Det betyder hotelstjernerne

I Dubai kan man bo på det syv-stjernede luksushotel Burj Al Arab, mens det maksimale antal stjerner i Danmark er fem. I Frankrig får et hotel en stjerne, hvis bare værelset er minimum syv kvadratmeter, mens det i Danmark er krævet, at der som minimum skal være møbler til overnatning, for at stedet kan få en stjerne. Hotelstjernerne betyder for mange en forventning om en bestemt standard, men det er ikke altid let at gennemskue, hvad man får for sine penge.

Til kamp mod stjerneforvirringen

Hos Horesta, som er brancheorganisation for blandt andet hoteller i Danmark, har man valgt at indgå i et samarbejde med Hotelstars Union i kampen mod stjerneforvirringen, hvilket især kommer forbrugerne til gode.

»Fra 1. januar 2015 indtræder Danmark endeligt i samarbejdet med Hotelstars Union, som er et fælles hotelkriteriesæt for indtil videre 15 lande. Samarbejdet giver fælles klassifikationskriterier, som gør, at det er præcis samme regler for hotelstjerner, som gælder i Sverige, Danmark, Tyskland og alle de andre samarbejdslande,« forklarer Christoffer Susé, relationschef hos Horesta og ansvarlig for stjerneklassifikationssamarbejdet med Hotelstars Union.

Christoffer Susé tilføjer, at et fælles stjerneklassifikationssystem vil være meget fordelagtigt for landene, i og med at forbrugerne nu ved, at de bliver mødt med en enslydende standard. Et medlemskab hos Hotelstars Union betyder også en sikkerhed for, at stjernerne tildeles for hotellets nuværende kvalitet, da standarden på hoteller i medlemslandene bliver tjekket oftere.

Europas mange stjerner

Selv om mange europæiske lande er medlemmer af Hotelstars Union, er det langtfra alle, og som forbruger vil man også opleve, at reglerne for hotelstjerner uden for Hotelstars Union kan være meget forskellige fra land til land.

I Spanien kan man tilmed opleve, at stjernerne i regionerne varierer fra hinanden, hvilket gør det sværere for rejsende at vurdere hotellers standard.

»Det, som er udfordringen, er, at der kan være lande med flere forskellige stjernesystemer. Derfor har det længe været et stort ønske fra mange hotelorganisationer at lave en fælles platform, som man kan tiltræde, så forbrugerne og kunderne kan få samme stjernesystem,« fortæller Christoffer Susé og forklarer, at de hos Horesta har brugt knap seks år på at tilpasse kriterierne og klassifikationerne til de nye fælles kriterier, og det derfor ikke altid er ligetil for et land at følge de fælles regler, som fremgår hos Hotelstars Union.

»Hvert fjerde år bliver kriteriesættet hos Hotelstars Union revideret, så det endelige medlemskab betyder også ændringer i det danske stjernesystem. F.eks. kan danske hoteller efter nytår blive klassificeret som et superior hotel. Det betyder, at hotellerne måske ikke lever helt op til f.eks. fire stjerner, men at de derimod er bedre klassificeret end almindelige tre-stjernede hoteller, og altså bliver et tre-stjernet superior hotel,« siger Christoffer Susé.

Hvis stjernerne svigter

Mange af de lande, som ikke er medlem af Hotelstars Union, opererer efter andre regler omkring klassificering af hoteller. I Frankrig gik de i 2012 over til et system, der udspringer af den såkaldte Novelli-lov, som skal forsøge at gøre hotellernes kvalitet og serviceniveau mere overskuelige for brugerne.

Det gør de blandt andet ved at indføre 246 kriterier mod de forhenværende 30, som franske hoteller før fulgte.

I Spanien er reglerne fastlagt af de forskellige regioner, og i USA har de helt fravalgt et officielt klassificeringssystem. Derfor anbefaler Christoffer Suse, at forbrugere tager hotellers hjemmeside i brug, hvis der er tale om hoteller uden for Hotelstar Union.

»Der kan være stor forskel på f.eks. sengestørrelsen i Sydeuropa og Nordeuropa, så mit bedste råd er at sikre sig den ønskede standard ved at kigge på hotellernes hjemmesider. Selvfølgelig er en stjerneklassifikation bedre end ingen klassifikation, fordi det betyder, at nogen har været ude og bese stedet, men erfaring viser, at langt de fleste hjemmesider også giver en god vurdering,« siger han.