Her bor Bilbo Sækker

Når man første gang kører ind mod Matamata, er der intet, der umiddelbart tyder på, at der skulle være noget magisk over byen.

Som mange andre landlige bysamfund på New Zealand består Matamata af en hovedgade med en masse butikker med store vinduer i fladtagede bygninger. Her er en bager, en frisør, et par tøjbutikker og et indkøbscenter og en stille stemning af hengemt fred så dyb, at man næsten bliver tryg og søvnig samtidig.

Men for enden af hovedgaden, lige før byens store rundkørsel, knejser et noget anderledes hus. Det er bygget i bindingsværk med tunge vægge, og taget er lavet af strå. Samtlige vinduer er runde som skibes koøjne, bare større, og ud og ind af huset går en lind strøm af mennesker.

Det er Matamatas turistkontor og første tegn på, at magien gemmer sig i bakkerne få kilometer uden for byen. Matamata er nemlig sidste stop før Hobbiton – eller Hobbitrup, som byen hedder på dansk – hobbitternes hjemby, der opstod for første gang på siderne i en bog for mere end 70 år siden, men i dag er lige så ægte som du og jeg.

Tilbage i 1998 var en ung new zealansk filminstruktør på rundfart i sit hjemland på jagt efter de bedste steder at optage en ny storfilm. Den unge mand hed Peter Jackson og filmen, han ledte efter lokationer til, var “Ringenes Herre”.

Særligt én scene i filmene var afgørende for at sætte stemningen af ro, fred, fordragelighed og så dybfølt hygge, at det kun kunne foregå i huller i jorden: Hobbitternes hjemby, Hobbiton, skulle placeres i grønne, frodige bakker af en ganske særlig karakter.

I måneder fløj Peter Jackson og hans filmhold rundt i helikopter over New Zealand enorme landområder uden at finde, hvad de ledte efter. Indtil de fik øje på et kæmpestort træ, der stod ned til en sø ved siden af et bakket landskab uden for Matamata.

Det var Festtræet – centrum for alle store fejringer i Hobbiton – og lige stedet Peter Jackson havde ledt efter. Og som man kører ned til filmkulissen, der står tilbage i dag, forstår man hvorfor.

Bor i huller i jorden

Landskabet omkring det, der plejede at være en fårefarm, er på samme tidspunkt åbent med mægtige udsigter over det bakkede landskab.

Men samtidig fyldt med hemmelige lommer af fred og fordragelighed og så tilpas dybfølt hygge, at man helt af sig selv tror på, at her – og ingen andre steder – bor der hobbitter.

For de læsere, der ikke ved det, er hobbitter små menneskelige væsener med lådne fødder, der bor i huse, der er bygget i huller i jorden. De opstod første gang i bogen Hobitten, der udkom i 1937 og var skrevet af J.R.R. Tolkien, der var professor i engelsk sprog og middelalderlitteratur.

Og husene i Hobbiton er fuldstændig som beskrevet i Tolkiens bøger: Kilet ind i bakkernes sider med runde vinduer og endnu større runde, farvestrålende døre. Foran hvert hus er der plantet blomster og grøntsager, og en lille bænk eller stol pynter forhaven. Flere steder hænger vasketøj på tørresnore, og der er en (rund, selvfølgelig) postkasse ved hver eneste havelåge.

Det er i sandhed magisk at gå rundt i bakkerne i Hobbiton.

Lader man sig falde lidt bagud af turistflokken, er det ikke svært levende at forestille sig de små menneskelignende skabninger passe en hverdag i sirligt trav på bare fødder gennem byens stier og veje.

Små trin op til Sækkedyb

Højdepunkterne giver næsten sig selv: Festtræet ved søens kant er lige så fantastisk som i filmene og tiltrækker sig automatisk opmærksomhed. Det har stået der i århundreder og vil sikkert stå der længe endnu.

Bilbo Sækkers hus, Sækkedyb – der er begyndelsesstedet for både Hobbitten- og Ringenes Herre-filmene – fremstår som skåret ud af ren filmmagi med de små trin op til sin store runde grønne dør, som man let forstår kan skjule et hyggeligt hjem, hvor der både er plads til 13 sultne og tørstige dværge og til, at Gandalf den Grå kan sidde på bænken uden for hullet og ryge en pibe tobak sammen med Bilbo på en stille sommeraften.

Vil man bevare illusionen om et hyggeligt hobbitbo, skal man dog blive udenfor, for inde i husene rammer filmkulissens sandhed som en tømmerhammer. Her er væggene bare og det hyggelige interiør, som filmene så levende gengiver, eksisterer kun i den fantasifuldes hjerne. Til gengæld genskabes magien, når man inde fra husets sprossede vinduer stirrer ud på et landskab så ægte, at man mister pusten.

Huse i flere størrelser

Da hobbitter ifølge alle regler er halv størrelse af mennesker, var der flere udfordringer ved at filme både hobbitter, dværge og mennesker samtidig: Husene, som de forskellige racer stod foran, kunne ikke have samme størrelse.

Løsningen i Hobbiton er lige så genial, som den er simpel: Man byggede de samme huse i tre forskellige størrelser. På den måde var det ægte, når troldmanden Gandalf kørte ind i byen i sin vogn og så dobbelt så stor ud som husene – men også ægte, når Bilbo Sækker tog imod samme Gandalf foran sit hus, der nu pludselig kunne rumme hele Bilbos højde.

Derfor er der også flere udgaver af de forskellige hobbithuller, men de er placeret forskellige steder, og som man går igennem byen, mærker man ikke forskellen – indtil man står foran en lille dør til et lillebitte hus og føler sig som Gulliver på Lilleputternes ø.

