Oplev ølbyens gemütlichkeit

München er bedste kendt for Oktoberfest og fodboldfeber, men byen rummer meget mere end store øl og tyske slagsange. Explorer guider dig til en weekendtur i den sydtyske by, hvor du blandt andet kan få Tysklands største wienerschnitzel.

Artiklens øverste billede
Frühlingsfest tager de bedste elementer fra Oktoberfest og skære overfloden af turister fra. Foto: Sandra Lentz Dambmann

München er Tysklands tredje største by med sine knap 1,5 millioner indbyggere. Den sydlige beliggenhed sørger for et lunt klima tidligt på året og gør udendørs udflugter ideelle. Byen er både pulserende, sofistikeret og ”gemütlich” (hyggelig, red.) og byder på oplevelser for alle.

Fredag

Kl. 10.00 – Tyske biler

»Tyskerne er glade for biler, men folk fra München kan ikke leve uden.« Sådan lyder et lokal udtryk blandt byens indbyggere, og det er tydeligt at især ét bilmærke er byens foretrukne: BMW’s hovedkontor tårner op ved Donnersberger Brücke, og forbipasserende kan se fabrikantens mange modeller i de store glasruder fra stuen til 20. etage. Skal bilerne opleves på nærmeste hold, er BMW Welt en af byens største turistattraktioner. Her kan man prøve at sidde i en række udgåede og nyere bilmodeller eller udforske BMWs historie i de interaktive lokaler.

Det er en god ide at komme tidligt, og vil man følge en guidet tour bør den bestilles hjemmefra. Der er åbent tirsdag til søndag fra kl. 10-18 og der er gratis indgang.

Kl. 12.00 - Den Olympiske Park

Den Olympiske Park er en af Münchens grønne oaser, med mange frugttræer og et vildt dyreliv. Allerede i starten af april blomstrer træerne, og det grønne område indbyder til afslappende timer ved parkens sø og picnic i græsset. Har man ikke selv picnickurven med, kan den købes i parkens cafe, ”Restaurant Olympiasee”. Har man energien til det, er det muligt at bestige Olympiaberg, og fra toppen se hele München med Alperne i baggrunden. Det Olympiske Stadion ligger side om side med parkens mange olympiske idrætsfaciliteter, som blandt andet rummer en svømmehal, skøjtebane og sportshal.

Olympia Park er åbent hele døgnet og mod betaling kan man træne i de mange idrætshaller.

Kl. 14.00 – Frokost ved Rotkreuzplatz

I området omkring Rotkreuzplatz ligger en masse små lokale ølhaver, som foruden øl serverer autentisk sydtysk mad. Hos Jagdschlössl ryger de makrel over åben ild i gårdhaven, og under gårdens store kastanjetræ kan man følge livet omkring den travle plads. I april og maj er det asparges-sæson, og en lokal spise består af asparges viklet ind i tyndskåret skinke med hollandaise sovs. Hvis maverne ikke er alt for fyldte efter frokost, bør man tage et smut forbi Münchens bedste konditori og ishus, italienske Sarcletti og smage deres kendte mozartkugle-is.

  • Resturant Jagdschlössl
  • Nymphenburger Straße 162
  • 80634 München
  • Sarcletti
  • Nymphenburger Straße 155
  • 80634 München

Kl. 15.30 – Blandt konger og hekse

Tag med tram (sporvogn, red.) fra Rotkreuzplatz til Schloss Nymphenburg. I midten afl slotspladsen igger det 335 år gamle barokslot omkranset af store skovområder, søer og en symmetrisk landskabshave. Slottet byder på tronsale med guldbelagte vægge, mens skovens labyrint tager besøgende på en tur forbi ”heksens hus”, som blev brugt som legehus af Kong Ludwig den anden som barn, men på grund af manglende vedligeholdelse i dag er mørkt og faldefærdigt. En billet til slottets mange sale giver samtidig adgang til den tilhørende karet-udstilling og koster 11,5 euro (ca. 90 kr.). Åbent alle dage fra kl. 9-18.

  • Schloss Nymphenburg
  • Schloss Nymphenburg 1
  • 80638 München

Kl. 19.30 – Middag på Café Mozart

Café Mozart ligger ved Sendlingertor og er indrettet i ”bedstemor-stil” med polstrede retro stole, der indbyder til mange hyggelige timer i den svagt oplyste café. De tre ejere har iranske rødder, men Café Mozart er kendt af mange for en ting: Tysklands største wienerschnitzel. Et kilo kød paneres og steges og serveres med råstegte kartofler og salat. Foruden schnitzel serverer cafeen en såkaldt ”XXXL burger”, og rygtet siger, at ingen endnu har kunnet spise op.

Lørdag

Kl. 9.00 – Den hvide rose

Münchens store og anderkendte universitet Ludwig Maximilian Universität har til huse på Geschwister-Scholl Platz og er en Tysklands ældste universitet. Skolen er især kendt for at have huset de to Scholl søstre, som oprettede den tyske modstandsgruppe ”Die Weiße Rose” og efterfølgende blev henrettet under 2. verdenskrig. De mange uendelige gange og store auditorier og især skolens aula med det berømte runde loftsvindue skaber en historisk lomme.

