Hvad sker der, hvis 4.000 rasende albanere går rundt i København fredag aften?

Følgende er den scene, København Politi lige nu forbereder sig på at håndtere fredag aften på Østerbro i København:

7.000 personer med albansk afstamning skal til fodbold i Parken sammen med lidt over 30.000 etniske danskere. De vil til en af de største landskampe i Albaniens fodboldhistorie. Måske den vigtigste. De 30.000 ”danskere” glider som sædvanlig og uden problemer gennem Parkens sluser. Det gør 2.150 albanere til udebaneafsnittet også. Resten, rundt regnet 3.000-4.000, får vendt pegefingeren nedad. I kommer ikke ind.

Blandt dem findes et ukendt antal med dansk statsborgerskab, pas og skattebillet. De taler dansk, men kommer oprindeligt fra Albanien og hedder måske Gashi, Koci eller Berisha til efternavn. Mænd og kvinder der har boet i dette land i mere end 10 år med børn født i Danmark. De bliver afvist.

Andre af tilskuerne er nogle af de hundredetusinde svenskere, nordmænd, tyskere, schweizere, italienere og endda amerikanere med albansk afstamning, som til daglig bor i et andet land end Albanien og har betalt for fly, hotel og billet for at komme til fodbold i Danmark. De bliver også afvist.

»Vi er nødt til at forudse, at vi i værste fald kan stå med 3.000-4.000 tilhængere på Øster Allé (gade mellem Fælledparken og Parken, red.), som troede, at de skulle til fodbold, men det skal de ikke. Vi er nødt til at forberede os på det værste,« siger Peter Dahl, politiinspektør hos Københavns Politi.

Fredagens landskamp mellem Danmark og Albanien er med andre ord en stor sikkerhedsudfordring for politiet og DBU. Den er samtidig en stor juridisk udfordring, fordi DBU ifølge Institut for Menneskerettigheder (IMR) muligvis allerede har brudt forskelsbehandlingsloven. IM forudser under alle omstændigheder et juridisk efterspil på sagen.

»Jeg tror, at konsekvensen bliver, at Ligebehandlingsnævnet modtager adskillige klager. Afgørelsen i hver enkelt sag kommer til at handle om den konkrete afvisning,« siger juridisk rådgiver i IM Nanna Krusaa.

Anbefalinger fra Uefa

Situationen er opstået, fordi Dansk Boldspil-Union, DBU, meddelte tidligere på sommeren, at man ville håndhæve anbefalingerne fra Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa, og sørge for, at albanske fodboldtilhængere ikke kommer ind på de danske afsnit til kampen i Parken. Det sker, selv om DBU i oktober 2014 til en udsolgt kamp i Parken lod portugisiske tilskuere blande sig med danske i udeholdets 1-0 sejr. DBU forklarer, at kampen mod Albanien er en anden størrelse end den mod Portugal.

»Det afgørende er, at efterretningerne tyder på, at mange hundreder og måske tusinder af udeholdets fans har købt billetter til danske afsnit. Var det 10-15 stykker rundt omkring, havde der slet ikke været brug for de ekstra tiltag,« forklarer kommunikationschef i DBU Jakob Høyer.

En yderst kontroversiel kamp mellem Serbien og Albanien, samme aften som Danmark tabte til Portugal, kan også have spillet ind. Opgøret i Beograd blev afbrudt og ikke genoptaget, da et dronefly blev fjernstyret ind på stadion. Under sig havde flyet et såkaldt storalbansk flag hængende. Det var en stor provokation for de serbiske tilhængere, der invaderede banen og angreb de albanske spillere, som blev jagtet helt ned i deres omklædningsrum.

På trods af DBU’s beslutning om ikke at lukke albanske fans ind på danske afsnit har forbundet via egne og Københavns Politis efterretninger kunnet se, at flere tusinde etniske albanere fra hele Europa tilsyneladende har trodset denne beslutning og alligevel købt billet til et af netop de afsnit. De vil blive afvist ved indgangene, siger DBU.

En tom følelse

Københavns Politi har forudset situationen og behandler opgøret som en kamp mellem Brøndby og FC København. Højrisiko hedder det. For det er ikke til at vide, hvad der sker, hvis der står flere tusinde mennesker foran Fælledparken ude af stand til at komme ind til den fodboldkamp, de har betalt for at se.

Dreton Bytyqi forsøger at udlægge teksten. Han er 33 år og kom til Danmark i det for danskere magiske fodboldår 1992. Da han var 10 år.

»Når man er et barn, kan man blive spurgt, om man bedst kan lide sin mor eller sin far, og det kan man jo ikke svare på. Sådan har jeg det med mit tilhørsforhold til denne kamp. Det bedste ville være, hvis den endte uafgjort,« siger han.

Bytyqi har sit på det tørre til kampen. Som repræsentant for albanske fodboldtilhængere i Danmark har han plads på udebaneafsnittet tilegnet albanske tilhængere. Han forestiller sig situationen:

At han havde købt billet til afsnittet tilegnet rendyrkede danske tilhængere og nu stod på Øster Allé med sin billet efter at være blevet afvist ved indgangen, fordi han ikke kunne afvise at ville klappe ved en albansk scoring eller synge med på den albanske nationalmelodi.

