- For abonnenter
Sprut og stoffer var fast forplejning i Tour de France, indtil alvoren meldte sig en julidag på Mont Ventoux
I jagten på heltestatus har cykelryttere siden de allerførste løb eksperimenteret med alverdens dopingformer. Morfin, kokain og cognac udgjorde nogle bemærkelsesværdige cocktails, der trods fatale konsekvenser havde sin berettigelse fra et videnskabeligt synspunkt. Men hvorfor har doping og cykelløb altid hængt sammen?
Det ondes gud. Et fordømt terræn. Et ophøjet helvede. Den franske tænker Roland Barthes’ beskrivelse fra 1957 af det sagnomspundne Tour de France-bjerg, Mont Ventoux, skulle få en profetisk karakter.
Ti år senere befandt den britiske stjernerytter Tom Simpson sig i et vildt tråd op ad det skaldede bjerg. Men langt oppe ad den