Sønderjyske-boss om nedrykning: En forfærdelig følelse

Henrik Hansen har set spillemæssige forbedringer hos Sønderjyske i foråret, men har savnet offensiv kynisme.

Artiklens øverste billede
Henrik Hansen måtte se sit hold spille uafgjort med FC Nordsjælland onsdag og rykke ud af Superligaen. - Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Efter 14 sæsoner i Superligaen blev Sønderjyskes nedrykning fra landets bedste række en realitet, da holdet onsdag spillede 1-1 mod FC Nordsjælland.

Sønderjyske-træner Henrik Hansen var meget skuffet og ærgerlig efter opgøret.

- Det er hårdt og trist at rykke ned. Jeg står lige nu med en forfærdelig følelse, siger cheftræneren.

Den 42-årige træner har set fremskridt på banen siden sin ansættelse i vinter.

- Jeg synes bestemt, at vi har rykket os spillemæssigt i foråret, hvor truppen har bevist, at den er god nok til at spille i Superligaen.

- Men set over hele sæsonen har vi bare ikke været gode nok, siger Henrik Hansen.

Sønderjyske-bossen ser manglende kynisme i den offensive del af banen som en stor del af forklaringen på klubbens nedrykning.

- Vi har været foran mange gange, men vi har ikke været i stand til at holde føringen. Mange gange er det ikke lykkedes os at lukke kampene med et ekstra mål. Det har været vores helt store hæmsko, siger Henrik Hansen.

Trods nedrykningen så er Henrik Hansens trænersæde ikke varmt, forklarer Sønderjyskes sportschef, Esben Hansen.

- Henrik Hansen er ikke fyringstruet. Det har hele tiden været planen, at han skulle fortsætte selv i tilfælde af en nedrykning, siger sportschefen.

Sønderjyske profiler som Marc Dal Hende og Emil Berggreen har ytret ønske om at blive i klubben trods en nedrykning. Og det er der plads til økonomisk, fortæller Esben Hansen.

- Alle kontrakter i klubben er reguleret efter en nedrykning, så det har vi taget højde for, siger sportschefen.

I den anden lejr var FC Nordsjælland-træner Flemming Pedersen klar over, hvad det uafgjorte resultat betød for Sønderjyske. Derfor reagerede han også anderledes end normalt efter slutfløjtet.

- Jeg går normalt ikke rundt og giver modstanderens spillere hånden efter kampen, men det gjorde jeg i dag, fordi det må være en rigtig tung følelse, holdet står tilbage med.

- Vi er ikke stolte af at sende Sønderjyske ned i 1. division, men det er en del af spillet, siger den 58-årige træner.

Begge mandskaber spiller igen på søndag, hvor Sønderjyske skal til Odense for at spille mod OB. FC Nordsjælland tager hjemme imod Vejle, som ligger under stregen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.