AGF smed fordelen væk
AGF var foran og dominerende, men Sønderjyske skaffede uafgjort og lille favoritstatus.
Der var balloner på flugt over stadion, 10.000 inde på sæderne og karrierens sidste hjemmebane-fenerbache til Steffen Rasmussen, da AGF og Sønderjyske lørdag gik ind til deres første Europa-opgør.
Efter en kamp præget af AGF-dominans endte det 2-2 mellem parterne og med reglerne om udebanemål in mente giver det Sønderjyske en stor fordel inden returopgøret i Haderslev.
At det var den første af to kampe var til en begyndelse til at se.
Især Sønderjyske gik roligt i gang med opgaven og var i første halvleg sjældent oppe og true Aleksandar Jovanovic. Hjemmeholdet var heller ikke nogen garant for afslutninger, selvom både Mustapha Bundu og Jakob Ankersen havde flere gode indlæg, men i sidste ende kunne de alligevel gå smilende til pause.
Måske var det den begrænsede succes med indlæg, der mod slutningen overbeviste Mustapha Bundu om, at det var bedre selv at gå mod feltet. Uanset motivationen viste det sig i hvert fald som en god ide, da en berøring fra Nicholas Marfelt sendte ham i græsset, og der blev dømt straffe.
Kontakten var umiddelbart let, men når fløjten har lydt, er det lige meget, og Martin Pusic eksekverede sikkert, så første halvleg endte som en succes for AGF og muligvis en årsag til genovervejelser for Sønderjyske.
At Claus Nørgaard i udgangspunktet ellers havde foretrukket en defensiv tilgang kampen igennem var ingen hemmelighed. På forhånd havde han udtalt, at han gik efter et resultat, der kunne holde anden kamp ”hot.”
Med lørdagens kamp overstået er der nu kun 180 minutters fodbold mellem opgørets samlede vinder og europæisk fodbold. Begge hold har nogenlunde nylige erfaringer med den disciplin.
Mange AGF-fans husker nok tilbage på deres seneste smag af Europa med nedadvendte mundviger. Et samlet nederlag på 2-5 til både dengang og nu ukendte Dila Gori fra Georgien var, hvad det blev til.
Sønderjyske kan være en smule mere stolte af dens enlige færd ud på kontinentet i 2016, hvor holdet nåede forbi to kvalifikationsrunder, inden det snublede til Sparta Prag, lige inden det kunne være blevet til gruppespil.
Takket være de to reduceringer i anden halvleg står Sønderjyske stærkest i forhold til at få en ny chance i Europa.
Paradoksalt nok viste anden halvleg dog også, hvorfor Sønderjyske ville få det svært, hvis det bliver dem, der ved eventuel succesfuld videre færd havner i Europa League-kvalifikation.
I den periode af kampen blev holdet nemlig domineret og kunne sagtens være sendt en del flere mål bagud i opgøret, end blot de 2-0 som Pusic bragte hjemmeholdet foran med. Mod bedre hold var den slags ikke endt så lykkeligt, som det denne gang gjorde.
Ser man den anden vej, er det egentlig samme periode, der viser, hvorfor også AGF ville få det svært mod hold fra fremmed grund.
Er der ikke kynisme til at omsætte anden halvlegs store chancer og fortrinsvise dominans til en sejr, vil bedre hold end Sønderjyske i hvert fald også ende på toppen, som Haderslev-holdet nok føler, de er før andet opgør efter Søren Frederiksen og Christian Jakobsens reduceringer til 2-2.