Fuglsang på podiet i Schweiz: Jeg var løbets bedste

Jakob Fuglsang mener, at han som en af de eneste i feltet kørte et aggressivt cykelløb i Schweiz Rundt.

Artiklens øverste billede
Jakob Fuglsang kørte i førertrøjen i Schweiz Rundt, men mistede den på næstsidste etape. Foto: GIAN EHRENZELLER/EPA

Jakob Fuglsang (Israel-Premier Tech) kørte søndag for fjerde gang i karrieren på podiet uden at vinde Schweiz Rundt.

Den 37-årige cykelstjerne sluttede på en samlet tredjeplads bag vinderen Geraint Thomas (Ineos) og Sergio Higuita (Bora).

- Jeg er glad for, at formen er tilbage, og at jeg har været med til at skabe cykelløbet og forsøgt noget.

- Jeg har været den bedste generelt i cykelløbet, men jeg har ikke haft det bedste hold, og det er ikke faldet ud på den bedst mulige måde for mit vedkommende, siger Jakob Fuglsang til TV 2 Sport.

Søndag blev danskeren nummer ni på den afsluttende enkeltstart på 8. etape, som blev vundet af Remco Evenepoel (Quick-Step).

Selv om Fuglsang kørte op til sit noget nær bedste i søndagens ensomme kamp mod uret, så var det ikke nok til at gå forbi hverken Thomas eller Higuita i klassementet.

Danskeren overtog førstepladsen i Schweiz Rundt på fredagens 6. etape, da russeren Aleksandr Vlasov (Bora) blev pillet ud ad cykelløbet på grund af coronasmitte.

På den hårde 7. etape blev Fuglsang stødt ned på tredjepladsen, efter at Geraint Thomas og Sergio Higuita havde kørt fra ham på den afsluttende stigning op mod mål.

Efter etapen nævnte Fuglsang, at han godt kunne havde brugt mere hjælp fra sine holdkammerater.

På søndagens afsluttende enkeltstart over 25,6 kilometer måtte Fuglsang selv klare sig gennem strabadserne i 35 graders varme.

Varmen gav problemer over fem kilometer midtvejs, men han fandt kræfterne igen på de sidste ti kilometer.

- Jeg gav alt, hvad jeg havde, og det har jeg gjort mere eller mindre hele ugen.

- Jeg er glad for, at jeg har forsøgt - næsten som en af de eneste - at køre et aggressivt cykelløb, men mere kunne det ikke blive til, siger han til TV 2 Sport.

Danskeren sluttede et minut og 16 sekunder efter vinderen Geraint Thomas i klassementet. Sergio Higuita var fire sekunder bedre.

Næste store opgave for Jakob Fuglsang bliver Tour de France, som begynder i København om mindre end to uger.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.