Yussuf Poulsen lavede sit første ligamål i sæsonen i målfest

RB Leipzig vandt tirsdag 6-1 over Schalke 04. Yussuf Poulsen blev skiftet ind og scorede til slutresultatet.

Artiklens øverste billede
Yussuf Poulsen kunne endelig juble igen. Foto: INA FASSBENDER / AFP

Flere danskere gjorde sig bemærket i Bundesligaen tirsdag aften.

I RB Leipzigs storsejr på 6-1 over Schalke 04 kom Yussuf Poulsen på måltavlen for første gang i sæsonen i ligaen.

Poulsen startede som så ofte før i denne sæson på bænken for Leipzig, men blev sendt på banen med cirka et kvarter tilbage ved stillingen 4-1.

Danskeren takkede for tilliden ved at lave sit første ligamål i denne sæson. I den ordinære spilletids næstsidste minut gjorde han det med en kølig afslutning det til slutresultatet 6-1.

Yussuf Poulsen startede sæsonen skadet, og det har generelt været småt med spilletid for landsholdsangriberen. Tirsdagens mål var hans blot andet i 2022/23.

Jonas Wind gjorde lidt senere på aftenen Yussuf Poulsen kunsten efter. Den tidligere FC København-spiller startede inde for Wolfsburg mod Hertha Berlin og kom fremragende fra start.

Efter lidt over en halv time gjorde Wind det til 3-0. Med et kækt lob sendte han bolden over landsmanden og landsholdskollegaen Oliver Christensen i Hertha-mål og i nettet. Kampen endte 5-0.

Jonas Wind, der har misset en del kampe i denne sæson, er nu oppe på fire mål i otte bundesligakampe for Wolfsburg.

Robert Skov var også i fokus tirsdag, men af andre årsager. Skov startede inde for Hoffenheim i kampen mod Stuttgart, men måtte lade sig udskifte lidt over halvvejs inde i første halvleg.

Skov kunne selv gå fra banen, men tog sig til sin højre læg. Kasper Dolberg startede på bænken for Hoffenheim, men blev skiftet ind i 82. minut, mens Jacob Bruun Larsen sad ude med en skade. Nikolas Nartey spillede hele kampen for Stuttgart, der efter en udligning af Hoffenheims Andrej Kramaric dybt inde i tillægstiden måtte nøjes med 2-2.

Efter tirsdagens resultater er det en smule tættere i toppen af Bundesligaen. Topholdet Bayern München måtte således en smule overraskende nøjes med et enkelt point hjemme mod FC Köln.

Det blev endda først sikret i den ordinære spilletids sidste minut, da Joshua Kimmich udlignede til slutresultatet 1-1. Ellyes Skhiri havde allerede i fjerde minut bragt Köln på 1-0.

Med halvdelen af kampene spillet har Bayern med 36 point fire ned til RB Leipzig på andenpladsen.

En eventuel vinder af onsdagens kamp mellem Freiburg og Eintracht Frankfurt vil komme op på 33 point. Det kan Union Berlin også, hvis det bliver til tre point mod Werder Bremen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.