Fortsæt til indhold
Fodbold

Erling Haaland indeholder en »ubehagelig kombination«: »Det svarer lidt til, at du bliver kørt ned af en stor SUV«

Fodboldstjernen har fået diætister til at advare andre mod kostråd og sin far til at græde oppe på tribunen, mens han har sikret sit land en sensationel VM-succes. En dansk kollega giver et indblik i, hvad der gør Erling Haaland så speciel.

Der kan være noget mystisk over den fysisk intimiderende, to meter høje nordmand med det milde ansigt.

Erling Haaland er ikke typen, der deler ud af sit privatliv eller giver et stort indblik i sine tanker. Når den 25-årige fodboldstjerne indimellem kommer med detaljer om sit liv, vækker det opsigt. Det er også nogle ret specielle oplysninger, han har delt, ikke mindst om sin mad.