Islands turistboom risikerer at smadre naturen

Turister fra hele kloden strømmer til Island for at vandre i højlandet, gå på opdagelse i Europas største menneskeskabte snehule, ride på heste langs fjordene og opleve nordlys.

Når året er omme har en million mennesker besøgt den nordatlantiske østat med 330.000 indbyggere alene i 2015, viser tal fra den islandske turistindustris brancheorganisation SAF ifølge internetmediet Quartz.

Turismen er Islands største pengemaskine med et bidrag til statens husholdning på en million islandske kr., svarende til 53.153 danske kr., per indbygger. Men samtidig går succesen hårdt ud over naturen og presser infrastrukturen til det yderste.

»Jeg bryder mig ikke om det, der sker med Island. Turisme er så vigtigt for os, og vi elsker at vise landet frem. Men skaderne er så voldsomme. Vi har mange turister, der går amok. Og vi kan intet gøre ved det,« siger en turistguide, der ønsker at være anonym, til Quartz.

Besørger i naturen og skader varm kilde

I sommer blev en af Islands berømte gejsere, Hrunalaug, så medtaget af de store turistflokke, at grundejerne overvejede at jævne den med jorden. Samtidig skabte manglen på offentlige toiletter overskrifter i lokale medier, da turister forrettede deres nødtørft på berømte gravsteder i nationalparken Thingvellir.

Et andet problem er terrænkørsel, som er forbudt på Island. Det forhindrede i sommer dog ikke en gruppe turister i to firehjulstrækkere at drøne rundt i cirkler nær Landmannalaugar, der er et af Islands mest skattede naturområder.

Turisterne sætter også deres spor i Islands international lufthavn Keflavik på grund af de mange flyselskaber, der mellemlander på øen. Nogle af de rejsende camperer i lufthavnen med soveposer og telte for at spare udgifter til hotelværelser. Enkelte har endda forsøgt at tilberede måltider i venteområderne.

EU-regler stopper entré i naturen

For at lægge en dæmper på konsekvenserne af succesen har turistbranchen foreslået at lægge begrænsninger på besøgstallene ved landets mest populære attraktioner.

I parlamentet har politikerne behandlet forslag om at tage éntre, 1.500 islandske kr. for et partoutkort, knap 80 danske kroner, for adgang til attraktioner i naturen, som ellers altid har været gratis. Men det har EU-reglerne sat en stopper for, da en sådan ordning vil tvinge myndighederne til også at opkræve entré fra landets egne borgere.

Rejsebureau: Flere rige turister – færre fattige

Clive Stacey, adm. direktør for rejsebureauet Discover The World, siger til Quartz, at islændingene bliver nødt til at ændre sammensætningen af turister.

»Island er nødt til at fokusere på en lavere turistvolumen og kvalitetsbevidste rejsende, der er villige til at betale en realistisk pris for at nyde denne fantastiske ø,« vurderer han.

I mellemtiden planlægger Island at dirigere internationale fly til lufthavnen Egilsstadir i øst, der aftager langt mindre flytrafik end Keflavik. Der er også forlydender om, at flere fly skal sendes til Akureyri i nord.

Tusindvis af turister kommer i nød

Et andet problem, der er blevet skabt i kølvandet på den turiststrømmene, er det stigende antal redningsaktioner. Hos organisationen ICESAR, en ngo baseret på frivillige donationer, har man oplevet langt flere situationer inden for de sidste fem år, hvor turister er kommet i nød.

»Sidste sommer hjalp vi omkring 4.000 turister i juli og august. Og det er al slags assistance lige fra trafikulykker til fastkørsler i floder og mudder. Der går næppe en dag uden en udrykning et eller andet sted på Island,« siger projektleder Jonas Gudmundsson.

Infrastruktur skal udbygges

Island bør investere flere penge i veje, skilte og oplysning for at undgå trafikulykker, lyder det fra Gudmundsson. Mange turister prøver nemlig at få adgang til veje, der er lukkede på grund af dårligt vejr. Deres kompakte udlejningsbiler har dog ingen chance mod sne, vind og is.

»Vores infrastruktur er ikke klar til alle de turister,« siger Jonas Gudmundsson.

Islændingene er generelt glade for at byde turister velkommen. Udfordringen er imidlertid at håndtere dem på en sikker måde, samtidig med at naturen skånes.

»Vi forsøger at finde ud af, hvordan vi kan fortsætte væksten i turistindustrien. Men på en måde, der giver mening. Ingen ønsker at se denne smukke ø ødelagt. Vi arbejder på det,« siger den unavngivne rejseguide til Quartz.