Fortsæt til indhold
Sport

Dating-app boomer i Sotji

Den forholdsvis nye matchmaking-app Tinder er et hit i den olympiske by.

Atleterne ved vinter-OL har tid til andet end at konkurrere på pister, løjper og skøjtebaner.

Dating-app'en Tinder har fået voldsom medvind i Sotji, efter at de olympiske atleter har indtaget byen.

Tinders direktør og grundlægger, Sean Rad, har fortalt Wall Street Journal, at brugen af applikationen har haft en stigning på over 400 pct. i Sotji.

Måtte slette Tinder

En af dem, som har brugt Tinder flittigt, er den kvindelige guldvinder i snowboard, Jamie Anderson.

Amerikaneren fortalte US Weekly, at hun og hendes veninder havde brugt meget tid på Tinder i begyndelsen af legene.

"Tinder i den olympiske by er fantastisk. Det er kun atleter! Der er nogle rigtig lækre fyre at vælge imellem," sagde Jamie Anderson, som følte sig nødsaget til at slette app'en fordi det var forstyrrende i hendes forberedelser.

Det så ud til at lykkes for hende, da hun løb med guldet i kvindernes slopestyle.

100.000 kondomer

Arrangørerne i Sotji ved også godt, at det ikke kun er hård træning i sneen, de olympiske atleter finder tid til i Sotji.

Hvis Jamie Andersons medatleter ikke kunne vurdere, om hun var attraktiv, har Tinder kunnet hjælpe dem.

Ifølge TMZ har officials uddelt 100.000 kondomer i den olympiske by i Sotji, og med ca. 2.800 deltagere, skulle der være basis for, at alle deltagere kunne føle sig sikre. Også selvom der både er trænere, journalister og frivillige til stede i OL-byen.

Da de spurgte den alpinske skiløber Emily Brydon til de mange kondomer, omskrev hun et gammelt motto for forlystelsesbyen Las Vegas.

"Hvad der sker i Vegas, bliver i Vegas," lyder det.

I Emily Brydons omskrivning bliver det til "Hvad der sker i OL-byen, bliver i OL-byen."

Det er dog ikke alle atleter, som lever op til denne uskrevne regel, hvilket antallet af kulørte historier efter de forrige lege vidner om.