Hjulmand om Serbien: Vi får os en stor opgave

Den danske landstræner Kasper Hjulmand har stor respekt for Serbien, som han mener ikke må undervurderes.

Artiklens øverste billede
Landstræner Kasper Hjulmand må tirsdag aften undvære flere af de profiler, der var med til at føre Danmark til EM-semifinalen sidste sommer. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det danske herrelandshold kan se frem til at blive maksimalt testet, når Serbien tirsdag aften gæster Parken i årets første landskamp på dansk jord.

Det forventer landstræner Kasper Hjulmand, der mener, at Serbien ikke bør undervurderes.

- Jeg tror, der er rigtig mange, der siger, at Serbien er nogen, vi skal vinde over.

- De har et virkelig stærkt fodboldhold og et stærkt koncept at spille ud fra. Vi får os en rigtig stor opgave i Parken, sagde den danske landstræner ved pressemødet mandag.

Lige som Danmark er det serbiske landshold også kvalificeret til VM senere i år. Serberne kvalificerede sig tilbage i november efter en 2-1-udesejr over Portugal, hvilket sikrede Serbien førstepladsen i kvalifikationsgruppen.

Også Brian Laudrup, der skal kommentere kampen for Discovery, ser Balkan-nationen som en svær modstander for de danske fodboldherrer.

- Jeg tror ikke kampen bliver nemmere end mod Holland, siger den nuværende ekspertkommentator og tidligere landsholdsspiller og uddyber:

- De spiller med et højt moderne pres og genpres. De har gode individuelle spillere. De er teknisk meget boldsikre. Mindst lige så boldsikre som hollænderne, siger Laudrup.

Han fremhæver Serbiens sejr over Portugal i november, hvor serberne formåede at dominere Portugal over 90 minutter på udebane.

De samme kvaliteter har Kasper Hjulmand bemærket.

- De er fysisk og teknisk stærke og spiller meget med bolden, sagde han ved pressemødet.

Både Hjulmand og Laudrup fremhæver midtbanespilleren Dušan Tadic som værende en af serbernes største profiler.

- Tadic er serbernes offensive omdrejningspunkt. Han er en vidunderlig venstrebenet spiller, der tager frispark, slår fantastiske indlæg og har et fremragende spark, siger Brian Laudrup.

Også angriberen Aleksandar Mitrovic får roser med på vejen. Han forventes at starte inde, mens holdets helt store angrebsstjerne Dušan Vlahovic er ude med en skade.

Danmark må til kampen undvære flere profiler, der har været en fast bestanddel af det danske det seneste års tid. Hjulmand må blandt se bort fra Thomas Delaney og Yussuf Poulsen, der begge udgik med skader i lørdagens kamp mod Holland.

Også den vanlige landsholdsanfører Simon Kjær, Mikkel Damsgaard, Andreas Christensen og Martin Braithwaite er ude.

Det er derfor et afbudsramt dansk hold, der skal møde Serbien, som ifølge Brian Laudrup ser stærkest ud set ud fra det spillermateriale, der er til rådighed tirsdag.

- Et af de svar, vi fik lørdag aften, var nok, at når vi har vores absolut bedste spillere klar, så kan vi spille op mod de bedste, som vi viste til EM. Men når vi skal lidt længere ned i vores trup, så er kvaliteten mere svingende, siger Laudrup og tilføjer:

- Det vil sige, at vi ikke har det udtryk og den kvalitet, som vi så under EM.

Han ser derfor kampen som mere interessant og vigtig, end han gjorde for nogle måneder siden.

- Det bliver interessant at se, hvor landsholdet - især de næstbedste i truppen - ligger henne. Der vil denne test mod Serbien være en vigtig en af slagsen. For der kommer ikke flere testkampe, inden Nations League starter til juni, lyder det fra Laudrup.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.