På kongeetapen opstod det endelige tronskifte i Tour de France

ISOLA 2000

Det er sådan et øjeblik, der vil stå tilbage som et af de klareste minder, når årets Tour de France er slut.

Passende nok opstod det på kongeetapen, hvor Tadej Pogacar endegyldigt så ud til at kunne lade sig krone som årets Tour de France-mester.

Isola 2000 vil fremover blive husket som det sted, hvor Jonas Vingegaard endegyldigt mistede grebet om verdens største cykelløb – i hvert fald midlertidigt.

Magtskiftet er nemlig hverken definitivt eller katastrofalt med tanke på den optakt, den 27-årige dansker har haft. For tre måneder siden lå han på hospitalet uden nogen udsigt til at kunne køre cykelløb lige foreløbigt igen.

Nu har han skabt endnu en mindeværdig udgave af verdens største cykelløb takket være sine dueller med Tadej Pogacar, der hentede sin fjerde etapesejr i årets Tour de France og udbyggede sit forspring i klassementet til lidt over fem minutter på 19. etape.

Til gengæld fik Jonas Vingegaard forsvaret sin andenplads og forspringet på godt to minutter ned til Remco Evenepoel inden de to afsluttende bjergetaper.

Mere interessant rivalisering

Fra et objektivt perspektiv gør det kun rivaliseringen endnu mere interessant, at der nu er opstået en ny dynamik efter to år med Jonas Vingegaard som den dominerende og Pogacar som den slagne.

Fredag fik sloveneren den helt store hævn over det Visma-hold, der har sørget for karrierens første sammenbrud for UAE-kaptajnen de seneste to år.

Jonas Vingegaards hold forsøgte tilsyneladende at redde lidt af æren, da løjtnanten Matteo Jorgenson fik frihed til at jagte en etapesejr. Det håb blev endegyldigt knust, da indehaveren af den gule førertrøje strøg lige forbi amerikaneren op ad de sidste kilometer af finalestigningen.

Fra morgenstunden var Matteo Jorgenson gået i udbrud sammen med bl.a. holdkammeraten Wilco Kelderman.

Manøvren kunne indikere, at den klatrestærke duo skulle sidde klar for at støtte deres danske kaptajn under et forestående angreb mod Tadej Pogacar.

Omvendt sad UAE-kaptajnen længe trygt i fronten af feltet omgivet af holdkammeraterne, der dominerede tempoet ligesom på de forudgående bjergetaper. Tidligere var det Visma-holdets rolle på den slags dage, hvor de forsøgte at slide sloveneren op.

Nu bekræftede UAE-holdet deres overlegne styrke hele vejen frem mod finalestigningen, hvor der ventede masser af opbakning til den eneste, der kunne gøre sig håb om at ryste Pogacar og co.

En venskabelig strid

Op ad Isola 2000 var der rødt og hvidt – danske landsholdstrøjer, en gammel CSC Tiscali-bjergtrikot, endda et par AaB-trøjer hist og pist. En lille pige i en Quickstep-trikot fra Michael Mørkøvs tid som dansk mester blev hjulpet op på sin lidt for store cykel, så hun kunne give det et forsøg op ad bjerget, hvor en gråmeleret herre fortsatte videre frem med et dansk og slovensk flag, side om side, stikkende op fra rygsækken.

Lige så harmonisk var stemningen tilsyneladende blandt de mange danskere og slovenere, for på et bjerg kan sportsfans tilsyneladende godt lade være at nedgøre hinanden, selvom de hepper på hver deres helt.

Måske har de ladet sig inspirere af rivaliseringen mellem Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard. Duellanterne behandler hinanden lige så respektfuldt efter løbene, som de er ihærdige efter at knuse hinandens drøm ude på cyklerne.

Forestil dig et Tour de France, hvor den ene stiller op uden den anden. I øjeblikket har de distanceret alle andre end Remco Evenepoel med næsten et kvarter i klassementet.

Løjtnant blev sat fri

Alene af den grund havde Jonas Vingegaard allerede sikret alle fansene en sejr inden sin endelige resignation.

Fra bunden af Isola 2000 blev der lagt op til et Pogacar-show. Sloveneren sendte sine to stærkeste hjælpere, Adam Yates og Joao Almeida, frem.

Imens leverede Jonas Vingegaards løjtnant, Matteo Jorgenson, et angreb oppe i udbruddet. I den ideelle verden skulle den stærke amerikaner have brugt den slags kræfter til at iscenesætte sin danske kaptajn til et afgørende angreb. Nu lignede det i stedet, at Visma-lejren tog, hvad de kunne få.

Sloveneren i den gule førertrøje lavede sin første acceleration med 10 km tilbage af finalestigningen Isola 2000.

Remco Evenepoel fulgte først efter, men måtte give slip. Belgieren kiggede sig over skulderen. Jonas Vingegaard gjorde ikke antræk til at reagere eller bevæge sig frem fra Quickstep-stjernens baghjul.

Danskeren havde bebudet, at han ville fokusere mere på førstepladsen end at bevare sin plads som nummer to i klassementet foran netop Remco Evenepoel.

Nu opstod det endegyldige bevis for, at den forsvarende Tour-vinder ikke længere kunne følge – eller endda levere – de afgørende angreb, som det ellers er blevet en tradition under hans og slovenerens uforglemmelige dueller de seneste tre år i verdens største cykelløb.

Om et år kan det ændre sig igen. Indtil da vil både Tadej Pogacar og alle andre formentlig huske tilbage på det øjeblik, hvor han fortsatte videre væk fra alle sammen og kunne lade sig krone på kongeeetapen som den, der med al sandsynlighed ender som årets vinder af Tour de France.