- For abonnenter
»Til træning mærker jeg det mest. Jeg kan mærke sulten«
Younes Bakiz jonglerer med et hårdt træningsprogram, spiller livsvigtige kampe for klubben, og i en måned indtager han ikke føde, før solen er gået ned. Det er lettere, end man skulle tro, forsikrer han.
Alarmen på Younes Bakiz’ telefon ringer for fjerde gang kl. 04.15. Efter den har lydt, er han nødt til at stå op og fylde sin krop med næring, inden det korte vindue, hvor han må spise, lukker.
Sover han over sig, må han ikke spise igen, før knap 16 timer senere, når klokken slår 19.45. I den periode træner han fodbold to gange dagligt med superligaklubben AaB, og i weekenden spiller han kampe foran et fyldt stadion. Sådan fortsætter processen i en måned.
Der er hverken tale om en ny funky slankekur eller en form for fysisk straf. Det er af helt andre årsager, Younes Bakiz ikke spiser.
