»Når jeg tænker tilbage, kan jeg næsten ikke forstå, at jeg overlevede«
For 12 år siden var AaB i en tilsvarende knibe som nu i Superligaen: i fare for at rykke ud, men blev reddet i overtiden. Lynge Jakobsen, tidligere sportschef, vil ikke kalde det en katastrofe, hvis AaB skal i 1. division.
Lynge Jakobsen er kommet kørende fra hjemmet i Storvorde, 10 km længere ude øst for Aalborg, det tager 10 minutter i bil, hvis han overholder det, han skal, og det gør han, siger han med bestemt mine, da han har kantet sig ud af bilen og hilser. Der er ingen svedige håndflader, selv om nerverne er på højkant i Aalborg.