Boblen kan briste - en beretning fra næst-bedste række

Alt i alt ville Danmarks Radios fodbold-kommentator, Jens Jørgen Brinch, nok hellere have kommenteret en kamp i Premier League.

Men nu sidder den kendte TV-stemme altså højt oppe under tribunetaget på det prægtige Reebok Stadium og forbereder sig på 1. divisionsopgøret mellem Bolton og Portsmouth.

At DR's Tipslørdag er rykket ned i den næstbedste række, fordi betalingskanalen Canal Plus fra denne sæson bød højest for rettighederne til topkampene i Premier League, er bare endnu en grund til, at også lørdagens hjemmehold, Premier League-nedrykkerne fra Bolton Wanderers, alt i alt hellere ville spille i Premier League.

Der er en økonomisk og sportslig afgrund til forskel på Premier League og 1. division. Afgrunden bliver dybere år for år, og Boltons splinternye, prisbelønnede Reebok Stadium til over 320 mio. kr. er ærlig talt lidt for stort, lidt for fornemt og lidt for dyrt til i det lange løb at skulle lægge græstæppe til besøgende mandskaber som lørdagens konkurstruede gæster fra Portsmouth.

Dårlig akustik

Det lokale brass-bands version af julesalmen "O come all ye faithful" kastes umusikalsk rundt af betonen på Reebok Stadium. Hvis bare lidt flere end 15.000 af arenaens 25.000 siddepladser var besat som sidste år i Premier League, ville akustikken givetvis være langt bedre, men Portsmouth F.C. er nu engang hverken Manchester United eller Liverpool.

Uden for stadion sporer man heller ikke den store julestemning.

Vinden piver rundt om murene på Reebok Stadium, der som en anden rumstation er landet på en kolossal parkeringsplads uden for Bolton med en travl motorvej og et moderne butikscenter som nærmeste nabo.

Fremskridt nået frem

Boltons tilhængere går ikke længere på pub inden hjemmekampene som dengang på det faldefærdige Burnden Park. De går på McDonald's eller Pizza Hut.

Fremskridtet er nået til Bolton. For godt to år siden lå hele dette område hen som øde marker. På overfladen passer Bolton Wanderers fortrinligt ind i billedet af engelsk fodbold som en boomende industri.

Regnskabschef Simon Marland byder inden for på sit kontor lige ved Reebok Stadiums reception. Tykke regnskabsbøger fylder hele skrivebordet, et TV-apparat på væggen knitrer løs med BSkyB's forskræp til lørdagens spillerunde, og regnskabschefen har endda købt et par mikrobølge-opvarmede pies til sin danske gæst.

Vi spiser den hurtige frokost inden eftermiddagens kamp uden kniv og gaffel og tørrer fingrene af i bukserne.

Uheld med bilen

Simon Marland ligner faktisk lige så meget en almindelig fodboldtilhænger som en regnskabschef for en koncern som Boltons børsnoterede moderselskab, Burnden Leisure PLC, der sidste år havde en omsætning på 180 mio. kr. - eller noget i retning af det dobbelte af Danmarks førende fodboldforretning, Brøndby IF.

»Jeg indrømmer gerne, at i min stilling må man prøve at separere hoved og hjerte. Jeg er både klubhistoriker og regnskabschef. Mit problem er, at jeg både er tilhænger og økonomianvarlig. Siden 1975 er jeg kun gået glip af én af Boltons kampe. Det var Watford på udebane i 1981. Vi havde et uheld med bilen på vej til London,« fortæller Simon Marland.

Et ønskejob

Som Bolton-tilhænger må Simon Marland siges at have fået lidt af et ønskejob som en af de 266 fuldtidsansatte i Boltons stab.

Men som regnskabschef?

Se på klubber som Queens Park Rangers og Manchester City. De får ikke længere del i de store TV-penge fra Premier League, og de har det yderst vanskeligt. Det er også derfor, det er så vigtigt for os at rykke tilbage til Premier League igen.

Simon Marland

regnskabschef i Bolton

Tjah, nu er Burnden Leisure jo et børsnoteret selskab, så når pressen er i nærheden, maler man ikke fanden på væggen.

