Eriksens Parken-retur er første udsolgte testkamp i 17 år

Parken var senest fyldt til en testkamp i 2005. Tirsdag ventes der fulde huse i opgøret mod Serbien.

Artiklens øverste billede
I lørdags var cirka 1000 danske fans på plads på Amsterdam Arena i Holland. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Der vil formentlig være fulde huse til en testkamp i Parken for første gang i næsten 17 år, når det danske fodboldlandshold tirsdag aften spiller mod Serbien i nationalarenaen.

Mandag eftermiddag var der solgt 34.000 billetter, og DBU forventer udsolgt. Der var senest udsolgt til en testkamp i Parken, da Danmark bankede England 4-1 i 2005. Siden har der ikke været over 28.000 til en testkamp i Parken.

Landsholdet er redet videre på en bølge siden den emotionelle og succesfulde EM-slutrunde i sommer. En bølge, der delvist udsprang af Christian Eriksens hjertestop i EM-åbningen mod Finland.

Netop Eriksen kan være et trækplaster for tirsdagens kamp, for han gør comeback i Parken, når han går ind til kampen som anfører.

- Det er positivt, at der kommer flere på stadion og gerne vil se fodbold igen. Selvfølgelig er det lidt ærgerligt, at der skal noget negativt til, før folk gerne vil ind og se fodbold og være en del af det. Men det er godt, at der kommer flere på stadion, siger Christian Eriksen.

Siden ombygningen af Parken i 1992 har der været solgt over 30.000 billetter til 7 ud af 33 testkampe i nationalarenaen.

De senere år er flere testkampe flyttet ud af København. Landsholdet har i dette årtusind spillet i Brøndby, Odense, Esbjerg, Aarhus, Horsens, Herning, Viborg og Aalborg. Til flere af kampene har der været udsolgt.

Landstræner Kasper Hjulmand mærker tydeligt, hvad der kan minde om en national landsholdsbesættelse.

- Jeg har ikke været i nærheden af at mærke en lignende opbakning på noget andet tidspunkt i min karriere. Alle, der har været omkring landsholdet i mange år og dem fra 80’er-landsholdet, har sagt til mig, at de ikke fyldte Parken mod Færøerne eller til en testkamp. Det er rørende, at vi kan gøre det nu, siger han.

Opgøret mellem Danmark og Serbien begynder tirsdag klokken 18.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.