»Jeg vil gerne understrege, at vi, de albanske tilskuere, har haft en god dialog med DBU, men man vil stå med et had, en frustration og være ked af det. Personligt ville jeg tænke, at jeg har bidraget til dette land i 22-23 år. Jeg betaler dansk skat og er en lovlig borger, men så bliver jeg alligevel afvist, når jeg vil til en landskamp. Jeg ville stå med en tom følelse og tanken, at de kun kan bruge mig, når jeg skal betale skat. Når der endelig kommer noget godt som en landskamp, må jeg ikke være en del af det,« siger han.

Artim Elmazi er 41 år. Han er født i Albanien, men han har boet i Schweiz i 16 år. Han er repræsentant for albanske fodboldtilhængere i Schweiz. Han fortæller, at minimum 350 personer, inklusive ham selv, tager fra Schweiz til Danmark på fredag for at se landskamp.

»Det er uforståeligt, hvad det danske fodboldforbund gør. Du kan ikke stoppe 3.000 -4.000 personer fra at komme ind til en kamp, de har billet til. Den slags må ikke foregå i Europa. I et land som Danmark kan den slags ikke ske, for vi kommer ikke til at lave nogen som helst problemer,« siger han.

Der bor mange albanske immigranter i hele Europa. Derfor har de tidligere fyldt tribunerne i eksempelvis Norge, Italien, Schweiz. I sidstnævnte tilfælde var der tusindvis af albanere på stadion. Også på de schweiziske tribuner.

»Jeg har i 10 år organiseret dette fra Schweiz, og vi har altid arbejdet sammen med politiet i de respektive lande, og vi har ikke lavet problemer,« siger Artim Elmazi

Det bekræfter Københavns Politi.

»Der er ikke noget, som tyder på, at de albanske tilskuere er kendt som voldelige. Vi har faktisk ikke kunnet støve noget op, hvor albanske tilskuere har været på barrikaderne som hooligans. Det er der ikke noget, der tyder på, at de er,« siger politiinspektør Peter Dahl.

Det er DBU uenig i.

»Vores efterretninger siger, at der er en sikkerhedsrisiko, og det forholder vi os til,« siger kommunikationschef Jakob Høyer.

Hvor ved I fra, at der kan være en sikkerhedsrisiko?

»Det er vores efterretninger, som er lavet sammen med forskellige myndigheder om sammenkoblingen af danske og albanske fans.«

Københavns Politi har undersøgt, om albanske fans er voldelige. De har ikke kunnet støve noget op om, at de har været det før.

»Vores efterretninger siger, at der er en sikkerhedsrisiko. Blandt andet fordi der er mange hundrede albanske fans, der har købt billet til hjemmeholdets afsnit.

Det forholder vi os til.«

Hvor har I det fra?

»Fra forskellige steder. Det er Uefas anbefaling, at man adskiller hjemme- og udeholdets fans, og det prøver vi at leve op til. Den er ikke meget længere. Tænk, hvis noget gik galt. Det ville være en meget trist situation.«

Tirsdag 18. august udsendte DBU en pressemeddelelse. Her stod, at man ville håndhæve afvisningen af albanske tilhængere ved indgangen i samarbejde med Københavns Politi. Det kommer dog ikke til at ske.

»DBU har fjernet den passage efter anmodning fra os,« siger Peter Dahl.

»Politiet skal ikke håndhæve nogen adskillelse. Det er arrangørens ansvar og altså DBU’s ansvar,« uddyber han.

Juridisk problem?

Den sikkerhedsmæssige situation er hverken ligetil for DBU eller Københavns Politi, og det er den juridiske heller ikke. Ifølge Institut for Menneskerettigheder, IM, er DBU på kant med forskelsbehandlingsloven i afvisningen af de etniske albanere.

»Meget vil afhænge af den konkrete situation. Har man lagt vægt på navnene, har vi et problem,« siger Nanna Krusaa, juridisk rådgiver i IMR.

Det har DBU allerede gjort.

»Ud fra navnene har vi prøvet at lokalisere, hvem der har købt billetter til steder i Parken, hvor de kan blive afvist ved indgangen. Dernæst har vi prøvet at finde ud af, om det er nogen, som kunne tænkes at heppe på det albanske hold i forskellige former for dialog. Dog ikke med dem alle. Har man et albanskklingende navn, kunne det være, at man heppede på det albanske hold, selv om det ikke er sikkert, men så må man jo spørge dem ad,« siger Jakob Høyer fra DBU.

Han forklarer desuden, hvordan DBU vil håndhæve afvisningen ved indgangene.

