerede schweizer Valon Behrami, og forsvarsspillerne Heiko Westermann og Marcell Jansen har begge spillet rigeligt med tyske landskampe med sidstnævnte som en del af VM-truppen i både 2006 og 2010. Derudover har man to rutinerede målmænd - Rene Adler og Jaroslav Drobny - der begge er noteret for landskampe for hhv. Tyskland og Tjekkiet. Også Ivica Olic er i truppen, og den 35-årige kroat har masser af rutine fra sin tid i Bayern München.
Det kan være svært at udpege præcist, hvornår det begyndte at skride for HSV, men siden Thomas Doll forlod trænerposten den 1. februar 2007 har ingen cheftræner været i klubben i over to år, så stabiliteten mangler. Armin Veh og Thorsten Fink kommer nærmest med hhv. tyve og 23 måneder. Denne sæson blev indledt med Mirko Slomka på posten - han blev i september erstattet af Josef Zinnbauer, der i marts måtte overlade posten til Peter Knäbel, som blev udpeget til midlertidig træner, indtil Bruno Labbadia i sidste måned kom til.
Ifølge en blog på B Sports fra 2013 var det centrale problem for HSV ikke offensivt, men defensivt, og målmand René Adler blev bl.a. nævnt som en synder.
Samme sæson skrev The Guardians Bundesliga-ekspert Raphael Honigstein en klumme om HSV's problemer, hvori klubbens sportsdirektør, Oliver Kreuzer, afviste, at der var et ledelsesmæssigt problem.
"Vi har et forsvarsmæssigt problem," tilføjede han.
Raphael Honigstein peger imidlertid på ledelsen som en mulig forklaring på problemerne. Klubben har på demokratisk vis valgt 11 personer, der har ansvaret for at udpege bestyrelsen. Det skal sikre gennemsigtighed og fastholde, at klubbens medlemmer har en vis kontrol;
"men det er også kilden til utallige lækager og halvfærdige beslutninger truffet af folk med meget lidt relevant erfaring," skriver Raphael Honigstein.
Denne sæson kan man da heller ikke - som Oliver Kreuzer gjorde tidligere - skyde skylden på defensiven, for offensiven er med 23 mål den værste i Tyskland. Og der vil altid ligge en bagvedliggende årsag for, hvorfor et forsvar eller et angreb ikke fungerer, og svaret kan være flere.
Tidligere på sæsonen udtalte Michael Gravgaard, der selv har spillet i HSV, til Jyllands-Posten, at det efter hans mening er et ledelsesmæssigt problem.
"Jeg ved godt, at det er så let at sige, at det er et ledelsesproblem, men det mener jeg, at det er. Man har ansat skiftende trænerprofiler, og man har ikke haft tålmodigheden til at bygge noget op," sagde den tidligere danske landsholdsspiller.
Lige nu tyder det altså mest af alt på, at før klubben finder ro på trænerposten, finder den ikke ro på banen.