  • Ludwig Maximilian Universität
  • Geschwister-Scholl Platz 1
  • 80539 München

Kl. 10.00 – Svømning og surf

I forlængelse af universitetet ligger Englisher Garten - et stort haveområde, hvor studerende nyder solen mellem timerne, og forældre lærer deres børn at svømme i den grønne Isaar flod. Mellem træer og blomster ligger en kinesisk have og et kinesisk tårn, som hver lørdag byder på musik, mad og dans. Englisher Garten strækker sig knap fire kilometer gennem byen, og ved den sydlige ende finder man en falsk surferbølge, som byens surfere bruger til at træne. Bølgerne kommer i forlængelse af Isaarflodens løb under Prinzregentenstraße og egner sig kun til øvede surfere.

Kl. 12.00 – Studentenstadt

München er kendt for sine mange skoler, og studerende fylder derfor en stor del af bybilledet. I området Studentenstadt omkring Englisher Garten og universitetet ligger en lang række butikker og restauranter med god, solid mad til billige priser. Brug nogle timer her og oplev den afslappede side af studentermiljøet. De fleste restauranter tilbyder udeservering og på restaurant Lo Studente er man garanteret en siddeplads i solen. Maden er italiensk og restaurantens tiramisu er byens bedste. Hvis man blot vil have en kop kaffe og lidt kage, ligger Café Schneller på bagsiden af universitetet og serverer et bredt udvalg af smagfulde tærter og kage hele dagen.

  • Lo Studente
  • Schellingstraße 30
  • 80799 München
  • Café Schneller
  • Amalienstraße 59
  • 80799 München

Kl. 13.30 - Shopping i München by

Ved indgangen til bymidten mødes man af et springvand, der i de varme måneder fornøjer byens mindste børn, som kan løbe igennem de tynde vandstråler. Münchens centrum byder på utrolige bygningsværker. Frauenkirchen midt i byen er utrolig imponerende, men køen for at komme ind er ofte flere kilometer lang. Slå i stedet et smut forbi Virktualienmarkt, hvor der er friske blomster, grønt, oste og vine. Det udendørs torvemarked har åbent alle dage.

Kl. 17.30 – Middag med tysk charme

På bagsiden af Frauenkirchen ligger byens største bryggerhus, Hofbräuhaus. Bygningen blev opført i 1589 af Grev Wilhelm af Bavaria til udelukkende at brygge mørk øl. Senere udvidede bryggeriet udvalget med flere slags øl, og i dag er Hofbräuhaus Münchens mest besøgte restaurant og biergarten. Man sidder på bænke ved lange træborde, men hvad stedet mangler i komfort, opvejes af stemningen og udvalget på menukortet. Maden er ikke for folk på kur, men lavet på masser af smag og smør. Live musik er en del af oplevelsen, og personalet fortæller gerne om bryggeriets spændende historie.

Kl. 19.30 – Statsoperaen

Tag en kort spadsertur efter middagen forbi Münchens store Statsopera. Operaens egentlige mål var at bringe italiensk opera til Bayeren, og det var her, Tysklands første italienske forestilling fandt sted. I dag er det muligt at opleve både opera, ballet og koncerter i operaens store sal. Med de røde vægge, velourbetrukne stole og den store lysekrone er operaen et besøg værd, hvadend man vil se en forestilling eller ej.

Søndag

Kl. 10.00 – Monet og Van Gogh

Ikke langt fra Studentenstadt ligger Münchens unikke samling af berømte malerier. Selv for de ikke kunstinteresserede er et besøg på byens ”Pinakother” en spændende oplevelse. Samlingerne er delt mellem Det Nye Pinakothek, Det Gamle Pinakothek og Det Moderne Pinakothek. Her kan man blandt andet se Monet, Van Gogh og Rembrandt, eller gå en tur i haverne omkring de historiske og arkitektoniske bygninger. Alle muserne har åbent dagligt fra kl. 10.00-18.00.

  • Alter Pinakothek
  • Barer Straße 27
  • 80333 München

Tre råd til rejsen

Theresienwiese: I april og maj kan man opleve Oktoberfestens lillesøster Frühlingsfest. På den tid af året er der færrere turister, men samme udbud af forlystelser, mad og drikke. Tyske hornorkestre spiller op, og øllene serveres kun i Maß (1 liter). I 2014 afholdes byens 50. Frühlingsfest fra 25.april-11.maj. Theresienwiese, Matthias-Pschorr-Straße 1, 80336 München

Oplev byen på to hjul: Münchens indbyggere er glade for biler, men lige så mange mennesker tager cyklen rundt i byen. Prøv en dag på de brede cykelstier, som gør det nemt at komme rundt og opleve mere af byen. Flere cykelforretninger tilbyder time-udlejning, men de bedste priser får man ved at leje en cykel på dagsbasis hos Mike's Bike Tours. Priserne starter fra 16 euro pr. dag (ca. 120 kr.). www.mikesbiketours.com/munich

München CityTourCard: Som turist i en af Tysklands dyreste byer kan det godt betale sig at købe et CityTourCard. Foruden at give en række rabatter og gratis entré til mere end 50 turistattraktioner og museer, giver kortet også fordele på flere af byens restauranter. Kortet koster fra 21 euro (ca. 160 kr.) for en weekend. www.citytourcard-muenchen.com

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.