Alle ture i Hobbiton afsluttes på værtshuset Den Grønne Drage. Det er den eneste bygning i byen, der rent faktisk også ligner et hus, når man kommer indenfor.

Her serveres hjemmebrygget mjød eller cider bag den enorme bardisk, og både salenes stuer og dørene (runde, det er klart) er kunstfærdigt udskåret af massiv træ, så man kan sidde og fortabe sig i rummene.

I et hjørne luner pejsen og på knagerækken ved den ene udgang hænger fire små kåber nøjagtig som dem, Samvis, Frodo, Merry og Pippin bar i Ringenes Herre-filmene.

Og som man tager plads ved et af de (runde, det er klart) borde, der pynter gildesalene med sit store krus, er det præcis som at sidde midt i en af de magiske film.

Blev bygget til at forgå

Egentlig skulle Hobbiton slet ikke have eksisteret den dag i dag. Op til Ringenes Herre-filmene blev byens huse bygget af materialer, der kunne forgå, når filmoptagelserne var vel overstået. Og efter filmoptagelserne blev kulisserne pillet ned, så blot de tomme skaller af hobbithullerne i bakkesiden stod tilbage.

Men da Peter Jackson besluttede også at filme Hobbitten-filmene på New Zealand, blev hele herligheden genskabt – og denne gang for at forblive der permanent. Det betød, at Den Grønne Drage blev bygget som et rigtigt hus af mursten og træ – og at broen over søen mellem Hobbiton og værtshuset måtte bygges fra bunden. Samt at hver enkelt hobbithul skulle genopbygges, som det så ud på de første film, men med endnu større detaljerigdom, da flere af Hobbitten-filmenes scener udspillede sig i de grønne bakker omkring Hobbiton.

Det tog en enorm indsats og mere end 400 håndværkere og ingeniører måtte i gang, mens hjemmeværnet blev tilkaldt til at anlægge veje og flytte de tunge materialer til området, før byggeriet var færdig.

Bank på Bilbos dør

Den dag i dag står hobbithullerne, Den Grønne Drage, Sækkedyb og de frodige køkkenhaver i byen som et levende vidnesbyrd på, at filmmagi næsten er mere magisk, når det opleves i levende live.

»Man kan rent faktisk gå op og banke på Bilbos dør,« som skuespilleren Sir Ian McKellen, der spiller troldmanden Gandalf i filmserien, har udtrykt det.

Men filmmagi opstår ikke af sig selv. Det er træet på toppen af Sækkedyb et godt eksempel på. Ved første øjekast ligner det et flot, gammelt træ med dybgrønne blade, der tilfældigvis står det helt rigtige sted.

Sandheden er, at det sted var flere hundrede kilometer væk, og at træet slet ikke så ud i virkeligheden, som det gør i dag. Det er blevet skåret i små bidder og sat sammen igen, så grenene danner den smukke krone. På samme måde er bladene både menneskeskabte og sat fast i hånden – hver enkelt placeret, så det giver den største fylde.

Sådanne historier og mange flere får man livligt fortalt undervejs på turen rundt i Hobbiton af de veloplagte guider, der giver rundvisningen et ekstra pift.

Og som man forlader Hobbiton igen nogle timer senere, er det med en barnedyb overbevisning om, at der et sted på New Zealand findes et lillebitte bysamfund af hyggelige huller i jorden, hvor der bor en særlig type menneskelignende skabninger med store lådne fødder, som vi kender under navnet: hobbitter.

Fire råd til rejsen

1. Læs “Hobbitten” (igen): Den er kun 275 sider lang, men stemningen i ”Hobbitten” kan genskabe barndommens fantasier, som få bøger evner det. Alene beskrivelsen af Bilbo Sækkers hobbithul på den allerførste side er nok til at give rejsen og besøget i Hobbiton en helt anden dimension. Nå, ja, og se filmene, for de giver et flot billede af, hvad du er på vej til at besøge. New Zealand er præcis lige så smukt, som filmene gør landet.

2. Den dyre: Antallet af selskaber, der arrangerer guidede ture til Ringenes Herre- eller Hobbitten-steder på New Zealand, bliver større og større hvert eneste år. Man kan dog selv vælge, om man vil kaste store summer efter flere dages tur landet rundt, eller man bare vil tage en enkelt dag her og der. Den dyreste version tager flere uger, og koster også derefter. Andre er noget mindre omkostningsfulde. Se hele listen på New Zealands turismebureaus hjemmeside:

www.redcarpet-tours.com, www.flatearth.co.nz/tours/middle-earth-deluxe, /www.newzealand.com/int/utilities/search/?q=hobbiton

3. Den selvplanlagte: Der er mange, mange, mange flere steder på New Zealand med i filmene om Bilbo og Frodo, end vi har plads til i denne artikel. Men du kan selv finde mere information om de mange lokationer i New Zealands officielle turistbureaus omfattende guide på deres hjemmeside. Her har turistbureauet også fundet frem til tre forslag til ture, man kan tage på på henholdsvis 7, 14 og 21 dage, mens man følger i bøgernes fodspor.

www.newzealand.com/int/feature/the-hobbit-trilogy-filming-locations/

4. Den gratis: Er man mere interesseret i at rejse selv, er disse links til kort, der forklarer, hvor de forskellige scener i Hobbitten er optaget, hvilket gør det nemt at tage på en gratis tur i filmens verden uden guides og dyre billetter. Oplev f.eks. Kløvedal, Lothlorien, Søby og mange andre steder fra Tolkiens univers.

cartodb.github.io/cartodb.js/examples/TheHobbitLocations/

www.atlasofwonders.com/2012/10/the-hobbit-film-locations.html