Sydfransk charme

Solen skinner denne smukke eftermiddag. Det gør den stort set hver dag i Sydfrankrig. Også her i byen Nimes, et godt udgangspunkt, når man vil besøge de smukke middelalderbyer, der ligger spredt ud i den nordøstlige del af departementet Gard.

Livet, kulturen, naturen og maden er en æstetisk nydelse i dette område. Nogle af verdens bedste vine kommer her fra Rhonedalen, og de eftertragtede sorte trøfler findes også her. Året rundt fejres musik, religion, kunst, mad og vin med store festivaler.

Nimes er den største by i Gard-departementet og et besøg værd med skønne cafeer, gode butikker, markeder, gallerier og museer. Og den allestedsnærværende, velbevarede romerske arkitektur og byplanlægning med vandtilførsel, romerske bade, arena til underholdning og templer til religiøs fordybelse. Nimes var romernes foretrukne by i Sydfrankrig og kaldes med rette for ”det franske Rom”.

Derfor er det som at hoppe frem og tilbage i tiden, når man går rundt i byens centrum eller sidder på fortovscafeer som La Grande Bourse, der efter sigende er Frankrigs ældste café. Her kan man f.eks. nyde en Pastis eller et glas Cartagene, en sød vin, der kommer fra området. Eller en Perrier, der kommer fra en kilde 18 km vest for Nimes. På La Grande Bourse sidder man lige op ad en 2.100 år gammel arena og fornemmer historiens vingesus med gladiatorernes skrig og jubelen fra de romerske tilskuere. I dag er det tyrefægtning, musik og Davis Cup-tennis, der får publikum til at juble på de 24.000 tilskuerpladser.

Kendis-hotel

Et andet sted i byen er luften fuld af historier om filmen, kunsten og litteraturens kendisser. På Quai de la Fontaine ligger Hotel Impérator. Her mødte skuespilleren Ava Gardner sin elskede tyrefægter, Luis Higuel Dominguin, og hotellet har indrettet en Ava Gardner-suite. Om sengen er den samme, som parret benyttede, er en hemmelighed, siger portieren og vender blikket opad. Hotellet er holdt i sydfransk stil med mørke møbler. Den åbne gitterelevator er meget elegant i sort smedejern. Det er nemt at forestille sig divaen Ava Gardner stå og ligne en million, mens hun langsomt stiger op gennem hotellets etager.

Impérator var også stedet, hvor Pablo Picasso nød en drink sammen med sine venner, inden tyrefægtningen begyndte i arenaen. Og i hotellets restaurationshave sad Ernest Hemingway og skrev på det, der skulle blive hans sidste bog, og som han i øvrigt aldrig fik færdig.

Hvis Nimes er gennemsyret af sin romerske fortid, så ligger indbegrebet af sydfransk landsbycharme omkring 30 km mod nordøst. Middelalderbyen Uzès har alt: små torve med cafeer, restauranter og butikker, hvælvinger og smalle buegange, der fører ind til stræder med toppede brosten og til et slot, en katedral og et klokketårn fra det 12. århundrede.

Der er mange turister om sommeren, men de fleste er franskmænd, og det tæller ikke i en danskers bevidsthed. Byen skal også opleves om dagen, men sjælen kommer rigtigt frem om aftnen, når café- og restaurationslivet i det varme mørke blomstrer på de små torve, hvor vandet springer i fontænen, og lyskæderne i platantræerne bliver tændt. Det er råhygge for alle pengene.

Stedet er en overnatning værd, og her er både hoteller og Chambre d'Hotes, det franske svar på Bed & Breakfast. Tjek priserne, det er nogle gange billigere at bo på hotel.

Uzès ligger rundt om slottet Le Duché, der stadig bebos og ejes af familien Crussol d'Uzès. I midten af 1800-tallet arvede en 31-årig enke champagneimperiet og fik tilnavnet ”Den gule enke”. Men i folkemunde hed hun ”Den røde enke”, måske fordi hun var feminist, gik på jagt, agiterede for kvinders ret til at stemme og i 1898 blev den første franske kvinde, som fik kørekort.

Markedsplads

Det hyggeligste torv i Uzès er Place aux Herbes. Her ligger Café Terroirs, der er et godt bud på en lækker middag med lokale råvarer. Indehaveren, Tom Graisse, er af svensk afstamning, og i hans butik kan man købe lokale specialiteter, også trøfler.

Onsdag og lørdag morgen forvandles Place aux Herbes til en markedsplads, hvor omegnens bønder sælger deres produkter. Specialiteterne er honning fra Garrigues-området, sorte trøfler, lavendel og krydderurter, hvidløg og lakrids, pelardon-ost og pølse, abrikoser og ferskner. Og selvfølgelig Rhone-vine.

Få kilometer nord for Uzès ligger pottemagernes mekka, St. Quentin la Poterie. Byen har været centrum for ler- og glaskunst siden det 14. århundrede, og pottemagere fra hele verden bor og arbejder på stedet, hvor omkring 20 værksteder er åbne, så turister kan få en snak og se leret blive bearbejdet. Mange af byens husfacader og mure er udført i mosaik, og hver fredag morgen på Place des Halles er der marked.

Drinks i kanalen

Yderligere 35 km nordpå ligger Goudargues, der - synes nogle - med sine kanaler minder om Venedig. Det kan man diskutere, men det er hyggeligt at sidde og kigge ned på en fisk, der svømmer forbi. Det gør man f.eks. på restaurant La Cantonnade, hvor en god salat med artiskokker, stegt Fois Gras de Canard og et godt fransk brød er en sand nydelse. Christelle, der sammen med sin mand Frank ejer stedet, fortæller om en fire dage lang festival i midten af august, da cafeerne sætter borde og stole ned i den lavvandede kanal og serverer Pastis med vand fra en haveslange. Alle venter spændt på, hvem der først vælter ned fra stolen af druk. Christelle skynder sig at tilføje, at redningskorpset er parat til udrykning ved siden af kanalen, hvis nogen skulle blive liggende i vandet.

Fra Goudargues er der 20 km til det nordøstligste hjørne af Gard. Det regner, da vi sidst på eftermiddagen når Aigueze, men mange af husene er bygget over de smalle gyder, så en paraply er unødvendig.

Monsieur Ventajol, der ejer hotel Le Castélas, er gået en tur i byen, så vi må vente med indkvarteringen, til han kommer tilbage. Men der er som altid en hyggelig café rundt om hjørnet, en kælderbutik med vinsmagning og lækre specialiteter. Og en smuk gåtur ned ad de stejle trapper til floden.

Frankrigs smukkeste landsby

Byen er fredet og ligger højt, direkte ud til L'Ardeche-floden, der langsomt flyder forbi og et par kilometer uden for byen løber sammen med Rhone. Aiguèze har sin helt egen stemning med gyder, der er brolagt med store sten, og en borg fra 1300-tallet med en porthvælving, der er hugget ind i klippevæggen. Ikke så sært at byen er klassificeret som den smukkeste landsby i Frankrig.

Explorers udsendte får et lille tårnværelse på Le Castélas, der vender ud mod floden. Frøerne kvækker afsindigt højt, så ørepropperne må frem, og flagermusene flyver forbi lige udenfor. Med undtagelse af en smal sti tre etager nede går det direkte ned til L'Ardeche, langt, langt nede. Det er som skåret ud af en film, man skal bare lade fletningerne hænge ud af vinduet, så kommer der nok en ridder i rustning forbi på sin hvide hest.

Læs også: Kongekål med Monsieur Metz