Her er høj bounty faktor

Tempoet og pulsen daler allerede ved ankomsten. Hvordan kan det være anderledes, når transporten fra det undselige færgeleje til hotellet foregår i en tohjulet hestevogn, der godt kunne trænge til en gang maling.

Ponyen har det varmt og gider egentlig ikke. Kusken i badesandaler, shorts og hullet t-shirt har heller ikke travlt, så farten er afdæmpet, da vi ad smalle grusveje bevæger os langs kysten.

I strandkanten er der små restauranter og barer og på den anden side af vejen et par butikker og hyggelige overnatningssteder.

Undervejs bliver vi overhalet af et par cykler, som er det hurtigste transportmiddel på øen. Her er hverken motorcykler eller biler, så støjniveauet er begrænset, selv om enkelte barer allerede først på eftermiddagen skruer op i et forsøg på at tiltrække forlystelsessyge turister.

Ingen biler

Vi er ankommet til Gili Trawangan. Det er den største af tre små øer ud for nordvestkysten på Lombok, der er naboø til Bali i Indonesien. Gili-øerne består også af Gili Meno og Gili Air, og mange turister mener, det er virkeliggørelsen af det tropiske paradis.

Øerne er indrammet af kridhvide strande med blødt sand og opskyllede koraller. Skæve palmer og skyggefulde casuarinatræer blafrer i vinden, og andre steder er det restauranter med farverige parasoller og borde direkte i sandet, der bryder strandkanten.

Farvestrålende fisk

Vandet lokker med nuancer i blåt, og under overfladen er store koralrev med en vrimmel af farvestrålende fisk i de mest overraskende former, mønstre og kulører. Nogle steder kan man svømme ud til de fascinerende rev direkte fra kysten.

Endnu bedre er det at leje en lille båd, der kender de bedste steder at snorkle. På sådan en tur er der rigtigt gode muligheder for at spotte havskildpadder, der guffer søgræs fra havbunden.

Vores guide er dygtig til at finde de elegante dyr med det smukke skjold, men til gengæld viser han ikke den store respekt, når han dykker ned og griber fat i skjoldet og lader sig trække nogle meter. Der er heller ingen grund til at lokke fiskene med brød, så vandet bliver tæt af tropefisk. Der er rigeligt af dem i forvejen, og det er sjovere i fred og ro at betragte fiskene i deres rette element, når de gnaver føde af korallerne eller søger skjulesteder i korallerne.

Friske kokosnødder

På land er aktiviteterne til at overse. Det er sjovt og varmt at cykle øen rundt, og man skal ikke langt væk fra det lille byområde, før man har stranden for sig selv. Undervejs kan man standse ved en af de hyggelige restauranter ud til vandet.

Men pas på, der er risiko for at blive hængende i timevis. F.eks. hos spisestedet Karma Kayak på nordkysten, der også har små bungalows. Her kan man flyde ud i bløde sækkestole et par meter fra vandkanten, og de serverer en glimrende kølig og let krydret sangria.

Man kan også cykle på tværs af øen gennem palmelunde med tusindvis af kokosnødder, som øens beboere udnytter i stor stil.

Den let syrlige saft fra de unge kokosnødder kan drikkes frisk fra skallen eller gæres til palmevin. Kokosmælken og frugtkødet kan også bruges i gryderetter. Den yderste trevlede skal bruges til tovværk eller tørres i solen og anvendes som brændsel.

Mellem palmerne græsser vandbøflerne, som også fungerer som arbejdsdyr til transport og pløjning.

Fest under fuldmånen

Gili Trawangan er den største ø, og det er her turismen er mest udviklet. Her er dog hverken højhuse eller store hotelkomplekser. Til gengæld er der mange små og eksklusive boutique hoteller med et strejf af luksus. Der er også gode og billige overnatningsmuligheder for rygsækrejsende.

Måltiderne spises på en af de snesevis af hyggelige restauranter, hvoraf de fleste har havudsigt. Der er smarte spisesteder med asiatisk fusionskøkken eller små lokale køkkener med plaststole og enkle indonesiske retter.

Mange af de bedre barer og restauranter har lounge-områder, hvor man kan flyde ud i bløde stole, nyde en drink og lytte til funky musik.

Det er øen med det mest hektiske natteliv. Gili Trawangan kaldes også for party-øen, og festlighederne kulminerer ved fuldmåne, hvor der holdes fest på stranden og den dybe bas genlyder i tropenatten.

Serveringen består ikke blot af kølige drinks, stærke shots og kolde øl. Der er også tilbud om hash og hallucinerende svampe, som på det kraftigste frarådes.

Rolige naboer

Langt fredeligere er der på naboøerne, hvor stemningen er tilbagelænet. Gili Meno har de færreste turister, og der er stort set intet natteliv. Der er en glimrende strand på østkysten, og man kan snorkle helt tæt på kysten.

Øen har et lille center for nyudklækkede havskildpadder, hvor ungerne får lov til at vokse sig store i bassiner med havvand. De fodres, så de kan blive større og stærkere, før de sættes ud i havet. Det øger deres chance for at overleve angreb fra sultne fugle og rovfisk.

Gili Air er den mindste ø, som til gengæld har de fleste lokale indbyggere. Her er landbrug stadig vigtigt for befolkningen, der lever af palmeplantagerne og fiskeriet. Der er fine strande, og turismen vinder frem med flere hoteller og restauranter.

LÆS OGSÅ: Fem dejlige steder på Bali