Vingegaard rejste sig med en flot bedrift - det eneste problem handlede om Pogacar
For første gang i mere end 20 år skulle Tour-feltet gennem en prøvelse, hvor Jonas Vingegaard bl.a. overstrålede en mester i disciplinen.
Peyragudes
Han lignede nærmest en superhelt i sin gule fantomdragt.
Den eneste sårbarhed var gemt væk bag den hvide forbinding på venstre arm efter styrtet for to dage siden. Siden da har Tadej Pogacar gjort alt for at fjerne spændingen i verdens største cykelløb med et par sande magtdemonstrationer.
Jonas Vingegaard imponerede ellers i sit forsøg på at genskabe et spinkelt håb om den samlede sejr og leverede en stærk enkeltstart på 13. etape i Tour de France.
Den 28-årige dansker satte klart bedste mellemtid foran sin tidligere holdkammerat Primoz Roglic. Lige før målstregen lykkedes det endda at indhente den olympiske mester og verdensmester i disciplinen, Remco Evenepoel, med et sidste kraftfuldt ryk hen mod målstregen, inden han kunne fjerne sin dannebrogsfarvede hjelm fra sit drivvåde ansigt og overgive sig til udmattelsen.
Det eneste problem blev udgjort af den to år yngre slovener lige bag ved.
Med et par grådige hiv indåndede Tadej Pogacar bjergluften med samme intensitet som de aggressive riv i cyklen, fra side til side, lidt mere end et halvt minut hurtigere end sin danske rival.
På den måde blev føringen udbygget i klassementet, så Jonas Vingegaard nu er fire minutter efter den forsvarende Tour de France-vinder, der samtidig kunne notere sig for sin fjerde etapesejr i årets udgave af den franske rundtur.
Risiko for en ydmygelse
Der er noget spektakulært over en tidskørsel, hvor samtlige kilometer strækker sig direkte op mod himlen.
Tour de France-arrangørerne har ikke vovet sig ud i en ren bjergenkeltstart, siden en dopet Lance Armstrong fjernede den sidste rest af spænding med sin overlegne præstation på Alpe d’Huez i 2004.
Dengang overhalede amerikaneren sin nærmeste konkurrent i klassementet, Ivan Basso, der var startet to minutter inden indehaveren af den gule førertrøje.
En lignende ydmygelse kunne opstå, hvis Tadej Pogacar viste sig at være lige så suveræn på de 11 kilometers opstigning som dagen forinden, hvor Jonas Vingegaard blev besejret med netop to minutter på Hautacam.
»Se der!«
I første omgang sad rivalerne i hvert fald tæt på hinanden, da de varmede op til strabadserne foran hver sin kølende, overdimensionerede gulvventilator ved holdbusserne i startområdet.
Her blandede technomusikken foran Astana-bussen sig med de begejstrede »se der«-udbrud blandt de inviterede VIP-gæster med stråhat, inden de blev dirigeret på plads af gendarmer med et hidsigt pust i fløjterne. En brølende helikopter hang lavt nok til, at passagerne nærmest kunne se den afslappet smilende Geraint Thomas på vej ud til sin sidste enkeltstart i det løb, han endte som samlet vinder af i 2018. Den tidligere Tour-vinder rullede roligt forbi et par udmattede medarbejdere fra FDJ-holdet, som delte en pakke sukrede vafler med et par svedne smil.
Endelig trådte Jonas Vingegaard ud med et par høretelefoner og gik direkte hen til sin cykel med et lille smil til sportsdirektørerne omkring sig, mens telefonerne blev hevet høj op over hovederne blandt menneskeflokken ovre ved UAE-bussen.
De kiggede alle mod en, der selv havde sin smartphone fremme, nemlig Tadej Pogacar, som tog et billede af den cykel, som det gulklædte fantom kort efter skulle tvinge op ad Peyragudes i dagens bedste tid med en kraft, som kun en superhelt kan matche.