EM-historiens bedste mål

1986, to år inden EM-slutrunden i Vesttyskland i 1988: Den 23-årige hollandske angriber Marco van Basten havde igennem de seneste sæsoner vist spil i særklasse. Nu blev han kronet som den farligste skytte i Europa. Kendt for sin råstyrke, sit taktiske overblik og sine utrolige angreb og flugtninger var han en af de mest lovende fodboldtalenter i verden.

Men midt i succesen satte en ankelskade en stopper for hans debutsæson for sin nye klub AC Milan. Her fik han kun spilletid i 11 kampe og scorede blot tre mål – et katastrofe-resultat for angriberen, som hollænderne havde kæmpe forventninger til.

Da Hollands landstræner Rinus Michels udtog spillerne til landsholdet, måtte Marco van Basten derfor affinde sig med at glide ned bagerst i landsholdet angrebshierarki.

En rædselsstart

Rinus Michels var en legendarisk træner, som blev ansat specifikt for at føre holdet til triumf ved EM i 1988. Han krævede disciplin og opofrelse.

”Den, der mener, at han først og fremmest skal udfolde sit talent, bringer kollektivet i fare. Og så vil han blive udrenset,” sagde han ved sin indsættelse.

Men det skulle næsten gå galt for træneren og det hollandske hold, som aldrig før havde vundet et europamesterskab.

Holland var i gruppe med England, Irland og Sovjetunionen, tre stærke hold. Allerede første kamp mod Sovjetunionen udviklede sig til en gyser. Selvom Holland spillede med stjerner som Ronald Koeman, Gerald Vanenburg, Marco van Basten, Frank Rijkaard og Ruud Gullit tabte holdet 1-0. Marco van Basten sad som forventet på bænken indtil den sidste halve time af kampen.

Det var en chok-start for Holland, som nu skulle hive en sejr i land mod de selvsikre englændere.

Første tegn på comeback

Selvom van Basten ikke havde scoret mod Sovjetunionen, valgte Rinus Michels at have van Basten med i startopstillingen. De hollandske tilskuere holdt vejret. Kunne den skadede van Basten, som var blevet opereret blot tre måneder tidligere, leve op til sin storhedstid og hjælpe med at hive den vigtige sejr hjem?

90 minutter senere var hele Holland i kollektiv ekstase. Landsholdet havde fejet England af banen.

Et hattrick af Marco van Basten havde sikret en 3-1-sejr og samtidig forsikret nationen om, at målmaskinen van Basten var tilbage.

”Dette EM skal være en ordentlig afslutning på en sæson, der for mit vedkommende var lige til glemmebogen,” sagde han efter kampen til de hollandske medier.

Efter en forventelig sejr på 1-0 over Irland gik Holland videre til semifinalen som nummer to i gruppen. Her ventede de tidligere europamestre fra Vesttyskland.

Hævnen over Tyskland

Begejstringen over van Bastens comeback kulminerede fuldstændig i kampen mod de tyske ærkerivaler.

På trods af at der kun var stillet 6.000 billetter til rådighed, var 35.000 hollændere draget til Hamborg for at støtte de 11 mænd på grønsværen.

VM-nederlaget til Vesttyskland 14 år forinden gnavede stadig i den hollandske bevidsthed.

”Der er tre højtider i Holland. Dagen for nazi-Tysklands brutale besættelse af Holland, dagen for den store oversvømmelse i 1953 og så et af de største tab i Hollands historie, da de tabte VM-finalen i 1974 mod Vesttyskland,” siger Niels Christian Frederiksen, fodboldkommentator og forfatter til bogen Europas Bedste.

Hjemmeholdet lagde bedst ud og bragede mod det hollandske mål med store chancer til Rudi Völler og Jürgen Kohler. Men ved pausen var stillingen alligevel 0-0. Så begyndte hollænderne at vise tænder. Det var dog alligevel vesttyskerne der, på trods af flere gode hollandske chancer, kunne juble over det første mål på en scoring af Lothar Matthäus. Det hollandske mandskab var dog oppe i højeste gear, og 20 minutter efter udlignede hollandske Ronald Koeman på et straffespark.

