Maniche og Manniche
Portugals 26-årige midtbaneprofil er beæret over at være opkaldt efter en tidligere dansk landsholdsspiller.
Alcochete
»Jeg kan ikke se mig selv uden det navn.«
Ydmygt og beæret fortæller Maniche om den danske forbindelse.
På dåbsattesten står der Nuno Ricardo Oliveira Ribeiro, men i de sidste 17 år har han ikke heddet andet end Maniche.
Opkaldt efter Michael Manniche.
»Jeg har haft navnet efter ham, siden jeg var ni år. Dengang lignede jeg ham.«
Som ung var Nuno Ricardo Oliveira Ribeiro høj af sin alder, blond og med halvlangt hår nærmest en ungdommelig kopi af den tidligere danske landsholdsangriber, der havde stor succes i sine fire år i Benfica.
»Jeg har også haft muligheden for at møde ham. Han er en fin fyr,« uddyber Maniche om forholdet til den 18 år ældre dansker foran mere end 200 pressefolk og 30 tv-kameraer med direkte transmissioner på flere portugisiske kanaler, da han to dage før EM-finalen imødekommende fortæller historien om sin anden dåb.
Selv har han svært ved at huske Michael Manniche som spiller, og det var hans ungdomstræner i Benfica, der i beundring over den tidligere danske landsholdsangriber så lighederne og valgte at kalde det unge angrebstalent for Maniche.
Michael Manniche var på det tidspunkt et stort navn i Benfica og portugisisk fodbold. Han blev hentet fra Hvidovre til Lissabon-klubben af Englands nuværende svenske landstræner, Sven-Göran Eriksson, og i hans fire år i den portugisiske hovedstad i perioden fra 1983 til 1987 var han med til at sikre klubben fem trofæer, to mesterskaber og tre pokaltitler. I pokalfinalen mod FC Porto i 1985 scorede han to af målene i sejren på 3-1.
Michael Manniche mødte Maniche for 10 år siden, da Portugals EM-profil var en talentfuld ynglingespiller.
»Jeg jubler, hver gang "vi" scorer,« griner Michael Manniche.
Veteran-hygge
Det har han gjort to gange i de seneste uger, da Maniche scorede mod Rusland og igen i semifinalen mod Holland, turneringens flotteste mål.
»Det er da skægt at tænke på, at en så stor spiller er opkaldt efter en,« siger Michael Manniche, der gerne ville have mødt den portugisiske stjerne fra FC Porto i dagene op til Champions League-finalen. Det tillod Porto-ledelsen imidlertid ikke så tæt på finalen.
I dag hygger 44-årige Michael Manniche sig med veteranfodbold i B 1903 og erhverver sig som selvstændig inden for tagbranchen.
På søndag skal han følge sin portugisiske "fodbold-søn" på sin gamle klubs nye hjemmebane, Estadio da Luz, i slutkampen mod Grækenland.
Trods de identiske navne med hver deres stavemåde er Maniche og Manniche som fodboldspillere vidt forskellige typer. Der er nærmest ingen ligheder længere. Den trussel, som Michael Manniche i kraft af sin fysik udgjorde i luftrummet, er Maniches måske største svaghed.
I udseende har Maniche også forandret sig. Den blonde hårpagt er blevet sort samtidig med, at han er blevet omskolet fra at være angriber til midtbanespiller.
På landsholdet udfylder han en defensiv rolle som en slidstærk fighter og bolderobrer, mens han som en af de bærende kræfter på FC Portos vej mod Champions League-trofæet og UEFA Cup'en sidste år også har ageret mere offensivt.
Det egentlige gennembrud fik Maniche under FC Portos succes-træner, Jose Mourinho, da denne var træner i Benfica. Han kunne se potentialet til mere og tog Maniche med til FC Porto, hvor makkerparret foruden Champions League-titlen også har fejret et portugisisk mesterskab og en pokaltitel. Nu går spekulationerne på, om Maniche skal følge med Jose Mourinho til Chelsea.
»Jeg har flere tilbud, men min fremtid afhænger af præsidenten i FC Porto. Jeg har dog tillid til, at han vil være med til at træffe den rette beslutning for mig,« siger Maniche, der har kontrakt med Champions League-vinderne i endnu to år.