Mesterværk af de danske mestre

Jo sværere, jo bedre for AaB.

Hobro, Silkeborg og FC Vestsjælland har de ikke kunne magte, de danske mestre. Men hit med FC København, Brøndby eller – som torsdag aften – det ukrainske klassehold Dynamo Kiev. Så kan AaB levere på højt niveau, og den mystiske tendens har nu for alvor bragt nordjyderne ind i varmen i Europa League. Bundholdsstatus i Superligaen eller ej.

Det var imod spil, chancer og alverdens sunde fodboldfornuft, at AaB slog Dynamo Kiev med 3-0. En præstation helt oppe blandt de største i klubbens historie.

Pludselig er AaB, Kiev og Steaua Bukarest alle på seks point og således i skarp duel om de to pladser i næste fase, mens Rio Ave synes færdige med nul point.

Hvor var det synd, trist og uforståeligt, at kun 6.259 mennesker fik del i oplevelsen. Men det er ikke kun i dansk fodbold, at tilskuerne spændt følger sit hold i 33 ligakampe for ikke mindst at kvalificere sig til europæisk fodbold, hvorefter man ikke møder op og ser sine helte i det forjættede land. Der var således også bare 4.300 til AaB’s kamp mod Rio Ave. At man så netop i Nordjylland er ekstra kræsne fuldbyrder blot billedet af en tilskuermæssig fiasko for AaB i Europa League.

Med til tilskuerhistorien hører, at udebaneafsnittet tilmed var tæt på fyldt med omkring 500 ukrainere. Imponerende. Især når man tænker på, at fans fra Farum sjældent er over 10 i Aalborg. Turen er for lang, siger de. Faktisk er den 1.600 kilometer kortere end den er for folk fra Kiev.

Det undrede den danske tilskuer, men da først kampen gik i gang, så man årsagen. Dynamo Kiev har et fodboldhold, der er værd at rejse efter. En forsamling lynhurtige hvirvelvinde med knopper under fodtøjet, der vimser rundt og gør det meste rigtigt med bolden.

Man nåede lige at tænke, at det kunne gå Roma-galt for AaB, og i næste sekvens kurrede Thomas Enevoldsen hen af det våde græs i jubel. En bold hoppede for hans fødder ved straffesparksfeltets kant og klinisk kærtegnede han verdens bedste legetøj ind ved fjerneste stolpe.

Det generede ikke Kiev-spillerne. De charmede videre og leverede noget af det mest seværdige fodbold i Aalborg i mange år. Det var eksempelvis svært ikke at få et fodbold-mancrush på Andrej Yarmolenko. Elegant trak han rundt med bolden og lignede en midtbaneudgave af Robin van Persie. Hans første berøring ville være klart den bedste i Superligaen og accelerationerne kunne sætte de fleste dyr ovre i Aalborg Zoo.

Og midt i alt det overmatchede, midt i svineheldet, midt i den ukrainske opvisning, ja der knoklede AaB’erne rundt og gjorde det fremragende. De havde ikke bolden meget. Og et par slemme fejl var ved at koste. Men det var helt oppe på Kiev-niveau, da Enevoldsen, Risgård og Andreas Bruhn hudflettede gæsternes forsvar, så livlige Nicolaj Thomsen før pausen kun skulle skubbe 2-0 målet ind.

Vi var ovre i afdelingen for det groteske, da dommer Studer gav spillere og tilskuere et kvarters pause til at sunde sig. Ukrainerne må have følt sig som AaB’erne i den første kamp ude mod Steaua Bukarest: Klart bedst og langt bagud.

Derefter spillede 21 mænd fodbold i 45 minutter på én banehalvdel. Om pakkede sig eller blev spillet ned på egen baglinje, var ikke målbart. Men det var nemt at se, at Ukraines nummer fire fra sidste sæson var et bedre fodboldhold end de danske mestre. Helt som ventet.

Heldigvis er der ikke altid logik i fodbold. Hvem havde troet, at herligt fightende Nicklas Helenius burde have lukket ballet i fri position i det 69. minut. Da stod der stadig 2-0. Primært takket være en AaB-defensiv på DM-niveau og gensyn med især Kenneth Emil Petersens fejlfri forsvarsspil.

Således fik AaB også dét med ind i sin indsats. Stor fight, god organisation og noget så sjældent i dansk fodbold som kynisme.