Stortalent bag sejr til Lyngby
Desværre lyder taktfaste klapsalver ikke af så forfærdelig meget, når der kun er 1012 par hænder til rådighed på tilskuerpladserne. Men det gjorde ikke ovationerne mindre fortjent til først Claus Jensen, da han blev skiftet ud et minut før tid, og lidt senere til hele Lyngby FC's hold, da de forlod deres hjemmebane efter en sejr på 4-1 over Silkeborg.