Interview: Niels Christian Jung gjorde det for sportens skyld

Han gjorde det for sportens skyld, Niels Christian Jung. Manden, som stod bag programmerne "Tavshedens pris" om dopingmisbruget i international cykling.

Torsdag havde han omsider tid til at fortælle om sit arbejde med udsendelsen, som kastede voldsomme mistanker på Bjarne Riis og en række andre topryttere, om hvordan han, som medarbejder på Gewiss- Ballan, rodede i kollegernes skraldespande for at finde brugte kanyler.

Baggrunden for udsendelsen begynder reelt i 1985.

Danmarks Cykle-Union, Team Danmark og institut for idræt på Odense Universitet samarbejder om et projekt, hvor idéen i korte træk er at registrere, hvordan en rytters krop reagerer på de belastninger, den udsættes for. Forsøgspersonerne er en række af landets bedste juniorryttere.

Niels Christian Jung er en af dem.

Jung begynder at interessere sig for fysiologi, og da han efter et par sæsoner som A-rytter må erkende, at hans evner som cykelrytter ikke matcher ambitionerne, begynder han at læse idræt på Københavns Universitet.

»Cykling var hele mit liv. Den sport jeg elskede. Det var cyklingen, der gav mig en identitet. Derfor valgte jeg at læse idræt ud fra et ønske om at fungere i sporten på et senere tidspunkt. Jeg havde et ønske om at skabe en ny funktion, inden for sporten. Jeg ville være en slags kombineret massør/træner,« fortæller Niels Christian Jung.

Kontroversiel rolle

Det blev han aldrig.

I stedet fik han en langt mere kontroversiel rolle, end det oprindelig var planen.

I København møder han Brian Holm, der dengang kørte for belgiske Tulip. Holm skaffer ham ind på holdet som en slags sommerferieløsarbejder, som blandt meget andet slæber kufferter og løser praktiske problemer.

I 93-94 kommer han til TVM, og universitet godkender arbejdet som relevant praktik. Holdets læge er russeren Andrei Michailov, ham der blev fængslet efter årets Tour de France.

»Jeg var kun i det ydre lag omkring holdet, men jeg hører da om medicin-tasken en gang i mellem. Jeg ved bare ikke, hvad den indeholder. Jeg hører også om Willy Voet, som kaldes Villy Fup. Men jeg er stolt af mit arbejde. Det er fascinerende, og jeg er tæt på stjernerne,« siger Niels Christian Jung, der afviser, at han nogensinde har medvirket til noget ulovligt.

»Jeg har kørt i bil med Michailov og hans medicintaske, men jeg har ikke vidst, hvad der var i den.«

Efter 1994-sæsonen bliver Jung træt af cykelmiljøet. Der er for meget rejseri, og han føler sig understimuleret både menneskeligt og akademisk.

Hjemme i Danmark får han arbejde på TV-Stop -den let anarkistiske station på Nørrebro. Han er blevet voldsomt optaget af formidling og selve TV-mediet, efter at han i samarbejde med Danmarks Radio (DR) lavede et program om Bo Hamburger som bachelor-speciale.

Da Brian Holm i 1995 ringer for at høre, om han kan hjælpe Bjarne Riis' italienske Gewiss- Ballan hold under Danmark Rundt, siger han ja. Holdet skulle bruge en soigneur, der kendte geografien i landet. Jo hurtigere fremme på hotellet om aftenen, jo bedre.

På det tidspunkt havde Jung allerede foretaget optagelser med skjult kamera for TV-Stop, og han beslutter sig for at afsløre dopingmisbruget. Han har DR i tankerne, dem har han arbejdet sammen med før, og han har også solgt TV-Stop-billeder til stationen.

Indsamlingen af materialet til "Tavshedens pris" begynder. Inkognito-journalisten snuser rundt på hoteller med sit kamera, han kender rutinerne på holdene, ved hvornår det er sikkert at filme.

Ampuller undersøgt i 1998

Han finder på ingen måder sine handlinger amoralske.

»Jeg fandt ud af, at der var noget, jeg havde fortrængt. Jeg ville vide, hvad det var jeg egentlig havde deltaget i, og det gik jeg efter at afsløre. Havde jeg ikke fundet noget, havde jeg heller ikke bragt billederne. Jeg føler ikke, at jeg har overskredet, hverken moralske eller journalistisk etiske regler,« siger Niels Christian Jung.

Når Jung fandt materiale forsejlede han det, og gemte det væk i sin bagage. Det galdt både under Danmark Rundt, men også da han alene rejste rundt til løb i Europa for egen regning. Sprøjter og ampuller er først blevet undersøgt i 1998. Udgifterne har Danmarks Radio dækket, og Jung har fået økonomisk kompensation for sit arbejde.

Spørger man rundt blandt de danske professionelle ryttere i dag, så siges der ikke meget positivt om Niels Christian Jung. Han er en mærkelig snegl, siger de fleste. Andre siger, at de aldrig nogensinde har kunnet lide ham. Slet ikke at blive masseret af ham.

Selv mener 28-årige Jung, at han altid har arbejdet professionelt på sine hold, ligesom han mener, at han har haft ry for at være én, man kunne stole på.

I dag kan rytterne ikke vide sig sikre. Jung er ude på at rydde op i sin sport. Riis har nok ikke brudt sig om metoderne.

»Jeg har ikke været ude efter Bjarne Riis, men hele miljøet. Mit mål var at ramme storholdene fra de største cykelnationer. Once i Spanien, Telekom i Tyskland, Gewiss-Ballan i Italien og La Francaise Des Jeux i Frankrig. Det er lykkedes,« mener Niels Christian Jung.

»Vi fik først fornylig papirerne med Gewiss-rytternes hæmatokritværdier, derfor kommer programmet først nu. Vi gik ikke efter enkeltpersoner, men hele cykelverdenen. Det skulle ikke være en ny omgang tom EPO-snak. Sporten skulle rammes dybt.«

Han forstår mekanismerne, som har fået inderkredsen til at holde tæt om problemerne gennem årene.

»Allerede på jurastudiet vil folk gerne arbejde i Justitsministeriet, og de folk, der er kommet til det, er også villige til at dække over ting, som ikke må komme frem. Sådan er strukturen, sådan er kulturen.

Det er det samme, der gælder i cykelsport, almindelig psykologi, sociologi. Rytterne har været gennem en ekstrem streng selektion fra de var helt unge. Nu sidder de, hvor de altid har villet være, og de stiller ikke spørgsmålstegn ved det, de bliver sprøjtet med hver aften. Lægen, der giver dem det, er under pres fra sponsorer, og når rytterne alligevel ikke skriver noget ned, nåja.«

»Hvordan skal seerne vide, om du har manipuleret med dokumentationen?«

»De skal stole på mig!«