Vadehavet - fuglenes eldorado

Han former hænderne til små paraboler bag ørerne. Benene er let adskilte, og munden lukkes halvt op. Blikket farer hen over himlen, mens koncentrationen stiger til et niveau så massivt, at den næsten kan skæres ud med en kniv.

»Jeg ved godt, at det her ser fuldstændig åndssvagt ud,« siger naturvejleder Erling Sørensen, »men jeg lover jer for, at det virker.«

Vi står ved Vadehavet; omkring 12 kilometer vest for Ribe. Den 64-årige guide har viet denne kolde eftermiddag til at introducere otte disciple - heriblandt Jyllands-Postens medarbejder - til egnens fugleliv og historie.

Vi er i trygge hænder. Erling Sørensen er inkarneret ornitolog og natur-junkie, og hans yndlinghobby er at sidde i det høje græs og indtage fugleliv, skyformationer og svigermors rugbrødslagkage. Faktisk holder han så meget af naturen, at han har etableret firmaet Naturguider.dk, hvorfra han arrangerer guidede ture ud i den danske natur.

Undervisningen begynder i marsken, hvor vi bliver introduceret til Erling Sørensens ”paraboltrick”, der skal tjene til at opspore Vadehavets mange fugleflokke.

»Sådan her åbner man for alle sanser og lukker af for vinden. Dermed er det muligt at høre, om der er en fugleflok i nærheden. Også selv om flokken endnu er usynlig for øjet,« forklarer han.

Kort tid efter er der bid i parabolen. Først høres en svag ”gøen”, og snart efter dukker en lille flok på omkring 400 bramgæs op i horisonten. Gæssene kaster sig rundt i fine cirkler under de mørke skyer, mens de skræpper om kap med vinden. De leger.

Arktisk solformørkelse

Vores naturguide er imidlertid ikke videre imponeret over bramgæssenes luftkunster.

»I oktober så jeg en enorm flok på omkring 10.000 gæs. Jeg kalder det for arktisk solformørkelse, når en sådan flok letter på én gang i solnedgangen. Synet er fantastisk smukt,« fortæller han.

De sort- og hvidsmykkede bramgæs er indvandrere fra det nordlige Skandinavien, Svalbard og Sibirien, hvor de lever og yngler i sommerhalvåret. Hen på efteråret vender de næbbene mod de varmere himmelstrøg, og i de år, hvor den danske vinter ikke kaster for meget kulde og sne af sig, vælger en stor del af gæssene at overvintre ved den danske vestkyst. Således er der i perioder optalt flere end 75.000 individer i marsken langs Vadehavet.

»I det golde Sibirien fylder 75.000 gæs ikke særlig meget, men det gør de i Danmark. Desværre bliver bramgæssene stadig mere upopulære hos landmændene, fordi de bliver flere og flere til at snuppe vintersæden på markerne,« fortæller Erling Sørensen.

Intet er dog sjældent så skidt, at det ikke er godt for noget - eller for nogen.

»Som ornitolog kan jeg ikke lade være med at glæde mig over de mange fugle. Bestanden er i den grad øget igennem de seneste årtier. Det skyldes dels, at fødegrundlaget er blevet bedre for vegetar-fugle på grund af mildere vintre, dels at bramgæs blev omfattet af et jagtforbud i Europa i 1972.«

Eldorado for fugle

Vi sætter os ind i bilerne og fortsætter nordpå. I sneglefart. Af og til standser karavanen, når Erling Sørensens trænede øje bliver fanget af noget, som turens vadehavsnovicer ikke umiddelbart kan se. På de små rast får vi bl.a. udpeget en blå kærhøg, tre langbenede fiskehejrer og et par fjeldvåger, der gør klar til at dykke efter mad i det 9.000 kvadratkilometer store spisekammer.

»Vadehavet er et eldorado for de fleste slags fugle,« fortæller Erling Sørensen og peger på tre fiskehejrer, der spankulerer rundt på klægbankerne.

»Ved lavvande går fuglene på rov efter orme, muslinger og krebsdyr. Dem med de korteste næb går inderst, mens de langnæbede går yderst. Fuglene behøver ikke at slås om føden, for tidevandets rytme sørger for et dynamisk økosystem med masser af mikroskopiske planter og dyr, der fortæres af de stakler, som senere bliver til fuglefoder.«

I marsken langs med Vadehavet er det hovedsageligt rovfuglene, der boltrer sig.

»Vi har især én rovfugl, en fjeldvåge, som vi holder særligt meget af her på egnen. Om sommeren ruger den i Finland i træer, der står op til 300 kilometer fra hinanden. Men her, ved Vadehavet, sidder den i det selvsamme træ hver eneste vinter. Det er helt vildt. 2011 har desuden været et særdeles godt lemminge-år i Nordskandinavien med en deraf stor ungeproduktion for fjeldvågen - så der er mange af dem,« fortæller Erling Sørensen.

Danmarks parmaskinke

Ikke kun fuglene nyder godt af det fyldte spisekammer og de fine faciliteter ved den jyske sydvestkyst. Vadehavsområdet er også kendt for sine naturligt ”for-marinerede” lam, stude og får.

»Meget af det græs, som dyrene æder, er annelgræs. Det aftager mineraler og salt fra den havgus, der kommer ind. På den måde får kødet en unik smag, der ikke findes andre steder på kloden. Vadehavslam og vadehavsstude er simpelthen Danmarks svar på parmaskinken,« forklarer Erling Sørensen.

Det er noget af en påstand, men ikke desto mindre kan den sagtens forsvares. Om et lille år regner man nemlig med, at de nævnte vadehavsprodukter bliver optaget i det fornemme selskab af danske varer, der er beskyttet af EU's kvalitetsmærker BOB, BGB og GTS. Med disse certificeringer fastslår producenten, at varegruppen knytter sig til et bestemt geografisk område eller til en bestemt tradition - som parmaskinken gør det. Indtil videre har Danmark tre danske fødevarer i det fine europæiske selskab. Det gælder lammefjordsgulerødderne samt esrom- og danablue-osten, der alle har fået EU-stemplet BGB (Beskyttet Geografisk Betegnelse).

Tid til lagkage

Mørket er ved at sænke sig over Vadehavet. Erling Sørensen gør tegn til dagens sidste rast. Denne gang skal der ikke kun kæles for hjernen og synet, men også for ganen. Således tryller han en hjemmebagt Sønderjysk Brødtorte frem - og dertil en hjemmebrygget snaps med urter fra baghaven.

»I skal selvfølgelig også have et lokalt islæt til maven. Dette er min svigermors opskrift på en ægte sønderjysk specialitet: rugbrødslagkage med solbærsyltetøj. Svigermor ville selvfølgelig aldrig tillade dåseflødeskum, men det er nu engang det nemmeste herude,« siger Erling Sørensen, mens han hiver to dåser frem fra tasken.

Vi skåler med hinanden, fårene og fuglene, men efter en tid er kulden så gennemtrængende, at end ikke snapsen kan holde varmen tilbage i kroppen.

»Jeg håber, at jeg må vise jer mere af Vadehavet en anden gang,« siger vores guide. Oprigtigheden er ægte, for ligesom de fleste mennesker gerne vil vise omverdenen deres elskede, så vil Erling Sørensen altid være parat til at give en rundvisning ved Vadehavet.

LÆS OGSÅ: Østers og historiske åndehuller