Kulturborgmester vil have OL til København i 2036

Mia Nyegaard drømmer om at få OL til København. Det skal afvikles bæredygtigt og billigt, mener hun.

Artiklens øverste billede
Mia Nyegaard vil have OL til København i 2036. Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

De Radikales kultur- og fritidsborgmester i København, Mia Nyegaard, vil have OL til byen.

I et interview med Berlingske siger Mia Nyegaard, at hun mener, at Danmark bør gå efter at afholde ”det billigste, det mest bæredygtige og det mindste OL nogensinde”.

Hun sigter efter 2036 og beskriver tanken som en vision. Derfor svarer hun ikke på, hvad det i så fald vil koste.

Borgmesteren erkender dog, at der formentlig skal bygges et olympisk stadion, hvor atletikkonkurrencerne kan blive afviklet.

- Jo, det tror jeg, at der skal. Jeg ville låne et stadion, der kunne benyttes under OL, og så tænke både bæredygtighed og byudvikling ind i det område samtidigt. Man kunne lave en OL-by, der bliver til familie- og studieboliger bagefter, siger hun til Berlingske.

Hun foreslår blandt andet at flytte windsurfing-konkurrencer til det såkaldte Cold Hawaii i Vestjylland og cykelløb til Lolland-Falster eller den danske Tour de France-rute.

Borgmesteren ved, at hun vil blive mødt af kritik for sin idé. At mange mener, det ikke kan lade sig gøre, og at det vil koste for mange penge.

- Det er jeg blevet lidt provokeret af det, og derfor siger jeg nu: ”Hvad nu hvis vi godt kan? Hvad nu hvis vi tør sætte det som vores vision og så se, om det kan lade sig gøre”, siger Mia Nyegaard.

Kunsten er at undgå for store investeringer og undersøge, hvordan man kan bruge de nuværende faciliteter til at afvikle konkurrencer, påpeger hun.

En undersøgelse fra Oxford University viste dog i 2020, at samtlige olympiske værtsbyer siden 1960 har overskredet deres budget. I gennemsnit er der brugt 172 procent flere penge, end der var sat af.

Kulturborgmesteren erkender, at det er ”en bekymring”, og at man i stedet må prøve at ”projektstyre lidt bedre”.

Som led i sine visioner mener Mia Nyegaard, at én procent af budgettet skal øremærkes kultur- og idrætsfaciliteter, når man udvikler nye bydele i København.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.