Fortsæt til indhold
Sport

Købmand Kurt - hvem er den fyr?

<p>De to quarterbacks Kurt Warner og Ben Roethlisberger har taget vidt forskellige veje til søndagens Super Bowl.</p>

Af JEPPE DONG ABRAHAMSEN

Da Sports Illustrated ramte de amerikanske magasinhylder den 18. oktober 1999, stod der med fede typer på forsiden: ‘Who IS this guy?’

Fyren på forsiden var Kurt Warner. Den dengang 28-årige quarterback havde forbavset alle i sine fire første kampe fra start nogensinde ved i alt at kaste 14 touchdowns og ført upåagtede St. Louis Rams til fire sejre. Og ingen vidste, hvem han var. Men hvordan skulle de også vide det?

Fem år forinden var Warner taget hjem fra New York uden at blive draftet. I stedet begyndte han at arbejde om natten i et supermarked i hjemstaten Iowa. Drømmen om en NFL-karriere var dog intakt.

»Jeg sagde hele tiden til de andre i butikken: ’Jeg kom-mer til at spille foot­ball igen’. Og de kiggede på mig, som om jeg var en af den slags fyre, der ikke vidste, hvornår han skulle slippe drømmen,« sagde Warner til Sports Illustrated i 1999.

I 1998 gik drømmen i opfyldelse, og når Arizona Cardinals søndag aften amerikansk tid møder Pittsburgh Steelers i Tampa, står den nu 37-årige Kurt Warner i sin tredje Super Bowl efter et af de mest særprægede karriereforløb i NFL-historien.

Rutsjebanetur

Da 1999-sæsonen var slut, var ’Købmanden fra Iowa’ en kæmpestjerne. Han havde ført sit hold til Super Bowl-sejr over Tennessee Titans og var blevet kåret til sæsonens mest værdifulde spiller. To år senere blev han igen kåret til MVP, lige­som Rams igen nåede ’the Big Dance’. Denne gang tabte holdet dog til New England Patriots.

Og så fulgte nedturen. Skader og dårligt spil førte til, at Kurt Warner blev bænket og siden fyret af Rams. I 2004 skiftede Warner til New York Giants, men efter ni svingende præstatio­ner overtog rookien Eli Manning. Efter sæsonen blev Warner afhændet til Cardinals, hvor han i lø­bet af sine første tre sæsoner mistede startpladsen to gange. Stjernen var falmet.

Det var heller ikke meningen, at han skulle være Cardinals’ startende quarter­back i denne sæson. Men han fik chancen, og som en anden Fugl Føniks rejste han sig fra asken af sin brændende ruin af en karriere og leverede en kanonsæson, efter at stort alle andre end Warner selv havde afskrevet ham.

»Jeg har aldrig tvivlet på mig selv. Jeg tvivlede bare på, at jeg ville få en ny chance,« har han udtalt.

Øjeblikkelig succes

Mens Kurt Warner måtte igennem tre år i indendørs-ligaen Arena League og et år i satellitligaen NFL Europe, før han brød igennem, var Steelers’ quarterback Ben

Roethlisberger en øjeblikkelig succes.

Da han i sit rookie-år i 2004 fik debut som starter i tredje runde, førte han sit hold til AFC-finalen efter at have spillet 14 kampe i træk uden at tabe. Sæsonen efter blev Roethlisberger som 23-årig den yngste quarterback nogensinde til at vinde Super Bowl. Han står allerede noteret for syv sejre i slut­spillet. Den eneste quarter­back, der har vundet flere sejre i slutspillet på lige så kort tid, er New England Patriots’ quarterback Tom Brady med ni sejre.

»Jeg foretrækker at vinde, og jeg ligeglad med, om jeg kaster 300 yards eller 100 yards. Det eneste, der tæller for mig, er, at vi vinder,« lød det i ugens løb fra Ben Roethlisberger, der er så populær i Pittsburgh, at flere restau­ranter har opfundet en ’Roethlisburger’ til hans ære.

Det er 25 år siden, at to quarterbacks, der i forvejen har vundet én Super Bowl, står ansigt til ansigt, og blot fjerde gang i historien, at det sker. Warner har som bekendt tidligere haft chancen for at få ring num­mer to, så han er yderst opsat på at revanchere nederlaget mod Patriots i 2002.

»Jeg tænker på den kamp mere end nogen anden kamp, jeg har spillet. Det år forventede alle, at vi vandt, så da vi ikke vandt, følte vi, at vi havde forspildt chancen for at skrive historie,« sagde han i ugens løb.

Ligesom Kurt Warner er Ben Roethlisberger også godt klar over, at han skal være taknemmelig for at stå med chancen for at vinde Super Bowl én gang til:

»At have muligheden for at vinde én gang er en utrolig ting. Muligheden for at vinde to gange er fantastisk, og hvis vi vinder: endnu bedre.«