Hård kritik af dansk ishockey

Der er ifølge Danmarks Idrætsforbund (DIF) intet »odiøst« i, at op til 25 pct. af landets ishockeyspillere har en 48 timers arbejdsuge uden betaling.

For de forfølger blot drømmen om en stor karriere i USA, og den nærer klubberne. Ishockeyspillernes fagforening kalder på en overenskomst i sporten og kritiserer, at der kan uddeles store bøder til spillerne, selv om de ingen løn får.

»Det er problematisk, at klubberne kræver, at en spiller agerer som professionel, når spilleren ikke får professionelle lønforhold og forhold generelt den anden vej,« siger Morten Andreasen, talsmand for Ishockey Spillerforeningen (IHS).

Onsdag bragte avisen.dk en historie om arbejdsforholdene i dansk, professionel eliteishockey. I den vurderede IHS, at 20-25 pct. af eliteishockeyspillerne i Danmark arbejder op til 48 timer om ugen til en løn på 1.000 kr. om måneden eller slet ingen løn.

At der samtidig stilles store krav fra klubberne til spillerne, som også risikerer bøder, hvis de ikke overholder kontrakten. Det er et krav, at en spiller har en kontrakt for at kunne spille i den bedste, danske ishockeyliga.

»Det her er ikke en ansættelseskontrakt, men slavelignende forhold,« sagde arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet til avisen.dk, og han mødte opbakning fra LO.

»Spillerne forpligter sig til at gøre, hvad klubben vil have dem til, men de får ikke nogen modydelse, og det er noget griseri,« fortsatte han.

Pas på LO-perspektiv

Dansk Ishockey Union (DIU) forstår ikke kravet om en overenskomst.

»Hvad skulle det hjælpe? Hvad skulle det nytte?« spørger direktøren i DIU, Ulrik Larsen.

Han møder opbakning fra idrættens paraplyorganisation, Danmarks Idrætsforbund (DIF).

»Man skal passe på ikke at overregulere dette område. Trods sportens størrelse og mangel på faciliteter har dansk ishockey været i stand til at producere nogle af dansk idræts største sportsstjerner. Det kræver et konkurrencedygtigt system, og man skal passe på ikke at sætte det ind i et LO-perspektiv,« siger konstitueret kommunikationschef Poul Broberg.

Så du siger, at det er okay, at man i ishockeybranchen ikke følger reglerne for resten af arbejdsmarkedet?

»Man skal passe på med at lægge et LO-perspektiv ned over dansk ishockey, og jeg konstaterer, at Dansk Ishockey Union ikke har haft sager om dette. Det er ikke odiøst, at unge mennesker er villige til at gå langt for deres drøm, og fra dansk idræts side har vi ikke interesse i, at klubber går konkurs, fordi de har fuldstændigt vanvittige lønbudgetter.«

DIU bekræfter, at mange, især unge spillere, er på såkaldte nulkontrakter. Det vil sige, at der bliver stillet en række krav til spillerne, selv om de kun bliver betalt omkring 1.000 kr. om måneden.

Omvendt er der i kontrakterne passager, som gør det muligt for klubberne at give bøder til spillerne på op til 50.000 kr.

»Jeg har aldrig hørt om en spiller, der har fået en bøde i den størrelsesorden, men den del af det med bøder er noget, vi må se på. Det vil jeg tage op med klubberne,« siger Ulrik Thomsen fra DIU.

DIU og klubberne har igangsat et system, som gør det muligt for unge spillere at klage over deres arbejdsforhold, men det er der ingen, som gør.

Morten Andreasen fra IHS er selv ishockeyspiller. Han har derfor selv oplevet, hvordan forholdene er.

»Det har været normal praksis i mange år at spise de unge eller yderste i trupperne af med meget små kontrakter. Klubberne kræver en masse af dem, men kontrakterne er ikke overensstemmende med den løn, de får,« siger han og fortæller, at spillerne i flere år har forsøgt at lave en overenskomst for ishockeyspillere.

Det er endnu ikke sket.

»Problemet er, at når klubberne eller ligaen hører ordet overenskomst, tænker de straks på kæmpe økonomiske udgifter, men det handler det ikke om. En overenskomst handler ikke kun om løn, men om nogle rammer, hvor man samarbejder om tingene,« mener Morten Andreasen.