Fortsæt til indhold
Cykling

Jonas Vingegaard kørte og vandt som en Tour de France-mester

Tadej Pogacar forsøgte at udbygge sit forspring, men Jonas Vingegaard fik vendt magtforholdet takket være et overrumplende comeback, der fik den smukkeste afslutning på 11. etape.

LE LIORAN

Jonas Vingegaard undskyldte sig og forsøgte at tale videre lige efter sin sejr på 11. etape i Tour de France. Så knækkede stemmen, tårerne væltede ned ad kinderne, mens den spinkle krop trak sig sammen i et par hikst.

»Alt det, jeg har været gennem de seneste par måneder … Det betyder så meget for mig at vinde en etape. Især at gøre det for min familie, der har støttet mig hele vejen,« sagde kaptajnen Visma-Lease a Bike.

Få minutter inden da havde den 27-årige cykelstjerne skævet over mod den gule trøje, som lige dér ved målstregen virkede tættere på ham end nogensinde før, siden han styrtede under Baskerlandet Rundt i april.

Danskeren fuldendte nemlig en præstation, der var en sand Tour-mester og store følelser værdige, men i første omgang skulle han lige sikre sig, at han virkelig var nået ind over målstregen foran Tadej Pogacar i førertrøjen.

Den form for forløsning kunne de færreste forestille sig, da sloveneren var den, der spejdede over mod sin rival.

Vingegaard blev selv overrasket

Med ca. 20 km til mål kiggede Tadej Pogacar sig over skulderen for at se ned ad bjerget, hvor Jonas Vingegaard var i gang med en ensom kamp.

Med sit stædige tråd fik danskeren lukket et hul på mere end et halvt minut op til UAE-kaptajnen.

På den måde endte de to rivaler sammen, side om side som så mange gange før, mens alle andre blev distanceret i endnu en mindeværdig duel mellem verdens to bedste etapeløbsryttere.

Undervejs hjalp de hinanden med at bevare afstanden ned til konkurrenterne Remco Evenepoel og Primoz Roglic, der blev distanceret med lidt under et halvt minut.

Ved målstregen åbnede Jonas Vingegaard spurten og hentede sin fjerde Tour-etape gennem karrieren. I klassementet ligger han stadig nummer tre med mere end et minut op til førstepladsen, inden der venter flere bjergetaper i weekenden.

»Den største overraskelse var nok, at jeg kunne indhente ham. Det motiverede mig og gav selvtillid frem mod spurten, men det kom ærlig talt bag på mig, at jeg kunne slå ham,« sagde han.

»Et mirakel, han er her«

Vigtigst af alt fik den klejne herre vist over for sig selv, at frygten for at miste livet er blevet erstattet af et reelt håb om at kunne blive den største i verdens største cykelløb for tredje gang i træk.

»Jeg troede virkelig, at jeg skulle dø for tre måneder siden. Nu sidder jeg med en etapesejr i verdens største løb. Jeg havde aldrig troet, at det ville være muligt for mig at nå hertil,« sagde Jonas Vingegaard.

Nede ved Visma-holdbussen blev flere interviews afbrudt, da bl.a. sportsdirektøren Frans Maassen måtte undskylde sig, på samme måde som kaptajnen havde gjort i sit vinderinterview.

»Styrtet var så voldsomt, og det var en forfærdelig tid i ugerne efter, mens han lå på hospitalet,« sagde han og tilføjede med tårer i øjnene:

»Det er et mirakel, at han er her.«

Bedste etape nogensinde?

Den her gang handlede følelserne om meget mere end cykling – også selv om det i en ren sportslig forstand var en uforglemmelig bedrift.

Præstationen aftvang respekt fra Tadej Pogacar, der tilføjede, at »nu kan alle se, at han formentlig er i den bedste form nogensinde«.

Den påstand fik Jonas Vingegaard til at smile forundret og svare:

»Jeg tror ikke, at man kan ikke være i sin bedste form nogensinde efter halvanden måneds træning.«

Mere enig var danskeren i andre af slovenerens pointer.

»Hvis jeg var en fan foran tv’et, ville det her nok være den bedste etape nogensinde,« sagde Tadej Pogacar, inden han tilføjede, at han føler sig godt tilpas trods nederlaget:

»Det bliver en anden form for duel, der vil opstå på de kommende bjergetaper. Vi står nok med et nogenlunde ens udgangspunkt.«

Jonas Vingegaard lignede i hvert fald en, der var klar til at nærme sig den gule førertrøje endnu mere efter at have tørret tårerne væk oven på det, han selv omtalte som karrierens mest følelsesladede sejr.

»Selvfølgelig håber jeg, at det her er vendepunktet – ikke bare for løbet, men for vores hold, der har været præget af så mange uheld i år. Nu kan vi virkelig se fremad og gøre det, vi plejer at gøre,« sagde han – og det indebærer normalt en samlet Tour-triumf.