Fortsæt til indhold
Sport

Guide: Sådan vinder du på spil

<p>Der er ingen let vej til at vinde penge på betting. Men et par kneb kan hjælpe dig på vej.</p>

Har du – som de fleste af os andre – underskud på din bookmakerkonto, så skal du måske sætte dig lidt ind i begrebet "betvalue".

Betvalue er betegnelsen for den indre værdi af et 1X2-væddemål, og den kan bedst illustreres med et eksempel.

FCK møder Sønderjyske i Parken. Din bookmaker har sat følgende odds for kampen.

TegnOddsBookmakerens vurderingDin ekspert-vurderingBookmakerens betvalueDin betvalue
11,2080 pct.85 pct.96,00102,00
X6,5015 pct.15 pct.97,5097,50
215,005 pct.0 pct.75,000,00

Betvalue regnes ud ved at gange din procentvurdering for et udfald med oddset. F.eks. er betvaluen for bookmakerens 1-tal i ovenstående fundet ved regnestykket 80*1.2 = 96,00

Og hvad betyder betvalue så? Det er betegnelsen for en værdi, der viser om et væddemål er rentabelt at spille. I ovenstående eksempel vurderer bookmakeren, at FCK vil vinde 8 ud af 10 gange, men da du har fulgt med på spn.dk, véd du, at Don Ø har forlangt en 100 pct. indsats af FCK'erne, og i øvrigt er Sønderjyskes topscorer skadet.

Derfor sætter du procentvurderingen højere end bookmakeren, og derfor er din betvalue over de magiske 100 – i dette tilfælde 102, hvilket viser, at du vil have en tilbagebetalingsprocent på 2 pct. i det lange løb.

Hvis du til gengæld tror, at FCK'erne vil sløse kampen væk, da klubben skal spille Champions League på tirsdag, mens Sønderjyskes forward er brændvarm, ja så kunne det jo være, at din betvalue for et X er over 100.

Viden er nøglen

Men i langt de fleste tilfælde, vurderer man sikkert, at bookmakerne har ramt præcis de samme procenter, som du selv vil sætte på væddemålet, og på den baggrund skal du finde en anden kamp og spille på.

For at finde en betvalue over 100 pct. skal du med andre ord finde de væddemål, hvor du mener at have en anelse mere viden om udfaldet end den "ekspert", der har vurderet kampen hos din bookmaker. Og det betyder, at man – hvis man sværger til betvalue – kun skal spille på sportsgrene, som man har et kendskab til. Det nytter med andre ord ikke at synes, at Thomas Bjørn er så fin en fyr, at han vinder British Open næste år.

Er man en dreven spiller, kan man til tider fiske rundt efter odds, hvor bookmakerne er så uenige, at en af udbydernes odds i sig selv giver en betvalue, der er højere end 100. Men som før sagt; man er altid selv eksperten.

Et godt sted at se på bookmakernes procentvurderinger er på bold.dks odds-sektion. Her kan man så vurdere, om man er en større ekspert end eksperterne.

http://www.bold.dk/odds/

Og sidst men ikke mindst: Kan man leve af at spille?

Ja, se blot på alle bookmakerne...