Dramatisk sæterferie

Indtil for få år siden drev de lokale bønder deres køer, geder og får op på sæteren via denne sti, hvor de fleste turister nok ville tænke sig to gange om, før de tog på tur uden guide. Det er da også vores guide, den lokale naturguide Øystein Horsberg, der viser vej gennem vildnisset.

Man kan også vælge den mere slagne vej eller sti op til den charmerende sæter, hvor udsigten over Utladalen er formidabel, og hvor serveringen i stuen på den gamle sæter er helt i top.

Turen til Avdalen, der indtil for nogle få år siden blev drevet som et almindeligt norsk landbrug, tager små to timer. Den går gennem et vildnis af norsk skov, kombineret med en smule let klatring, da stien undervejs nærmest går udenpå fjeldsiden. Stigningen er på knap 300 højdemeter. Folk med højdeskræk bør tænke sig om en ekstra gang.

Sætergården giver et kig ind i norsk landbrug, da det var allermest charmerende. Her ligger adskillige træbygninger med græs på taget spredt over den lille lysning på fjeldsiden. Et sindrigt system af vandkanaler fra den nærliggende fos har gennem årene sikret gården vandkraft til at drive en møllesten, så man kunne male sit eget korn.

Der bliver stadig slået og tørret hø på fjeldsiden, hvor det er fysisk umuligt at få en traktor op. Den slags foregår stadig med håndkraft, som det har været tilfældet gennem århundreder, selv om arbejdet i dag består af frivillig arbejdskraft leveret af folk fra dalen.

Den fremragende mad, der serveres, skal enten bæres op, sendes med den sindrige elevatorlift, som er etableret fra vejen, eller flyves op med helikopter.

Vi nyder en lækker, klassisk, norsk frokost bestående af rømmegrød, skinke og kartoffelsalat i sæterens gamle stue, hvor man har bevaret stemningen fra fortiden ved hjælp af gamle møbler, en gammel radio og gamle køkkenredskaber, krydret med udsigten over dalen.

Ud over servering byder sæteren også på overnatning.

Læs også: Fjeldtur i vandrestøvler og solcreme