Fortsæt til indhold
Rejser

Løkken lever også når det er koldt

Naturoplevelser, familiehygge og kultur. Det er alle ting, man kan nyde, uanset hvornår på året man lægger vejen forbi en af Danmarks mest populære feriebyer, Løkken. Byen er ved at lægge ryet som et sted for ungdomsferier bag sig, mens familier er ved at få øjnene op for byens mange kultur- og naturoplevelser.

Parastou Booyash

Den tyske dreng Torben Götz på fire år har fået æren af at bære den nyfangede rødspætte hjem til feriehuset. Familien Götz har købt deres aftensmad hos fiskerne på molen, og efter en eftermiddagstur ved stranden skal de hjem og gøre det til en oplevelse at tilberede rødspætten sammen med Torben og hans to andre søskende.

Det er en efterårsdag i Løkken, og familien Götz er lykkelige over, at de stadig har 13 feriedage tilbage i byen.

»Vi elsker at komme væk fra hverdagen og bare slappe af i feriehuset. Vi får tiden til at gå nede på stranden, hvor børnene samler muslinger og sten. Og vi tager ud i naturen og kigger efter fugle og planter. Hvis det er for dårligt vejr, tager vi i svømmehallen eller ser, hvordan bolsjer bliver til i Bolcheriet. Vi elsker omgivelserne heroppe, og vi får slappet helt af som familie,« siger Fru Götz, som er på ferie i Danmark for sjette gang.

Turister året rundt

Familien Götz er en blandt mange familier, der kører bilen nordpå til Løkken, når de skal holde ferie. Også når det er koldt, og vinden rusker i bølger, sand, mennesker og træer.

Selv om Løkkens gader ikke ligefrem buldrer af liv uden for sommersæsonen, er der altid turister i byen året rundt.

Selv om Løkkens gader ikke ligefrem buldrer af liv uden for sommersæsonen, er der altid turister i byen året rundt. Ifølge Claus Brøndum, turistchef i Løkken, ligger 52 pct. af turismen uden for juli og august måned.

»Folk er begyndt at få øjnene op for, at Løkken kan tilbyde noget hele året rundt. Tidligere havde vi ry for at være tiltrækningsmagnet for unge, der kom for at drikke og slå sig løs om sommeren. Men det image er vi ved at lægge bag os. Der er ikke længere så mange campingpladser midt i byen, som var de unges favoritsteder, og der er heller ikke lige så mange diskoteker længere. Så nu er det mest familier, der holder ferie i Løkken. Og de kommer ikke kun om sommeren. For eksempel var 70 pct. af feriehusene udlejet i efterårsferien,« forklarer Claus Brøndum.

Han tilføjer, at ændringen af markedsstrategien ikke skyldtes, at man ikke kan lide unge mennesker i Løkken, men fordi ungdomsmiljøet var ved at løbe løbsk.

Kulturen lukker sjældent

Man skal ikke være lang tid i Løkken for at opdage, at der hovedsageligt er to ting, der tiltrækker turisterne: kulturen og naturen. Alt efter vejret.

På en kold og grå dag kan man udforske kulturen, som folk fra de nærtliggende byer også kommer for. Man kan besøge nogle af specialbutikkerne. For eksempel slagteren, Garngalleriet og Galleri Friis, som er en livsstilsforretning med tøj, keramik, malerier osv. De fleste butikker har dog i vinterperioden kun åbent fra torsdag til søndag.

Et sted, der altid har åbent, er galleriet John Kristensen, som i 32 år har foreviget Løkkens landskaber så smukt, så malerierne vibrerer af lys, og man kan høre fuglene synge.

Et stenkast fra galleriet ligger den lille bolsjefabrik Bolcheriet, som er en af byens største seværdigheder. Der dufter af kandis og godt humør, og dørene står altid åbne for nysgerrige, der vil opleve, hvordan bolsjer bliver til, og få nogle smagsprøver til at søde ganen med.

To kilometers penge fra Løkkens centrum ligger det hyggelige kulturhus Galleri Munken. Her kan man gå på kunstopdagelse eller opleve jazz-koncerter, høre foredrag eller spise lækker mad tilberedt med kærlighed og nysgerrighed.

Der er også oplevelser at hente i Kunstbygningen i Vrå og på det smukt beliggende Børglum Kloster, der var hjem for familien i børnejulekalenderen, ”Ludvig og Julemanden” fra 2011. Klostret har forskellige udstillinger, events og koncerter året rundt. Er man mere til aktive oplevelser, kan man besøge Action House, der er et funcenter for hele familien.

