Det var altså for koldt for mormor

Viktor Fischers forældre og hans onkel havde taget turen ud på Ceres Park, da AGF mødte FC København og vandt 1-0 på et sent mål af Federico Santander. Angriberen voksede op som fodboldspiller i først Lyseng, siden AGF, inden han skiftede til FC Midtjylland og tog turen til Ajax Amsterdam inden han via en afstikker i Bundesligaen er havnet i FCK.

Derfor var det første gang, at Viktor Fischer spillede en Superliga-kamp på Ceres Park.

»Ja, flere fra min familie var her i dag. Men ikke min mormor, Jytte, det var lidt for koldt,« smilede Viktor Fischer efter sejren og tilføjede:

»Hun er over 80, men vanvittig skarp.«

Det var mere end fodboldspillerne fra AGF og FCK kunne prale af. I en halvlunken fodboldkamp på en ujævn bane skulle der en tilfældighed til at afgøre den. Otte minutter før tid troede AGF’s Daniel A. Pedersen, at han havde styr på både bold og modstander, men et uheldigt opspring betød, at bolden traf ham i ansigtet og røg hen til matchvinder Federico Santander.

»Det er svært at sige, hvad der gjorde udslaget. Uden lidt held havde Federico Santander ikke fået den bold, han scorede på, men jeg er tilbøjelig til at sige, at vi havde den lille snert af kvalitet, der gjorde, at vi løb den ind i deres mål til sidst og ikke omvendt. Vi er blevet mere tålmodige, vi turde holde fast i bolden på en svær bane. Vi tror på vores egne evner. Det skal vi bygge videre på,« sagde Viktor Fischer.

FC København-træner Ståle Solbakken nikkede ud mod den vintervisne grønsvær, da han skulle forklare sit holds indsats.

»Om det havde været Barcelona mod Atletico Madrid på den bane, så havde de haft svært ved at spille fodbold. Om en måned kan den blive god, men nogle steder var der sand, andre steder var den hård. Vi spillede alt for omstændeligt. Vi skulle have spillet flere bolde bag om deres forsvar. Der var to måder at score på: med mere direkte spil og på dødbolde. På dem var vi skarpe og lidt uheldige. Men når vi forsøgte at brodere os igennem, så vandt AGF ofte bolden, så de kunne køre kontra på os,« konstaterede træneren.

Så langt hen i kampen lignede det, at AGF ville hive et point hjem.

»Vi spillede for ambitiøst efter forholdene. Vi skulle have spillet langt mere direkte mod deres midterforsvar. Vi spillede for meget rundt. Da vi begyndte at spille mere lige på, endte vi med at score,« sagde Ståle Solbakken, som af samme årsag byttede Robert Skov ud med topscorer Pieros Sotiriou fra begyndelsen af anden halvleg og dermed sendte Viktor Fisher ned som kantspiller.

»Vi skal prøve at bide FC Nordsjælland i hælene. Og så må vi se, hvor langt vi kan nå op. Fortsætter vi på denne facon, så kommer vi til at vinde flere kampe. Vi skal nok nærmest være det bedste hold i slutspillet. Der er noget at tænke over,« sagde Viktor Fischer.

Noget at spekulere på havde AGF’s Daniel A. Pedersen også. Han blev kampens uheldige hovedperson. Det kostede point.

»Vi holdt dem nede på få chancer, men for mig personligt det bliver overskygget af at det mål, de scorede. Det var en lang bold, som ramte bolden mig i hovedet. Jeg syntes, jeg havde styr på det, men ja, det var en fejl.«

I FCK-lejren kunne Viktor Fischer glæde sig over den tredje sejr i træk.

»Vi skal stadig tage store skridt. Vi har vundet tre kampe i træk, og det giver en god følelse. Nu har vi Helsingør i Parken, den skal vi vinde, Så ser vi på Silkeborg-kampen efter det,« sagde Viktor Fischer, som hovedstadsklubben hentede hjem fra tyske Mainz, hvor han ikke fik ret mange minutter.

Og spilletid har han vægtet højest, også med henblik på at blive udtaget til den danske trup, der skal til VM i Rusland til sommer.

»Jeg er glad for at få lov til at spille hver eneste uge. Lysten er kommet tilbage, og dygtigheden er også på vej tilbage. Jeg tager det stille og roligt. I Tyskland spillede jeg ikke, så det var årsagen til, at jeg skulle hjem. Og så er sandsynligheden for, at jeg kommer med til VM naturligvis større, når jeg er i kamp fra uge til uge. Det var skønt at være tilbage i Aarhus. Det er jo min by,« kom det fra Aarhus-drengen, som efter mange års tilløb endelig fik mulighed for at spille – og vinde – på opvisningsbanen i Aarhus.