»Vi vil gøre det efter en række forskellige kriterier. Blandt andet om de har trøjer og halstørklæder på eller på anden vis fremstår, som om de vil heppe på det albanske hold,« siger Jakob Høyer og afviser at uddybe, hvad han mener med »anden vis.«

»Jeg kan ikke gå nærmere ind på, hvordan vi scanner for, om de er albanske fans, for så er det nærmest som at lave en manual til dem, som har lyst til at omgå de kriterier. Det handler om, at udstråler du loyalitet over for udeholdet, er det ikke hensigtsmæssigt, at du kommer på samme afsnit som hjemmeholdets fans.« Repræsentanten for de albanske fodboldtilhængere i Danmark, Dreton Bytyqi, har holdt et møde om situationen med Københavns Politi og DBU, der var repræsenteret ved sikkerhedschef Henrik Kjær Jensen. Her er hans udlægning af, hvad DBU, med Jakob Høyers ord, mener med »at scanne for, om de er albanske fans«.

»Under mødet med DBU var det klokkeklart, at man bliver afvist uanset hvad, hvis man har albanske rødder og tager ind til Parken, selv om man er dansk statsborger. Det er ikke noget med, at man kommer ind, hvis man er neutral. Hvis man er så heldig at skulle komme ind, bliver man smidt ud igen, hvis man klapper af det albanske hold eller giver en anden indikation af, at man har sympati for Albanien. Det er udmeldingen til os fra DBU. Det er kun pæredanske personer, som må sidde der,« forklarer Bytyqi.

Det vil Henrik Kjær Jensen fra DBU ikke kommentere, da han bliver ringet op.

»Du er nødt til at ringe til Jakob Høyer for en udtalelse. Jeg lægger på nu, okay. Hej,« siger han.

Kommunikationschefen, Jakob Høyer, afviser Bytyqis udlægning.

»Det er ikke den måde, vi sorterer på, men hvis albanske fans kommer ind for at heppe på det albanske hold, får de kun adgang til udebaneholdets afsnit, hvor der er plads til 2.150 tilskuere,« forklarer han.

Tidligere erklæret ulovligt

DBU’s tilgang til afvisningen af etniske albanske tilskuere kan være på kant med forskelsbehandlingsloven ifølge Nanna Krusaa. Præcedens er i denne slags sager allerede etableret. Det skete i 2013, da Ligebehandlingsnævnet erklærede det for indirekte forskelsbehandling, da FC København annullerede billetkøb til en kamp mod Galatasaray på baggrund af købernes tyrkiskklingende navne. Skulle FC København have undgået at forskelsbehandle, skulle klubben på forhånd have spurgt samtlige næsten 40.000 tilskuere i Parken, om de holdt med det tyrkiske hold.

»Pointen er, at man skal behandle alle lige, og at man som udgangspunkt ikke må lægge vægt på etnicitet. I denne sag kontaktede man kun folk med udenlandsk klingende navne, og det fandt Ligebehandlingsnævnet var ulovligt,« siger Nanna Krusaa.

DBU har altså bekræftet, at man allerede har udvalgt specifikke navne i denne sag, der klingede albansk, og at man vil afvise albanerne ved indgangene til Parken ud fra flere »kriterier« end landsholdstrøjer og halstørklæder. Derfor kan forbundet allerede have overtrådt forskelsbehandlingsloven.

»Hvis DBU har spurgt ind til navne, har etniciteten været en medvirkende faktor til, at man ikke kommer ind til den kamp, man har købt billet til, og så har man et problem. Så lægger man vægt på udseende, og spørger man ligefrem om folks navn, har vi denne klokkeklare afgørelse, der siger, at det er indirekte forskelsbehandling.«

DBU beklager på forhånd, hvis håndteringen af sikkerhedssituationen i Parken støder nogle etniske albanere så meget, at de rejser en sag ved Ligebehandlingsnævnet, men fodboldforbundet understreger, at afvisningen er nødvendig.

»Vi gør det ikke for at genere nogle. Vi gør det for at leve op til de anbefalinger, der er fra Uefa om adskillelse af hjemmeholdets og udeholdets fans. Det er vigtigt i denne kamp, for ifølge vores efterretninger kan det skabe uroligheder, hvis der er for meget sammenblanding mellem tilhængerne,« fortæller Jakob Høyer.

Ifølge Dreton Bytyqi vil en afvisning af danske statsborgere med albanske rødder til denne landskamp ikke blot gøre dem frustrerede. En fodboldlandskamp er en af de større samlende kulturelle begivenheder i Danmark. Der bor over 2.000 etniske albanere i Danmark. Det vil derfor ifølge ham vække nogle af de helt tunge tanker hos herboende etniske albanere, hvis de ikke kan få lov til at komme til en landskamp, fordi de var født i Albanien og nærer følelser for deres ophav såvel som for Danmark, hvor mange af dem er vokset op.

»Det kan såre. Nogle føler sig mere danske end albanske. Tag mig selv. Jeg er albaner, men jeg har boet det meste af mit liv i Danmark. Mine rødder er albanske, men min vennekreds er altså her i Danmark. Er jeg både udlænding her, og når jeg kommer til Albanien?« spørger han.