Når Løkken er en solnedgang

Når skyerne tillader solen at titte frem, strømmer folk ned til Løkken Strand for nærmest at blive et med solnedgangen. Her bestemmer solen og vinden over hvert sandkorn, der skifter farve i takt med himlen.

Solens møde med skyerne og havet munder ud i et dramatisk teaterstykke med skiftende scener og de dertilhørende kulisser. Det rebelske Vesterhav prøver at tage hovedrollen med sine høje bølger, men vandets mange farver er den ikke herre over. Det er solens job at male bølgerne lyserøde, orange og violet. Og farverne smitter af på publikum.

Solnedgangens teaterstykke kører året rundt, og alle medvirkende, solen, havet, sandet, himlen og klitterne, improviserer hver aften. Hvert minut. Publikum kan overvære det hele fra den brede strand, der ser endnu bredere ud, når man faktisk kan se den. Det vil sige uden mange solbadende mennesker og de 485 ellers charmerende hvide strandhuse, der er fast inventar om sommeren. Nogle af de farverige fiskekuttere står der dog året rundt og pynter den i forvejen smukke strand, som var de flødeskum på en sprød sukkerkage. Vil man lade sig styre af vinden, er der gode kitesurfing-muligheder på stranden.

Sandklitter og historie nord for Løkken

Længere mod nord står de gamle bunkere fra Anden Verdenskrig og fungerer som et robust stykke kontrast til stranden. Løkken Museumsforening arrangerer en guidet bunkertur, hvor man får historien bag bunkerne og Løkken under krigen.

Foretrækker man natur, der er uforstyrret af menneskehænder, skal man ikke snyde sig selv for en hel dag på Rubjerg Knude Klitplantage nogle kilometer nord for Løkken. Denne 130 tønder store naturherlighed er en fryd for sjælen. Her bliver selv de mindst filosofiske, tænksomme. Det er svært at undgå de sindstilstande, når man står på de høje sandklitter med frit udsyn over det urolige hav, den magiske himmel, den hvide strand, de brede sletter og de høje klitter. Derudover har Rubjerg Knude Klitplantage fredede områder, en kirke fra 1500-tallet og et fyr fra år 1900, som er delvist begravet i sand.

Sandet i området har sin egen 300 år gamle historie, og den spøger stadig. Hver gang vinden svinger sin pisk hen over sandet, flygter sandhavet fra området. I årenes løb har mange familier måttet opgive deres gårde og flytte fra området. I 1990 var nogle af klitterne 90 meter høje, men i dag er de kun 70 meter. Man prøver at standse sandflugten ved at plante fyrretræsgrene i sandet, men menneskets kamp mod naturen er svær.

Småt men godt udvalg

Efter mødet med naturens kærlige sand og vindpisk, er det tid til at tømme støvlerne for vesterhavssand og forkæle sig selv med en bid mad.

I vinterperioden er udvalget småt, men Badehotellets restaurant har åbent året rundt og er et godt valg til den sultne mave. For her bliver man mæt. Det er et sted, hvor gæsten får vinflasken med hjem, hvis man ikke har drukket den hele, og et sted, hvor ejeren tager sig tid til at snakke med alle gæster. Man kan starte med at varme sig med en cremet blomkålssuppe med hjemmelavede hvidløgsbrødcroutoner til forret og derefter en kulmule stegt i hjemmelavet pesto akkompagneret med urtecreme til grøntsagerne og de lokale Vildmosekartofler.

Nattelivet er næsten ikkeeksisterende på en vinternat, så det er sofaen, der får mest aftenopmærksomhed fra turisterne. Der er flere overnatningsmuligheder i Løkken uden for sommersæsonen.

Man kan enten leje et feriehus eller bo på et af de få Bed & Breakfast, der har åbent hele året. Villa Vendel er en købmandsgård fra 1913, der i 1984 blev forvandlet til et charmerende Bed & Breakfast med fem lejlighedskomplekser og flere værelser. Her er det ikke kun stearinlysene, der sørger for hyggen. Det gør duften af nybagte boller til morgenmad og de altid friske blomster på værelserne også. I de pastelfarvede fællesstuer er der tv, bøger, videoer og spil, og man må gerne have fødderne oppe i sofaen. Er man der sammen med hele familien, er der ikke noget, man savner. Man er hjemme. Ligesom man hurtigt føler sig hjemme i selve byen.

Efter en dag i Løkken kender man købmanden, bankmanden og kunstneren, som man i øvrigt også støder ind i på restauranten om aftenen. •