Udligningen tog al luften ud af det tyske angreb. Og i kampens sidste minutter udnyttede van Basten Tysklands passivitet og afgjorde kampen med et glidende, fladt skud, som sneg sig forbi Tysklands målmand, Eike Immel.

Nazihilsen

Hollands sejr udløste nærmest et hysterisk anfald af fest og glæde.

Den største folkefest siden 1945 startede i Amsterdams gader og varede i flere dage. Amsterdams borgmester Ed van Thijn lod sig rive så meget med, at han på stedet opkaldte byens berømte Leidsepleinplads efter nationalhelten Marco van Basten.

På banen gik de hollandske spillere også i selvsving. Vesttyskerne var endelig besejrede. For at sætte trumf på ydmygelsen gik den hollandske målmand Hans van Breukelen en provokerende sejrsrunde forbi de vesttyske tilhængere med en finger under næsen.

Hollandske Ronald Koeman var også i sit provokerende lune og ydmygede det vesttyske landshold ved at tørre røv i den spillertrøje, han havde byttet sig til med den tyske midtbanespiller Olaf Tohn.

EM-slutrundens flotteste mål

Men EM-trofæet manglede for at spillerne kunne fejre den totale triumf. I EM-finalen skulle Holland møde det ekstremt sammenspillede Sovjetiske hold, hvis træner havde en filosofi om ikke at ”lægge taktik for at tilgodese spillernes særlige ønsker. De må lære at indordne sig vores ideer.”

Sovjetunionen lagde fra start et stort pres på de hollandske spillere. Men som første halvleg skred frem fik Holland mere tag i kampen.

En halv time var gået, da den anspændte stemning på stadionet endelig blev udløst i et jubelinferno på tilskuerrækkerne. Marco van Basten headede bolden til Ruud Gullit, som stod lige foran mål og powerheadede bolden ind i netmaskerne.

Målet tog nervøsiteten fra de hollandske spillere.

Mindre end 25 minutter efter blev van Basten Hollands ubestridte største stjerne. Med enorm præcision lavede Arnold Muhren en førstegangsaflevering 40 meter på tværs af banen. Han havde set Marco van Basten, der stod næsten helt nede ved baglinjen.

Vinklen var nærmest umulig spids. Men van Basten var iskold – kroppen i komplet balance. Med et elegant lob, ikke noget hårdt skud, men en fuldstændigt veltilrettelagt flugtning, sendte han bolden mod det fjerneste hjørne. Op over fingerspidserne på Sovjetunionens målmand, Rinat Dasaevs. Han var chanceløs.

Det var ikke set før. Præcisionen, overblikket, elegancen og omstændighederne skrev van Basten ind i historiebøgerne, som den dygtigste skytte under en EM-slutrunde.

”Det er så ufattelig en bedrift. Set i bakspejlet går der et par minutter før publikum opfatter, at der er mål. Målet bliver bedst udtrykt i den hollandske træner. Han er en gammel herre, han har set rigtig meget fodbold, men det mål har han ikke set før. Og han går simpelthen på banen, mens han tudbrøler,” siger Christian Frederiksen.

Rigtig lykkelig

Triumfen over at have vundet over Vesttyskland og tage det første EM-trofæ nogensinde med hjem, fik Rinus Michels til at indlede den efterfølgende pressekonference med: ”Foran dem ser De et tilfreds – ja ligefrem lykkeligt menneske.”

Ved hjemkomsten ventede 75.000 fans på landsholdstruppen i lufthavnen Eindhoven, og millioner af mennesker stod ved motorvejskanten for at følge spillernes tur til den officielle hyldest i Amsterdam.