Kretas ukendte kløft

Samaria-kløften er kendt viden om som en af ferieøen Kretas allerstørste attraktioner. Hver sommer valfarter titusindvis af turister da også til den 18 km lange kløft, der byder på smukke og anstrengende oplevelser.

De mange turister skaber - ikke mindst i juli og august - dog ofte kølignende tilstande, hvor man nærmest vandrer i gåsegang. Derved reduceres en stor del af fornøjelsen, idet naturen ikke opleves nær så intenst, når man er tæt omgivet af andre vandrere.

At Samaria-kløften i højsæsonen mere eller mindre er blevet kvalt i sin egen succes, betyder dog ikke, at man som turist må opgive at vandre i en kløft på Kreta. Øens sydvendte bjerge har masser af kløfter - hovedparten på Vestkreta, hvor også Samaria-kløften ligger. Det er her, at hovedparten af de danske turister bor - typisk omkring feriebyen Chania.

Godt alternativ

Et perfekt alternativ til Samaria-kløften er Imbros-kløften, der i fugleflugtslinie blot ligger 20 km fra sin berømte storebror. Godt nok er Imbros-kløften kun otte km lang mod Samarias 18 km, men terrænet er fuldt ud lige så strabadserende. Og hvis man finder strækningen for kort, kan man bare vandre tilbage gennem kløften, hvorved man sparer taxaturen tilbage til startstedet. Vandreturen tilbage er en ganske anden oplevelse, idet det er opad bakke, og sammenlagt er turen frem og tilbage mindst lige så anstrengende som Samaria-kløften.

Imbros-kløftens otte km er dog en mere passende distance for de fleste, idet mange lader sig skræmme af Samaria-kløftens 18 km. Ofte vil børnefamilier f.eks. melde pas af hensyn til familiens mindste.

En anden fordel ved Imbros-kløften er, at man ikke som i tilfældet Samaria er afhængig af at skulle vente på en færge, når man er færdig. Imbros-kløften kan f.eks. være dagens første stop på en heldags-biltur på øens vestlige del.

Rolig højsæson

Den ubetinget største fordel ved Imbros er dog, at den er relativt ukendt blandt turister. Følgelig kan man selv i hovedsæsonen være heldig at vandre gennem kløften stort set uden at møde andre mennesker. Typisk vil man dog på den første halvdel møde nogle, som i stedet for at vandre hele vejen igennem er gået et stykke ind for derefter at returnere samme vej tilbage.

Ud over at give ro til at nyde naturen sørger de få vandrere også for, at der er større chancer for at nyde det lokale dyreliv. Således skal man være direkte uheldig for ikke at se flokke af bjerggeder, der adræt leder efter føde på kløftens stejle skrænter. Deres klokker kan ofte høres, inden dyrene kan ses, og lyden blander sig med den konstante og intense lyd af cikadernes sang.

Paradoksalt nok er det uden for højsæsonen, at man finder flest vandrere i Imbros-kløften. I foråret er Samaria-kløften nemlig endnu fyldt med smeltevand fra vintersneen i bjergene, hvorimod Imbros-kløften langt hurtigere tørrer ud. Indtil Samaria-kløften er farbar, bruger mange rejsebureauer i stedet Imbros som udflugtsmål.

Hårdt underlag

Inden man begiver sig afsted, skal man gøre sig klart, at otte km i Imbros-kløften ikke svarer til den samme distance på en normal dansk vandresti. Man vandrer i et udtørret flodleje, der er fyldt med sten, hvoraf hovedparten ligger løst oven på hinanden. Det er både ujævnt og anstrengende at gå på, og det kræver, at man det meste af tiden ser ned, hvis man ikke vil risikere en forstuvet ankel.

Følgelig gælder det også om at holde mange hvil undervejs, hvor man kan se op og nyde den skønne natur. Den består ikke mindst af kløftens skrænter, som bliver stadig højere og stejlere, jo længere man kommer ind i kløften. Den smukkeste og mest dramatiske del af turen er fra halvvejs gennem kløften og et stykke ud. Her er flodlejet meget smalt, og de tårnhøje klippesider står med kun få meters afstand. Underlaget er også bedre at gå på, da det er solid klippe, så medmindre man lider af klaustrofobi, er dette stykke klart det bedste.

Derfor snyder man også sig selv, hvis man vælger blot at gå et stykke ind i kløften og tilbage igen fremfor at tage hele turen.

Herlig cola

Vandreruten gennem Imbros-kløften starter i landsbyen Imbros, der ligger i bjergkæden Lefká Óri - også kaldet "de hvide bjerge". Turen dertil fra turistområderne omkring Chania er smuk - bl.a. passerer man Askifou-højsletten, som er en behagelig afveksling fra de golde bjerge.

I Imbros er det nemmest at stoppe ved skilt nummer to til "Imbros Gorge", når man kommer nordfra, og så gå ned ad en høj trappe til kløftens indgang.

Afhængig af fart og antal pauser varer det to-tre timer, før man når enden af kløften. Her har en geschæftig familie bygget en lille taverna med drikkevarer og is, og sjældent har en kold cola smagt denne artikels forfatter bedre end her.

Familien har investeret i en stor firehjulstrækker og tjener store penge på at transportere trætte vandrere tilbage ad snoede bjergveje til udgangspunktet i Imbros. Bilens lad er udstyret med to bænke, og inklusive passagersæderne i bilen er der plads til 14 betalende passagerer. Prisen er fem euro per person, hvilket giver familien en gevinst på over 500 kr. per tur, når bilen er fyldt op. En indbringende forretning, men pengene er givet godt ud, da bussen kun kører et par gange dagligt. Det er dog også muligt at vandre forbi tavernaen og ned til landsbyen Komitádes, hvor andre af de lokale tilbyder taxakørsel tilbage til Imbros.

Et alternativ er at blive kørt de tre-fire km ned til havnebyen Chòra Sfakion - eller at gå derned, hvis kræfterne rækker. Chòra Sfakion er en hyggelig lille by med hvidkalkede huse og adskillige restauranter, hvor man passende kan nyde en velfortjent frokost efter at have vandret gennem Imbros-kløften om formiddagen. Undervejs kan man måske få et glimt af færgen, der henter de folk, som har gået gennem Samaria-kløften, og så glæde sig over, at man selv er sluppet for denne ekstra transport.