Dyr bobslædebane vækker beundring og raseri
Opførelsen af den olympiske bobslædebane i Cortina d'Ampezzo gik stik imod IOC's anbefaling om bæredygtighed og kostede Italien op mod 1 mia. kr.
Den Internationale Olympiske Komité sagde pænt nej tak til en ny bobslædebane til vinter-OL i Cortina d’Ampezzo.
Naturbeskyttelsesorganisationer råbte samme budskab med versaler og udråbstegn.
Men de italienske myndigheder var ligeglade og brugte en lille milliard danske kroner på et nybyggeri, der gik stik imod IOC’s anbefalinger og koster en formue at drive. Nu er det omstridte anlæg vært for de olympiske konkurrencer i bobslæde, skeleton og kælk.
Balladen om Eugenio Monti Sliding Centre, som den nye bobslædebane kaldes, har stået på, lige siden Milano og Cortina d’Ampezzo i 2019 fik tildelt OL-værtskabet og kun rådede over en ramponeret og for længst nedlagt bane.
Spørgsmålet var, om man skulle renovere det næsten 100 år gamle anlæg eller rive det hele ned og bygge et nyt fra bunden.
Diskussionerne trak ud i årevis, og til sidst besluttede man sig for ikke at gøre nogen af delene. I stedet skulle konkurrencerne flyttes til en bane i udlandet.
»Regeringen har underrettet os om, at vi skal overveje den mest bæredygtige løsning og flytte slædekonkurrencerne til et eksisterende anlæg,« sagde OL-chefen Giovanni Malagò i efteråret 2023 på IOC’s kongres i Mumbai.
Det flugter med IOC’s anbefalinger om bæredygtighed i den såkaldte Agenda 2020, hvor OL-værter opfordres til så vidt muligt at droppe nybyggerier.
Man vil undgå flere historier om storstilede stadioner, der ligger øde hen, når det olympiske cirkus har forladt byen.
Kritikerne rystede på hovedet
Fortidens spor skræmmer. Blandt andet fra vinter-OL i Torino i 2006, hvor italienerne opførte en ny bobslædebane oppe i bjergene. Den lukkede fem år senere og har ikke været i brug siden.
»Dengang byggede man et sted, hvor bobslæde og skeleton ikke var kulturelt forankret. Man skal ikke bygge en bane, hvis den ikke kan gøre en forskel for lokalmiljøet,« siger Tom Johansen, dansk sportschef i skeleton og far til de to OL-deltagere Rasmus og Nanna Vestergård Johansen.
Med den erfaring i baghovedet gav det i IOC’s øjne bedst mening at lade de olympiske slædekonkurrencer foregå på velfungerende baner uden for Italien.
Men det ville den italienske regering ikke stå model til. Det ville gøre for ondt at flytte en del af det prestigefyldte OL-arrangement ud af landet, og så valgte man alligevel at bygge en helt ny bane i Cortina d’Ampezzo.
Kritikerne, blandt andre flere naturorganisationer, rystede på hovedet.
»Hvorfor betale 120 mio. euro og samtidig ødelægge naturarven i området for 59 italienske atleters skyld?« spurgte ærespræsident Luigi Casanova fra organisationen Mountain Wilderness til det schweiziske medie SRF.
1.100 licenser
Ifølge Det Internationale Bobslæde- og Skeletonforbund (IBSF) er der på verdensplan omkring 1.100 mennesker, der har licens til at dyrke de to sportsgrene.
Det foregår på baner, der er så dyre at bygge og drive, at der kun findes 17 fungerende af slagsen på hele kloden.
Men den danske skeleton-sportschef spår alligevel det nye anlæg gode overlevelsesmuligheder og frygter ikke en gentagelse af fiaskoen fra 2006.
»Du kan ikke sammenligne en investering på bøhlandet omkring Sestriere med Cortina d’Ampezzo, der har et af verdens ældste og mest dedikerede lokalmiljøer til bobslæde og skeleton.«
»Helt egoistisk synes jeg, det er fedt, at banen er kommet. Selvom regnestykket aldrig kommer til at gå op, kan det være, at den har gjort meget godt for mange mennesker, når den har stået i 30 år,« siger Tom Johansen.
Der gik kun 305 dage fra første spadestik, til iskanalen stod klar på bjergskråningen over Cortina d’Ampezzo som en 1.750 meter lang betonslange, der snor sig ned mod byen.
Den nu forhenværende præsident for Veneto-regionen, Luca Zaia, sammenlignede anlægget med et af arkitekturens moderne mesterværker.
»Guggenheim Museum«
»Lad os kalde det vores eget Guggenheim Museum. Folk vil komme her for at opleve enestående arkitektur og ingeniørkunst,« sagde han.
Selv IOC har modstræbende accepteret, at heller ikke dette OL er fri for dyre, nyopførte idrætsanlæg med tvivlsom bæredygtighed.
»Myndighederne i Italien ønskede, at alle konkurrencerne skulle afvikles i Italien og ville have en ny bobslædebane. Vi frarådede det. Og så blev det, som det blev,« siger formanden for IOC’s koordinationskommission for legene i Milano og Cortina, Kristin Kloster, til AP.
Hun fremhæver dog banen for at have overgået forventningerne.
»Den er blevet leveret til tiden og er blevet testet af atleterne, og alt er gået rigtig, rigtig godt,« siger hun.
Den samlede byggepris endte officielt på 118 mio. euro svarende til knap 900 mio. kr.
De årlige driftsomkostninger løber op i 8 mio. kroner.