Nu spiller Thygesen for holdet

For nogle år siden deltog Mikkel Thygesen i en undersøgelse hos professor Jens Bangsbo på Institut for Idræt på Københavns Universitet.

Målinger af fodboldspillerens fysik viste, at Mikkel Thygesen lå til at nå en højde på 176 centimeter.

"Men jeg endte med at blive 184 centimeter høj. Jeg er sikker på, at det skyldes min mors madpakker. De var altid enorme."

En vis størrelse skulle de have, madpakkerne, for når Mikkel trissede hjemmefra om morgenen, dukkede han først op ved halv otte-tiden om aftenen efter skole og fodboldtræning. Familien boede i Greve, hans far og mor blev skilt, da Mikkel var otte år. Mikkel og hans to storesøstre blev boende hos moren.

"Især min mor har støttet mig. Vi havde ikke så meget, men der var altid penge til en busbillet og en kæmpe madpakke hver dag. Jeg skylder min mor alt. Den eneste måde, jeg kan betale tilbage på, er at være en god søn. Vi har tætte bånd i vores familie. Og så er vi højlydte. Vi taler om alt, og vi taler højt, og man skal råbe for at få et ord indført, når man har to storesøstre."

Vi vender lige tilbage til far. Poul-Erik Thygesen, noteret for tre A-landskampe i 1970, tidligere B1903'er, nu 58 år.

"Hans krop er ødelagt af fodbold. Begge hans knæ er i stykker og han mangler et halvt kraveben. Så han kan ikke så meget mere og er pensioneret. Han har selv spillet i Tyskland, i Werder Bremen, så jeg fik masser af støtte af ham, mens jeg var i Tyskland."

Klubben i første række
For Mikkel Thygesen er det før og efter. Et halvt års ophold i Borussia Mönchengladbach i Ruhrdistriktet har delt hans karriere op i to dele.

"Jeg var ung, tænkte mere på mig selv end på holdet, drømte som alle andre om udlandet. Men det er sjældent, man kan tage hele holdet med, når man bliver solgt. Nu er jeg mere voksen, jeg har fundet ud af, hvad det i virkeligheden handler om. At man får tryghed, at folk stoler på en, at der er loyalitet. Nu kommer klubben i første række."

Mikkel Thygesen har tydeligvis tænkt over de seneste års flytterod og de tusindvis af spekulationer, han blev udsat for i et halvt år op til klubskiftet. Alle rev og flåede i ham. Klubber, agenter, presse og fans.

"Det påvirkede mig ufattelig meget, men nu har jeg lagt det bag mig," bemærker den nyudnævnte anfører, blot 24 år, og med en nær fortid som en af de største spøgefugle i FC Midtjylland-staben, hvilket har ført til adskillige mærkværdige stunts i Hernings gader. Ingen detaljer, smiler han, københavnerdrengen med fodboldfortid i først Greve, siden Brøndby og endelig Frem, hvor FC Midtjylland fik øje på ham.

"Da jeg første gang kom til Herning, blev jeg lidt forbløffet. Byen var godt nok ikke ret stor. Men det var jo vildt at komme til en superligaklub. Jeg er storbymenneske, men Herning er en hyggelig by, og jo flere år, jeg bor her, jo mere holder jeg af den," forklarer Mikkel Thygesen, der har slået sig ned i Sjællandsgade. Lidt lugter det da af København.

Efter smutturen til Tyskland kunne Mikkel Thygesen have udset sig en arbejdsplads, der betalte bedre. Men han kendte FC Midtjylland, vidste han kunne stole på folk, at loyaliteten var gengældt.

Vennernes forkerte vej
Mikkel Thygesen fortæller lavmælt, at ikke alle hans kammerater fra barndommen i Greve tog de rette karrierevalg.

"For mig var det fodbold hele tiden. Det holdt mig væk fra andre ting og sager. Der var nemt til fristelser. Min familie og fodbolden har gjort, at jeg har truffet de rette valg. Nogle af mine venner valgte en forkert vej. Men de er stadig mine venner, så længe de er loyale over for mig. Sådan ser jeg på det," siger Mikkel Thygesen, der er single og derfor har masser af tid til at hygge sig med vennerne.

I Horsens har den lokale superligaklub ansat Nabil Aslam og Yasin Avca, to af Mikkel Thygesens tidligere holdkammerater i Frem.

"Det er københavnerdrenge som mig. Vi har nogle gange 10-15 venner fra København på besøg, og så skiftes vi til at have dem boende, enten i Herning eller i Horsens. Faktisk har mit venskab med Nabil og Yasin betydet, at mange spillere fra Horsens og FC Midtjylland er begyndt at hænge ud sammen. Det er fedt, at man kan hygge sig sammen på tværs af klubberne."

Det er familien, både den bundet af blod, men også den, der består af venner og kolleger, der er Mikkel Thygesens base og drivkraft i jagten på succes med FC Midtjylland.

Madpakkerne smører mor Gitte ikke længere. For Mikkel er for længst blevet stor.