Vildmarkstur i bjørneland

Byg din egen tømmerflåde og tag på tur i den svenske vildmark. Men husk kniven og øksen. Der er 1.200 bjørne og godt 200 ulve løs i Sverige.

Artiklens øverste billede
På tømmerflåden tilberedes maden over et gasblus. Foto: Lars From

Saml 50-60 træstammer, 10 stykker solidt reb og byg din egen tømmerflåde.

I hjertet af Värmland kan man bygge sin egen tømmerflåde og tage på en afstressende og romantisk sejltur ned ad Klarälven - et af Sveriges store vandløb.

En smuk oplevelse for vennerne, kollegerne, familien eller parret, der gerne vil lidt væk fra hverdagens stress og jag og for en tid skifte bippende mobiltelefoner, bimlende e-mails og den evige strøm af dårlige nyheder ud med klukkende vand, masser af natur, frisk luft, vilde dyr - og tid.

Men inden man kan læne sig tilbage og lade tømmerflåden flyde blidt med strømmen gennem Klarälvens rene vand, skal der arbejdes. Man skal selv bygge sin flåde.

To mænd - eller kvinder - i hver af de små grupper, vi er inddelt i, må trække i waders og hoppe i det iskolde vand, mens de øvrige passagerer i hver flåde får til opgave at hente tykke tømmerstokke til byggeriet.

En af de ”frivillige”, der hopper i elven, får ikke bundet sine waders godt nok fast med det resultat, at den ene fod efter få minutter sejler i iskoldt vand.

Ellers skrider arbejdet planmæssigt fremad. Tømmerstokkene triller i en lind strøm ned i elven - indimellem med et gevaldigt vandsprøjt - der sender kaskader af vand ned over ”heltene” i deres waders, mens de arbejder med råbåndsknob og kællingeknuder på bedste spejdermanér. Hjørnerne af tømmerflåden bliver bundet godt sammen med råbåndsknob, og på kort tid tager flåden form.

Da flåden ligger fiks og næsten færdig i vandkanten, bliver der til sidst monteret bænke med ryglæn langs to af siderne. Det er jo en fornøjelsestur, vi skal på.

Herefter er vi klar til afgang.

Få forholdsregler

Følelsen af at glide ned ad elven med netop den fart, som tømmerflåden har lyst til, er fantastisk - ca. to kilometer i timen. Her er helt stille, helt roligt, smukt og idyllisk.

Eneste hjælpemiddel om bord er en lang pind, der skal bruges til at styre flåden uden om de værste forhindringer. Inden afgang har vi fået et par enkle instrukser af vores guide:

»Der er kun fire ting, I skal passe på: Træer, sten, sandbanker og strømfyldte områder,« lyder det. Resten vil elven klare.

Passagererne i én af de andre tømmerflåder har enten glemt at høre efter, eller også er de bare dårlige til at bruge den udleverede styrepind. Efter et par timer sætter deres tømmerflåde sig uhjælpeligt fast på en sandbanke. Og trods deres kamp for at komme fri, står flåden mere og mere fast.

Redningsaktion

Vi ser på afstand, at de har problemer og beslutter os for at hjælpe dem. Tilfældigvis har vi en kano med på slæb, da vi om bord også har en fotograf, der skal kunne komme omkring. Derfor hopper jeg sammen med en af deltagerne, der til daglig er chefredaktør for Tysklands største kanomagasin, i kanoen og indleder en mindre redningsaktion.

Om bord i den grundstødte tømmerflåde er bl.a. tre kvinder, der hverken har tænkt sig at hoppe i det iskolde vand for at vade eller svømme i land - eller at hjælpe med at få flåden fri.

De to mænd i flåden er for længst hoppet i vandet og har med møje og besvær båret kvinderne i land. Så da vi ankommer, handler det ”kun” om at få tømmerflåden fri af sandbanken. Men sådan en vejer et sted mellem et halvt og et helt ton, så der er kun to muligheder: Enten skal flåden skilles ad pind for pind, eller også skal der knokles i det iskolde vand med at få den skubbet/løftet fri af sandbanken.

Så af med bukserne og ned i vandet. Jeg kan kun klare tre-fire minutter, inden jeg er nødt til at kravle op på tømmerflåden for ikke at få krampe i benene. Efter en lille halv time lykkes det os at få flåden fri. Vi bliver hyldet som ægte vildmarkshelte.

Tilbage i vores egen tømmerflåde står den lidt senere på en udsøgt frokost om bord: Svenske kødboller med couscous og masser af grøntsager. Naturligvis tilberedt på vores medbragte kogesæt. Sådan en frokost tilberedt på en elv i den svenske ødemark smager himmelsk. Også selv om min ske smelter under madlavningen, så det senere bliver lidt svært at spise maden.

Sidst på dagen er vi fremme ved vores endestation.

Telt i skoven - og bjørnekød

Vi er kun på en endagstur - andre vælger at tage på tur i flere dage, en uge eller endnu længere. En flerdages tur med telt, cykler og diverse former for overlevelsesudstyr er en endnu større oplevelse. Her kan man også benytte sig af nogle af de shelters, der er bygget i vildmarken. Man kan slå sit telt op langs elven og udnytte den gæstfrie, svenske allemansrät, eller man kan indrette tømmerflåden med telt og sovepladser oven på.

Da sådan en tømmerflådetur foregår på naturens præmisser, skal den naturligvis også være bæredygtig. Så efter endt sejltur skal vi selv skille tømmerflåden ad - tømmerstok for tømmerstok - så man nærmest ikke kan se, at vi har været der.

Efter en frisk vandretur ind over et mindre fjeld slår vores lille gruppe lejr dybt inde i skoven. Overnatningen foregår i indianertelte, såkaldte tentipis, som vi efter en hård kamp med pløkker og barduner får rejst mellem træerne. Vores telt giver god plads til fem mennesker.

Middagen i vildmarken er om muligt endnu mere speciel. Den består af masser af lækre retter med alt fra røget vildlaks til elg og bjørn. Vi gør især store øjne, da vi opdager det røgede bjørnekød. Hvordan kan man overhovedet finde på at slå en bjørn ihjel? Men det er altså helt lovligt - og almindeligt - i Sverige. Smagen er delikat, som en mellemting mellem vildt, gris og kylling. Og oplevelsen bliver ikke ringere af, at der pludselig dukker et par flasker glimrende rødvin op, mens vi sidder i mørket omkring bålet.

I de endeløse skove virker det danske forbud mod at bære kniv som en regel fra en anden planet. I ødemarken har man konstant brug for en kniv, når brødet skal skæres, en gren skal snittes eller bøffen skal skæres over. Ofte er en økse også brugbar. Hvis man skal hugge brænde til bålet eller måske møder en farlig bjørn. Der findes 1.200 vilde bjørne i Sverige og godt et par hundrede ulve - og flere af dem løber rundt i Värmland, fortæller vores guide, mens vi sidder i bålets skær og nyder stilheden.

Det er måske meget godt, at der også bliver tid til at øve øksekastning, inden vi kravler ind i vores tentipi.

Når man er kravlet godt ned i den varme sovepose og har fået hue og vanter på, er det - med tanke på alle de vilde dyr - betryggende at tænke på, at vi alle har fået udleveret en barberbladsskarp økse. Den sidder uden på den rygsæk, jeg læner mit hoved på, inden jeg falder i en dyb og dejlig søvn.

LÆS OGSÅ: I Sverige skal man være udendørs

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.