Kan Danmark klatre til OL uden bjerge i baghaven?
Klatring er på programmet ved OL både i 2020 og 2024, men der arbejdes ikke målrettet med eliten i øjeblikket i Danmark.
Bjørn Arnel Isager var solgt allerede som 12-årig, da han første gang bevægede sig horisontalt op på en klatrevæg. Allerede få uger efter sin første tur deltog han i et nordisk mesterskab, og siden har han ugentligt klatret på vægge og bjerge. Nu er han blevet 29 år, og han er den bedste danske klatrer og det bedste bud på en mandlig dansk OL-deltager.