Hold dig for næsen, hvis du skal på Experimentarium

Mange husker nok Krumme-filmen fra 90’erne, hvor Tom og Krumme koger en død kat i køkkenet. Nogle vil nok også erindre, hvordan de begge holder sig for næsen, da den ildelugtende damp stiger op fra gryden.

En næsten tilsvarende scene vil alle weekender og hele efterårsferien fra 21. september til 3. november udspille sig i Experimentarium i København, der i videnskabens navn vil koge døde dyr i en 80 liters gruekedel.

Katten er dog blevet udskiftet med grisehoveder, og tanken er at illustrere, hvordan dyr ser ud under huden, når kun skelettet – eller i dette tilfælde kraniet – er tilbage.

»Palæontologer har fundet ud af, at der faktisk er mange lighedspunkter mellem dinosaurer og nulevende dyr. Så vi prøver at kigge på en masse dyr, som vi kender i dag for at se, hvad de kan lære os om de gamle dinosaurer,« fortæller Maria Holst Mouritzen, marketingkoordinator på Experimentarium.

»For eksempel kan man ud fra dyrenes tænder se, om det er en plante- eller kødæder. Man kan også sige meget ud fra øjnenes placering på kraniet – sidder de meget langt fra hinanden, er der typisk tale om et byttedyr, der er på vagt, fordi det kræver et godt panoramaview,« siger hun.

Knoglekrigen

Men det er ikke kun grisehoveder, der skal hjælpe til forståelsen af de mange millioner år gamle dinosaurer. Experimentarium har til lejligheden modtaget seks kasser med knogler og skeletter – for eksempel et knoglesæt fra en granddanois – som man kan fornøje sig med at samle i fællesskab med venner eller familie.

»Det er faktisk ikke sådan lige til at samle skelettet fra en granddanois – det kan tage rigtig lang tid – men det viser bare, hvor svært det er at være palæontolog,« siger Maria Holst Mouritzen.

At det kan være svært at finde hoved og hale i de mange knogler, kom også til udtryk i 1868 mellem de to konkurrerende forskere Edward Cope og Othniel Marsh. Cope havde rekonstrueret et elasmosaurus-skelet, men kom ved en hovedløs gerning til at placere kraniet på halen.

Denne fejltagelse blev ikke forbigået i stilhed af Marsh, der gjorde hånligt grin med den stakkels Cope, og dermed var en årelang ”knoglekrig” startet mellem de to rivaler, der konstant rejste land og rige rundt for at finde nye fossiler.

Man kan dog sige, at Edward Cope til dels vandt slaget om knoglerne, da det var ham, der i 1892 fandt det første knogleeksemplar fra en Tyrannosaurus rex – dinosauren over dem alle.

Bliv selv en tyrannosaur-jæger

Det var dog først i 1905, at Tyrannosaurus rex fik sit rette navn af palæontologen Henry Fairfield Osborn, der var direktør for American Museum of Natural History i New York. Sammen med sin assistent – den kendte ”dinosaur-jæger” Barnum Brown – lykkedes det dem at samle et kæmpe skelet af tyrannosauren, hvor kraniet vejede et halvt ton.

Det var blandt andre Barnum Brown og hans dinosaurfund, der skulle vise sig at lægge grundstenene for meget af den viden, vi har om dinosaurer i dag. På Experimentarium kan man i efterårsferien gå i Browns fodspor og blive testet på ens viden om Tyrannosaurus rex.

»Børn og unge lærer bedst, hvis de har noget mellem hænderne og ikke bare skal sidde stille og lytte. De skal røre, mærke og udforske, og derfor har vi lavet en T.rex-test, som de får udleveret ved indgangen. Tanken er, at de skal finde Browns noter og læse hans små historier, for til sidst at svare på nogle spørgsmål, så de kan få deres eget T.rex-jagttegn,« fortæller Maria Holst Moritzen fra Experimentarium.