Gæstfrihed og turisme trods krise

Restaurantejeren Costas ryster borddugen, som glimter svagt i den bagende middagssol. Han spreder den hen over bordet og stryger sin hånd over dugen, så der ikke er en rynke i den. Dugens lyseblå farve går næsten i ét med Vestkretas klare hav, som restauranten i Kissamos ligger lige ud til.

Costas træder et skridt tilbage, ligger hovedet på skrå og betragter bordet. Når han er tilfreds med sin bordopdækning, nærmest iler han til køkkenet, hvor den næste ret venter på at blive hentet.

Det er hans kone, der står i køkkenet, og sammen har de kreeret omkring 15 forskellige retter, som på græsk hedder meze. Det er Costas, der personligt serverer mezerne for os lidt efter lidt. Han gør meget ud af at forklare om hver enkel ret, der stadig bliver tilberedt, som hans bedstemor lavede dem. Der er alt fra friske salater og snegle til saftige kødretter, søde vinblade og sprøde, nyfangede fisk. Der er ikke fyldt helt op på restauranten, men Costas synes, det går nogenlunde med forretningen.

»Turisterne er her stadig, selv om vi godt kan mærke, at de ikke er lige så talrige som tidligere. Vi fortsætter bare med at lave lækker mad, så det tiltrækker flere. Nu skal I huske at smage appelsinsovsen. Den er helt fortryllende. I kan få noget med hjem, så I ikke glemmer den,« siger han og henter en flaske med sovsen til os hver.

»Hvis I kan lide den, kan I komme tilbage og lære, hvordan vi tilbereder den. Vi tilbyder nemlig også madlavningskurser,« forklarer Costas, mens han uden at spørge, om vi kan spise mere, hælder mere op på vores tallerk-ner - og for tredje gang fylder vores allerede halvfyldte glas med rakilikør.

Det samme gør hans kollegaer på Rhodos, Naxos, Paros og på mange andre græske øer. For selv om Grækenland har store, økonomiske problemer, lever de stadig af turismen i det græske øhav.

Hårdtarbejdende grækere

I den anden ende af Kreta møder vi guide og Grækenlandsekspert Joanna-Kalypso Glypti. Hun forklarer, at grækerne arbejder meget hårdt for at bevare turismen:

»Turismen lever stadig trods færre besøgende og økonomisk nedgang. Vi arbejder hårdt nat og dag på at sælge Grækenland. Og vi gør vores allerbedste for at give turisterne en perfekt service. For eksempel har de nogle steder på øerne endda sænket priserne for turisterne, selv om leveomkostningerne er steget meget for os grækere.«

På vores tur rundt på de græske øer ser vi også turisterne og de mange liggestole, der stadig er optaget, og nattelivet, der også stadig er levende. Men der er også mulighed for at komme lidt væk fra turisterne. En af de øer, der ikke er så kendt for turister, er Chalki. Så vi drager mod den lille ø for at finde ud af, hvordan en mindre kendt ø har det med turismen i dag.

En pause fra turisterne

Mens vinden fra båden roder godt og grundigt rundt i vores frisurer og giver os sin version af naturlig hovedmassage, mærker vi den nærme sig: roen. Lige så snart vi planter benene på kajen, føler vi roen bevæge sig helt ud til fingerspidserne. Uret har passeret middag, og solen står højt over Chalki, hvis befolkning ikke har travlt med at holde øje med tiden. Der bor kun omkring 350 faste beboere på øen. Derudover er der dagsturisterne, der kommer for at tømme ud i tankerne og slappe af på en af øens seks forskellige strande. Men der er også overnatningsmuligheder på øen.

På vores slentretur nede ved kajen får vi en vi-har-næsten-øen-for-os-selv-oplevelse. Vi passerer nemlig kun tre mennesker. Det er tre mænd, der sidder og piller rejer under skyggen af et træ. Rejerne skal senere serveres for gæsterne på én af de kun en håndfuld restauranter, der findes på hele øen.

Selv om der heller ikke her er mange på restauranterne i løbet af dagen, er de godt besøgt om aftenen. Her kan man bidrage til en doven, men livsglad ø-stemning i selskab med lokale og turister, der er mere interesseret i samtaler og god mad end i høje musikrytmer og dans.

Danskerne svigter ikke

Men hvordan hænger det turistbillede sammen med den generelle turisme på en lille ø? Vi spørger Chalki-guide Maria Zifou.

»De skandinaviske turister kommer her stadig. Det er mest tyskerne, der holder sig væk. Men det har vist sig mere at gøre med politik end med ferie,« griner hun højt, mens hun tænder sin cigaret.

På øen har de endnu ikke opgjort statistikken for i år, men tal fra det græske turistministerium viser, at der i løbet af denne sommer har været cirka 30 pct. færre tyskere i Grækenland i forhold til sidste sommer. Men danskerne har ikke svigtet landet. En undersøgelse foretaget af Hotels-.com viser, at hele 62 pct. af den danske befolkning ikke har taget Grækenlands situation med i deres ferieovervejelser. Hos Apollo Rejser melder de også om normale tider. Kommunikationschef Rikke Koks Andreassen siger:

»Vi sender totalt set 60.000 danskere ned til det græske øhav hver sommer. Og grækenlandssalget har også været meget flot hele denne sommer. Så danskerne er stadig særdeles interesserede i Grækenland som rejsemål.«

Dårlig økonomi

Når man vælger Grækenland som rejsemål, kan man dog godt se effekten af den økonomiske krise. Nede ved Chalkis lille havn lægger vi mærke til, at de fleste huse har hoveddøren og trapperne godt og grundigt placeret nede i vandet. Og det har Maria Zifous hus også. Hun griner igen, mens hun forklarer, at det er normalt for dem at have vand helt ind til dørmåtten:

»Om vinteren lukker vi de nederste døre og vinduer af med ekstra brædder, for der bliver bølgerne så høje, at de går op over vinduerne. Men vi overlever. Vi er vant til det, og det er husene åbenbart også.«

Hun forklarer, at det er den eneste løsning, fordi de ikke har råd til at investere i nye beskyttelsesmuligheder.

»Vi har ikke penge til fornyelse. Faktisk er en af de eneste nydelser, vi har tilbage, vores cigaretter. Men vores tomme lommer skal ikke gå ud over turisterne. Turistpriserne er stadig nogenlunde de samme, for det er jo turismen, vi skal leve af. I øvrigt skal I bare sige til, hvis jeg kan være behjælpelig med selv den mindste ting her på øen.