Men der er ingen tvivl om, at en klub som Bolton Wanderers står og skræver ubekvemt over afgrunden mellem Premier League og 1. division med et ben på hver side.

Det her kan gå rigtig godt. Det kan også gå rigtig skidt.

Simon Marland langer det friske årsregnskab for Burnden Leisure over skrivebordet. Tallene ligner ikke dem, Manchester United offentliggjorde for nylig. Og dog spillede Bolton og United sidste år i samme division.

Langt til Man. U.

Hvor United som engelsk fodbolds forgyldte lokomotiv præsterede en omsætning på 931 mio. kr. i sidste sæson, nåede Bolton op på 180 mio. kr.

Hvor United havde et overskud på 106 mio. kr. efter skat og indkøb af nye spillere for 164 mio. kr., viser Boltons regnskab tilsvarende et underskud på 50 mio. kr.

Hvor United er et bundsolidt foretagende med en egenkapital på 829 mio. kr., har Bolton blot bogført en egenkapital på 33 mio. kr. Boltons kortfristede gæld udgør netto 160 mio. kr., mens United omvendt har næsten 300 mio. kr. i reserve i bankindeståender og værdipapirer.

Markedets vurdering af de to fodboldklubber siger måske endnu mere. Da Bolton gik på børsen i april sidste år, skete det til kurs 52. I dag er kursen faldet til 17,5. I samme periode er Manchester Uniteds aktier steget fra omkring kurs 160 til kurs 222,5 dagen før jul.

Voldsom satsning

En del af forklaringen på Boltons røde regnskabstal ligger i det faktum, at klubben naturligvis satsede voldsomt for at hænge på i Premier League.

Efter oprykningen til den bedste række mere end tredobledes de årlige lønomkostninger fra 28,6 mio. kr. til 93,5 mio. kr. Som bekendt blev det alligevel kun til en enkelt sæson i Premier League.

Jeg indrømmer gerne, at i min stilling må man prøve at separere hoved og hjerte. Jeg er både klubhistoriker og regnskabschef. Mit problem er, at jeg både er tilhænger og økonomianvarlig. Siden 1975 er jeg kun gået glip af én af Boltons kampe. Det var Watford på udebane i 1981. Vi havde et uheld med bilen på vej til London.

Simon Marland

Regnskabschef i Bolton

Alle tre oprykkere røg direkte tilbage i 1. division efter bare et enkelt år i det forjættede land.

Marland er optimist

Men trods alle disse umiddelbart negative tal er Simon Marland slet ikke så pessimistisk. Bolton har jo dog fået en af Englands mest komfortable fodboldarenaer ud af satsningen, og spillertruppen er stadig fornuftig, selv om angrebs-esset Nathan Blake for nylig røg til Blackburn Rovers for en kærkommen check på 44,5 mio. kroner.

»Vi kører på et stramt budget. I de seneste to år har vi brugt penge på at flytte fra et 102 år gammelt stadion til nogle af de bedste faciliteter i landet. Det har haft sin pris, men fodboldforretningen i sig selv løber pænt rundt. Vi skal bare op i Premier League igen. Der vil vi få ekstra kontanter til også at betale for stadion og nye spillere,« siger Simon Marland.

Millioner i oprykning

Regnskabschefen anslår, at nedrykningen mindst kapper en fjerdedel af omsætningen. Og det endda selv om nedrykkerne i de første to år bevarer omkring halvdelen af Premier Leagues astronomiske TV-indtægter fra BSkyB og får udbetalt 20 mio. kr. alene i grundbeløb. Efter to år falder beløbet til knapt syv mio. kr., og så truer den dårlige cirkel i 1. division for alvor med at træde i funktion.

»Se på klubber som Queens Park Rangers og Manchester City. De får ikke længere del i de store TV- penge fra Premier League, og de har det yderst vanskeligt. Det er også derfor, det er så vigtigt for os at rykke tilbage til Premier League igen,« siger Simon Marland.

