Spansk magi sendte FCK endnu et stort skridt nærmere mesterskabet

Pep Biels tekniske snilde og brillante sparketeknik var forskellen, da FC København slog Brøndby 2-0 i københavnerderbyet.

Artiklens øverste billede
FC Københavns Lukas Lerager og Brøndby IF's Christian Cappis havde masser af dueller i mandagens Superliga-brag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

For en sjælden gangs skyld var de mest inkarnerede Brøndby- og FCK-tilhængere enige om noget. Til Danmarks nok største fodboldkamp hører både hjemme- og udeholdets fans til.

Normalt er storstilede tifoer og romerlys fra begge hold en del af opgøret, men ikke denne anden påskedag i Parken. Divisionsforeningens forbud forhindrer udefans til begge forårets københavnerderbys på grund af tidligere tiders uro, og det forbud erklærede FCK-fansene sig uenige i med løbesedler, der opfordrede til stilhed i kampens første 30 minutter, og et banner med teksten »Mod kollektive restriktioner og forbud«.

Trods de selvbestaltede restriktioner havde de mest inkarnerede hvidklædte tilskuere det svært med stilheden i det vitale opgør, hvor FC København ifølge fodboldekspert Poul Hansen med en sejr de facto »kan sikre mesterskabet«.

Superligaens førerhold indledte kampen med et hårdt tryk på de gulklædte, og allerede efter knap ét minut ledte det til opgørets første chance, da Lukas Lerager pandede Peter Ankersens indlæg over mål.

Opgøret mellem FC København og Brøndby bød vanen tro på en del hårde dueller. Her er det FCK's Davit Khocholava, der nedlægger Brøndbys Mathias Kvistgaarden. Foto: Lars Poulsen

Kampen, ingen vil tabe

Det var en forvarsel til Brøndby-mandskabet, der langsomt kom bedre med i kampen og sågar fik flere sekvenser som spilstyrende på FCK’s banehalvdel. Men ligesom i de fire forrige Brøndby-kampe, hvor holdet ikke har scoret, blev de mange hjørnespark og indlæg fra holdets wingbacks ikke konverteret til farlige forsøg.

I stedet var det hjemmeholdet, der først blev farlige, da det 16-årige svenske stjernefrø Roony Bardghji efter 17 minutter opsnappede en løs bold i feltet og sendte Brøndby-målmand Mads Hermansen ud i fuld længde.

Efter en halv time brød FCK-fansene på stemningstribunen det varslede stemningsboykot, der sporadisk og ved lejlighed blev udfordret af piften ad Brøndby-spillerne og jubel over egne spillere. Bruddet skete i højlydt stil og med adskillelige romerlys i en kamp, der traditionen tro bød på en hel del dueller på banens midte, hvor begge hold havde polstret sig solidt til opgaven.

Opgøret var en kamp, som begge hold for alt i verden ville undgå at tabe – både i forhold til håneretten, men også for ikke at tabe terræn i FCK’s mesterskabskamp eller Brøndbys jagt på bronze. Og det bar første halvleg også præg af. Forsvarsspillerne på begge hold var nådesløse, og hverken FCK’s eller Brøndbys offensivspillere havde den fornødne kreativitet til at kreere de afgørende chancer.

FC København-fansene brød stemningsboykottet efter en halv time med masser af romerlys og skrål mod deres hvidklædte helte. Fotos: Jens Dresling

Spansk magi

Med tilskuernes støtte og den søde duft af røg fra romerlys, der afbrød kampen tre gange, i ryggen kom FCK styrket ud efter pausen og fortsatte med at være spilstyrende. Det gav pote efter 52 minutter, da Viktor Claesson tog et indlæg ned og fandt Pep Biel foran mål. Han satte indersiden på scoringen til 1-0.

Scoringen så ud til at ryste de gulklædte mestre fra seneste sæson og omvendt booste hjemmeholdet endnu mere. FCK sad på det hele, var flere gange nærgående på hjørnespark og vandt mere eller mindre alle andenbolde.

Kort efter målet var Brøndbys Sigurd Rosted tæt på at overliste sin egen keeper på en frisk tilbageaflevering, og på det efterfølgende hjørnespark måtte Mads Hermansen diske op med endnu en stor redning på Khouma Babacars hovedstød.

Jeg står og siger det hver gang, men vi skal prøve at komme op på hesten igen. Men det er hårdt lige nu.

Andreas Maxsø, Brøndby-anfører, efter kampen

Brøndby havde også sine chancer til både Simon Hedlund og Anis Slimane, men de kom primært efter fejl i FCK-opspillet i en kamp, hvor udeholdet havde det svært på den stærkt kritiserede grønsvær, der trods alt havde forbedret sig en smule siden sandkasse-tilstandene i topkampen mod FC Midtjylland.

Brøndby formåede aldrig at sætte et afgørende pres ind, og i stedet brillerede Pep Biel med et veltimet og velplaceret langskud, der overlistede Mads Hermansen til 2-0 med små fem minutter igen, og få minutter efter kunne han nyde FCK-fansenes stående ovationer under Københavns forårssol efter endnu en afgørende indsats.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Nederlaget er Brøndbys femte i streg uden scoringer, og det nager Brøndby-anfører Andreas Maxsø.

»Det er en svær periode. Jeg står og siger det hver gang, men vi skal prøve at komme op på hesten igen. Men det er hårdt lige nu,« sagde han til TV3 Sport.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.