Fortsæt til indhold
Rejser

Pistepoliti på banen

Det italienske senat har netop vedtaget den første europæiske lov om sikkerhed på skipisterne.

Af MIKKEL HEMMER-HANSEN

»STOP - det er pistepolitiet. De har netop kørt for stærkt ned over denne piste uden at tage hensyn til andre og vil i henhold til italiensk lov skulle betale denne bøde på 50 euro. Ha' en fortsat god dag.«

Sådan bliver virkeligheden på alle italienske skisportssteder fra næste år.

Kort før jul vedtog det italienske senat at indføre en færdselslov for, hvordan man skal opføre sig på pisterne. Loven træder i kraft den 1. januar 2005. Det er første gang, at europæiske politikere laver indgreb i snelandskabet.

Baggrunden for loven er en dødsulykke, der fandt sted på skisportsstedet Cortina d'Ampezzo i januar 2003. Her kolliderede en skiløber og en snowboarder i høj fart, og det resulterede i døden for en 36-årige italiener.

Dødsulykken resulterede i en voldsom debat om sikkerheden på de italienske skipister. Indtil nu har der kun været vejledede regler for god opførsel, og den eneste sanktionsmulighed over for fartbøller har været en fratagelse af liftkortet. Det bliver ændret nu.

I grove træk indebærer lovindgrebet, at de 10 vejledede regler for god opførsel på pisterne, som Det Internationale Skiforbund (FIS) har udsendt, bliver ophævet til lov på lige fod med færdselsloven i trafikken. Derudover bliver det obligatorisk for alle børn under 14 år at køre med hjelm, og desuden skal offpistekørere være udstyret med elektronisk pejleudstyr.

Lovovertrædere kan blive præsenteret for bøder på mellem 30 og 150 euro af patruljerende politifolk.

Ikke nogen god ide

Den nye lov bliver ikke modtaget positivt i Dansk Skiforbund, der organiserer de knap 12.000 medlemmer af danske skiklubber.

»Det er ikke nogen god ide at flytte færdselsreglerne fra motorvejen op på bjerget. For mig er skiløb en fritidsaktivitet, som i mange år har fungeret glimrende på frivillig basis. Det bliver ikke det samme mere med kontrol og overvågning. Jeg er også i tvivl om den præventive virkning af bøder. Mange af ulykkerne sker, fordi folk kører for vildt uden at have kontrol. I stedet burde man idømme synderne et ophold i skiskolen, hvor de kunne lære at styre skiene ordentligt - et slags kørekort,« siger Torben Klausen, formand for Dansk Skiforbund.

Rejsebureauet Østergaard'ernes Ski og Rejser sender hver sæson omkring 3000 danskere på skiferie i Italien. Her er der anderledes positiv respons på den nye lov.

»Det lyder som en god ide. Jeg håber, det kan mindske antallet af dem, der kører vildt. Jeg synes, der har været en stigende tendens til voldsomme kollisioner, fordi folk ikke tager så meget hensyn til hinanden. Vi har hvert år gæster, der bliver torpederet i meget høj fart, vi har dog ikke oplevet dødsfald,« siger Klaus Østergaard, direktør for Østergaard'ernes Ski og Rejser.

I Østrig har man også igennem længere tid diskuteret og overvejet et lovindgreb, men har dog i første omgang valgt at vente på erfaringerne fra Italien.

Sikkerheden god nok

I Norge, Frankrig og Sverige har man endnu ikke diskuteret lovindgreb som model. I Norge mener sammenslutningen af de norske skianlæg at sikkerheden er god nok.

»Det er ikke nødvendigt med et lovindgreb. Vi gør meget for at påvirke og opfordre folk til at køre fornuftigt. Mange steder vil børn op til 7 år få gratis liftkort, hvis de kører med hjelm. Flere steder kan man også låne hjelme gratis,« siger Andreas Rødven, der er generelsekretær i Norske Skiheisers Forening, NSHF.

I Schweiz er det sammenslutningen af landets kabelbaner, Verband der Schweizer Seilbahnbranche, der står for sikkerheden på pisterne. Her ryster man på hovedet ad italienernes lovindgreb.

»Jeg mener, det vil ødelægge meget, hvis man indfører pistepoliti og begynder at uddele bøder. Filosofien bag skiløb er, at man kan føle sig fri, have det sjovt, køre hvor man vil og hvor hurtigt man vil. Når der kommer pistepoliti, så mister skisporten sin uskyld og sin frie og sjove natur. Man skal naturligvis tage hensyn til hinanden og opføre sig ansvarsfuldt, men der skal stadig være et element af frihed,« siger pressechefen Felix Maurhofr.