Årets sportsnavn 2007

Kunsten er ikke at vinde en enkelt gang, det prøver de fleste. I sport handler det om at vinde hver gang.

Kun sådan kan man komme helt til tops. Man bliver ikke en virkelig mester af en enkelt sejr.

Et mantra som roerne Rasmus Quist og Mads Rasmussen om nogen arbejder ud fra. Sammen har parret vundet de seneste to verdensmesterskaber i deres letvægtstoer, lige som en imponerende statistik er blevet opbygget.

Ikke siden juli 2006 har Mads Rasmussen og Rasmus Quist prøvet at tabe i deres letvægtstoer, og det gælder også de indledende runder, hvor sekundære placeringer ellers også udløser videre avancement. Parret har taget rub og stub og kunne i juni også skrive verdensrekordholdere på deres CV i 2007, da de tog rekorden ved et World Cup-stævne i Amsterdam.

En bemærkelsesværdig stime af sejre, der har udløst stor bevågenhed i ro-verdenen, lige som parret også herhjemme efterhånden har vist, at der findes andre klasser end den, hvor »guldfireren« regerede. Resultaterne har, naturligvis, afstedkommet en sammenligning, men begge roere har kategorisk afvist et skifte til fireren, selv om den er langt mere profileret.

Målet har nemlig hele tiden været klart for de to: Der skal vindes OL-guld i toeren, og så må det andet komme bagefter. Sådan har det været, siden parret for første gang blev sat sammen efter et udtagelsesstævne i 2001, da en kommende OL-dobbeltsculler skulle findes. Her overbeviste Mads Rasmussen og Rasmus Quist alt og alle og blev derfor sat sammen. Ved OL i 2004 missede parret lige nøjagtig medaljerne, men i de seneste to år har parret været ustoppelig på vej mod revanche ved OL i Beijing.

»Det er meget imponerede, hvad de to har formået, og der er virkelig blev lagt mærke til dem. Det er jo også svært at overse deres store talent, når de leverer den ene fantastiske præstation efter den anden. De er sande professionelle, og de er altid tændte, om det så er onsdag eftermiddag i november, det betyder intet for dem. De vil bare være de bedste,« fortæller Thomas Poulsen, der har været træner for parret gennem de seneste to succesfulde år.

Unikt samarbejde

Et unikt samarbejde mellem to personer, der samtidig er store modsætninger. Falstringen Mads Rasmussen er medicinstuderende, snakkesalig og åbenmundet, mens Rasmus Quist er uddannet VVS'er, eftertænksom og fra Fredensborg. Forskelligheder, der ikke har hæmmet parret, men har stillet krav til indbyrdes respekt og fornemmelse.

»Skal deres samarbejde fungere optimalt, er det også nødvendigt, at de kommer overens, når de ikke er på vandet. Det kan de godt, og selv om de er meget forskellige, er det lykkedes dem at oparbejde en stor forståelse for hinanden. De har set alt for mange par, der har ødelagt deres muligheder ved at skændes og være uvenner, så de kender vigtigheden af dette. Nu har de roet sammen i syv år, og det er altså et meget langt makkerskab inden for sporten,« forklarer Thomas Poulsen, mens han beretter om flere situationer under stævner, hvor Rasmus frivilligt har tilbudt at være kaffehenter for Mads, der sidder begravet i bøger og terpet til en forestående eksamen.

Også selv om det har været lige op til et heat.

Et bevis på den forståelse, som er mellem dem, fastslår træneren.

»Det er et venskab, men deres verdener er vidt forskellige, og det er roningen, der har bragt dem sammen. De brænder så meget for det, at forskelligheder, der ville få andre til at splitte op, overvindes hver gang. Derfor er det vel et professionelt venskab, og det er ikke sådan, at de sidder lårene af hinanden i fritiden. Men de har da købt en gammel Volvo Amazon sammen, som de roder lidt med en gang i mellem,« griner Thomas Poulsen, der selv har vundet OL-guld som en del af »guldfireren«.

Noget atypisk for en træner vil Thomas Poulsen faktisk også hellere snakke om de to roeres personlige kvaliteter end deres flotte rekordliste. En af de episoder, der kendetegner parret, som Thomas Poulsen hiver frem, stammer fra VM sidste år, da han selv måtte blive hjemme. Hans kone skulle føde, og det stod allerede klart inden fødslen, at barnet ville blive født med en hjertefejl, der ville kræve en omgående operation.

Som erstatning for deres træner valgte Mads Rasmussen og Rasmus Quist så i stedet at medbringe et billede af Thomas Poulsens 3-årige søn, Sigurd, som de stillede på deres hotelværelse.

»Han er deres lille maskot, og det betød meget for vores familie, at de gjorde det. Jeg synes, det siger meget om dem; om hvordan de tænker på andre og er opmærksomme, selv om de også selv har deres at tænke på. I dette tilfælde en VM-medalje.«

I år venter så den helt store udfordringer for parret. Forsøget på hattrick; at vinde den tredje store guldmedalje i træk. Mens Mads Rasmussen stadig mangler en sidste eksamen, inden han tager en pause fra medicinstudiet, har Rasmus Quist allerede sagt sit job op hos Fredensborg VVS- teknik. Nu skal månederne op til OL koncentreres helt og holdent omkring det mål, som parret satte sig tilbage i 2001. Og uden at besværes med at skulle passe forelæsninger og 37 timers arbejdsuger ind i deres program.

»Jeg er sikker på, at de kan følge op på deres flotte resultater, og man kan allerede se, hvor meget bedre Rasmus er blevet, efter han har sagt sit arbejde op. Ingen kan nogen sinde love OL-guld, men jeg tror på dem. Lige nu er de i hvert fald ikke til at slå,« siger Thomas Poulsen.

Og altså heller ikke i kampen om at blive Årets Sportsnavn 2007.