Bolton Wanderers er langt fra på konkursens rand. Som man så det ved salget af Nathan Blake, kan spillertruppen hurtigt omsættes til kolde kontanter, og samtidig har man en skjult reserve i tomten fra det gamle stadion, der på grund af den kommunale bureaukrati-mølle endnu ikke har kunnet afhændes.

Klubben forventer at tjene 75-85 mio. kr. på det hæderkronede gamle stadion, der ikke kunne bruges til topfodbold længere, om så klubben havde besluttet at blive.

Flot hotel på vej

Simon Marland vælger i stedet den optimistiske version af Boltons fremtidsperspektiver. 12.000 af de 25.000 pladser på Reebok Stadium er trods nedrykningen afhændet som sæsonkort, og det nye anlæg giver også alternative indtægtsmuligheder som konferencer og udstillinger. Et firestjernet hotel med 125 værelser skal efter planen snart skyde op med udsigt fra de mest eksklusive værelser til fodboldbanen. I løbet af et par sæsoner forventer Bolton at supplere indtægterne fra fodboldkampe ved også at leje stadion ud til rockkoncerter og rugby.

Regnskabschefen frygter ikke, at klubben har spændt buen for hårdt i en uforudsigelig branche, hvor bare et par mål til den forkerte side i målregnskabet i Premier League i sidste sæson sendte Bolton og ikke Everton ned i 1. division.

»Jamen, det er bare ti år siden, at vi rykkede helt ned i den gamle 4. division for en enkelt sæson. Når man en gang har prøvet at være med på ture til udekampe mod Hartlepool og Halifax, så forstår man virkelig at sætte pris på det, vi har i dag,« siger Simon Marland.

Fodbold er rodfæstet

Han afviser ikke teorien om, at den aktuelle udvikling i engelsk fodbold uundgåeligt vil føre til flere ligaklubbers undergang, men på den anden side er engelsk fodbold en rodfæstet og hårdfør institution, hvor de fleste professionelle fodboldklubber har over 100 års historie at falde tilbage på.

»Sidste år lå Doncaster Rovers i bunden af 3. division med et tilskuertal på omkring 1000 til mange kampe. Klubben var tæt på at bukke under, men da det virkelig blev alvor dukkede der 5000 tilskuere op til sæsonens sidste hjemmekamp, selv om nedrykningen til amatørligaen allerede var en realitet. Nu ligger Doncaster så i bunden af den bedste amatørrække, men der kommer stadig 3000 tilskuere til klubbens kampe. Da folk forstod, at truslen om klubbens undergang var reel, bakkede de op.

Når det kommer til stykket vil ingen byer finde sig i at ryge ud af "listen", når speakeren hver lørdag læser fodboldresultaterne op. Fodbolden med alle dens traditioner og rivalitet er så vigtigt her. Se bare vore lokalrivaler, Bury. Hvis vi havde lidt økonomisk sans, ville vi dele vort stadion med dem, men vi tænker ikke engang på at spørge,« siger Simon Marland.

Arbejderne er væk

Som trofast fodboldtilhænger i flere årtier husker Simon Marland de grumme 1980'ere, da hooligans og dårlig økonomi ikke ligefrem gjorde det fashionabelt at være fodboldtilhænger i England.

I 1990'erne er spillet boomet igen, men med den væsentlige forskel, at dagens publikum ikke længere er arbejderklassens hårdføre mænd, men snarere middelklassefamilier, der lige så godt kunne gå på shopping eller i biografen som at lægge 200 kr. pr. hoved for billetten ved indgangen til Reebok Stadium.

Boblen vil briste

Det er derfor, Bolton har satset ved at bygge et af Englands bedste stadionanlæg.

Kunderne skal behandles ordentligt, men Simon Marland erkender, at en hårdt satsende fodboldklub navigerer i farefyldt farvand.

»Den boble, der for tiden sætter fodbold og musik øverst på hitlisten, kan briste igen. Jeg tror, den vil briste i perioder. Derfor gælder det om at være i en position, hvor man også kan klare sig, selv om fodbold går af mode i et stykke tid.«