Sverigesymbolet Dalahesten

Familien Olsson i den lille by Nusnäs ved Siljansøen i Dalarna i Sverige er meget fattig, men børnerig. Når børnene kommer hjem fra skole, bliver de sat til at snitte heste ud af træblokke. Det supplerer indtægten til den slunkne husholdningskasse.

Grannas Anders Olsson, den ældste af ni søskende, grundlægger i 1922 - 26 år gammel - sin egen virksomhed, Grannas A. Olsson, der bl.a. producerer Dalaheste. De to mindre brødre, Nils på ni år og Jannes på syv år, hjælper med at snitte og male hestene med pensler lavet af egernhår.

Seks år senere har brødrene udtænkt en plan for at rationalisere udskæringen af hestene. I 1928 låner de 400 kroner og investerer i en båndsav til at lette forarbejdet med træhesten. Dermed indleder de noget, der minder om serieproduktion. Moderen græder, fordi hun tror, at sønnerne aldrig vil kunne betale lånet tilbage. Men hun tager fejl.

Den lille by Nusnäs, der ligger på en afsides sidevej på rigsvej 70 mellem Mora og Rättvik øst for søen Siljan, er i dag en blomstrende erhvervsby, der lever af at producere Dalahesten, som har spredt glæde over hele jordkloden. Borgerne i Nusnäs og omegn er beskæftiget med at snitte, male og dekorere Dalaheste, der er blevet et symbol på alt, hvad der er svensk.

Professionel hjemmesløjd

At lave en Dalahest er hjemmesløjd på højt professionelt plan. Træet er af bedste kvalitet og kommer fra fyrreskovene rundt om Siljan. Tilskæringen er et gammelt håndværk, og man kan gå ind og ud i de forskellige huse i Nusnäs og følge produktionen gennem de forskellige processer.

En mand sidder på en træblok og snitter en hest. Det er finskæringen til den endelige form, for hestene grovsaves på fri hånd på en båndsav, som var Nils og Jannes' opfindelse for at skabe en hurtigere produktion. Hestene samles i jutesække efter størrelse, for mange af snedkerne har specialiseret sig i én af størrelserne. De har sløjdknive med forskellig længde på de skarpe knivblade. Den endelige tilskæring er rent håndværk, og ikke to heste bliver ens.

Næste skridt i produktionen foregår i et rum, der ligner et stort blodbad. Vægge, gulv og lofter driver af knaldrød maling. Her bliver træhestene grundlakeret og dyppet i rød, vandbaseret maling. Efter badet sættes de røde heste på rad og række og tørrer. Hver eneste hest efterses for skavanker, grundspartles og slibes, så overfladen bliver jævn og glat.

Kubitsmaling

Så får hestene endnu et bad i den røde grundmaling og sættes på skrå på en plade for at undgå, at malingen løber og samler sig i dråber under maven. Efter tørringen bliver hesten håndmalet, en dekorationskunst, som det tager mange år at lære. Men legende let ser det ud, når ferme kvindehænder svinger malerpenslen, der er lavet af hår fra mår eller af syntetiske hår. Man stoppede i 1940-erne med at lave pensler af egernhår.

Malerne bruger en krusningsteknik, hvor man maler med to farver i samme pensel. Mønstrene er individuelle variationer efter egen fantasi. Inspirationen er det traditionelle mønster, krusningen, der er en forenkling af det såkaldte kubitsmaleri, en speciel form for dekorering i almuekunsten i området omkring Siljan. Et typisk kubitsmønster er et blomsterornament, der ligner en vase, som eksploderer i et hav af blomster.

Oliemalingen er tør efter ca. to døgn. Hestene bliver til sidst dyppet i klar lak for at beskytte mønstrene. En femtedel af hestene går til eksport, så for at disse heste skal blive ekstra robuste, lakeres de med båd- eller billak.

Hesten som symbol

Mange spørger, hvorfor en hest og ikke en elg er blevet et symbol for svensk naturskat. Svaret er, at svenskerne har brugt hesten som et arbejdsdyr til skov- og landbrug og til transport. Hesten er et symbol på en god arbejdskammerat og ven, der viser styrke, mod, trofasthed, værdighed og klogskab. En træhest har traditionelt været et yndet legetøj for svenske børn.

Dalahesten som salgsobjekt vurderes at være mere end 400 år gammel, da man i gamle skrifter fra 1600-tallet har fundet optegnelser af træheste som salgsvare på markeder.

I 1850'erne intensiveredes skovdriften, og mændene var ofte hjemmefra flere dage ad gangen med hestene som eneste selskab. I hvilestunder gav mændene sig til at snitte i træ, bl.a. figurer af heste, som de gav til børnene, når de kom hjem igen. Det blev kimen til den nuværende produktion af Dalaheste i byen Nusnäs.

Det internationale gennembrud kom i 1939 på Verdensudstillingen i New York. En 1.000 kilo tung Dalahest, der var 2,80 meter høj og lige så lang, vakte opsigt. 7.087 Dalaheste i mindre størrelse blev solgt fra souvenirbutikken. Blandt de berømtheder, der har fået en Dalahest forærende, er Bill Clinton, Elvis Presley, Bob Hope og Doris Day.

I dag kender ingen det nøjagtige tal på, hvor mange Dalaheste, der er vandret ind på hylderne i hjemmene rundt om på kloden, men det er rigtig mange.

Læs også: Svensk lakse-eldorado