Udflugt til en mørk fortid

Selv pjankede teenagere bliver stille, da de ser de sirlige rækker af hundredvis af gravpladser med røde roser.

Området er urovækkende stort, og det vidner om et af de mørkeste kapitler i Europas historie. Et stort kors med den jødiske davidsstjerne for enden af gravpladsen minder om, at vi er ved et jødisk monument fra Anden Verdenskrig. Det samme gør de små sten, som efter jødisk tradition er placeret på gravstenene af slægtninge eller trosfæller.

Flere end 10.000 ofre er begravet på den Nationale Kirkegård, som området er døbt. At passere forbi gravstenene er en alvorlig og passende optakt til et besøg i koncentrationslejren Theresienstadt en god times kørsel nord for Prag i Tjekkiet.

Selve det omfattende kompleks var oprindelig en fæstning, der blev bygget i perioden 1780-1790 af den tyske kejser Josef II. Formålet var at beskytte indfaldsvejene til Bøhmen, der ofte var skueplads for kampe i krigene mellem Preussen og Østrig i det 18. århundrede.

KZ-lejr

Men området er blevet berømt og berygtet, fordi de gamle bygninger under Anden Verdenskrig blev indrettet til en jødisk ghetto og koncentrationslejr. De første fanger ankom i slutningen af 1941, og i de følgende år blev flere end 140.000 mænd, kvinder og børn interneret og holdt fanget i lejren frem til slutningen af april 1945.

Langt de fleste var fra Bøhmen, Mæhren, Tyskland, Holland, Slovakiet og Ungarn. Men 481 danskere sad også i Theresienstadt i en årrække.

På en lun forårsdag er der fredeligt, smukt og nærmest hyggeligt blandt de gulkalkede bygninger med grønne plæner, træer og ujævne brosten. Men ubehaget og uhyggen kryber ind under huden, når man kommer ind bag murene. I cellerne blev mellem 60 og 90 mennesker stuvet sammen i rum på størrelse med en stor dansk dagligstue.

De internerede boede og sov i store køjesenge i solidt træ bygget i fire etager og placeret langs væggene. De måtte deles om en håndvask, et toilet og et skåret spejl.

Der var også et stort fællesbad med brusere i loftet. Rummet blev også brugt til aflusning, fordi utøj var almindeligt i cellerne, hvor fangerne var stuvet sammen under kummerlige forhold.

Sygeafdelingen rummer sin egen frygtelige historie, da hundredvis af fanger i den sidste del af krigen døde af tyfus under frygtelige omstændigheder. Særlig uhyggeligt er lighuset, hvor ligene af torturerede fanger blev lagt, inden de blev brændt.

Ved den buede indgangsportal til gården med cellerne passerer gæsterne under det malede skilt med teksten ”Arbeit Macht Frei”, som også kendes fra udryddelseslejren Auschwitz i det nuværende Polen og andre koncentrationslejre.

Theresienstadt var først og fremmest en gennemgangslejr, hvor mange af fangerne blev holdt tilbage, inden de blev sendt til egentlige dødslejre. Optegnelser viser, at der afgik 63 togtransporter direkte til Auschwitz-Birkenau. Der er ingen gaskamre i komplekset, men mange tusinde mennesker døde i ghettoen som følge af sult og sygdom.

En ”mønsterlejr”

Faktisk blev Theresienstadt af SS, som havde ledelsen i ghettoen, fremstillet som en mønsterlejr. Røde Kors besøgte i juni 1944 to gange ghettoen på planlagte besøg. I delegationen deltog også Røde Kors-udsendinge fra Danmark.

Men fremvisningen var nøje planlagt af nazisterne. Op til besøget var den stærkt overbefolkede lejr blevet tyndet ud for indsatte, og paradoksalt satte det ekstra tryk på deportationen til Auschwitz-Birkenau og døden.

Nazisterne prøvede at tegne et billede af Theresienstadt som et selvforvaltende jødisk beboelsesområde. Som et led i den nazistiske propaganda blev der bl. a. oprettet en frisørsalon, der skulle bevise den høje standard og gode hygiejne i lejren.

Theresienstadt blev opholdssted for mange ældre og svagelige jøder samt et stort antal børn. Man anslår, at næsten 8.000 børn kom på de massive transporter til udryddelseslejrene. Kun nogle få hundrede overlevede.

Til gengæld er børnenes tegninger bevaret for eftertiden, og det er en voldsom følelsesmæssig oplevelse at se tegningerne om livet i lejren, som er udstillet på Ghetto Museum i Theresienstadt centrum.

Museet er et godt supplement til en rundvandring i ghettoen, der ligger lidt uden for byen. Udstillingen fortæller om lejrens historie, og jødernes umenneskelige vilkår. Der er masser af fotos og filmklip, som sætter billeder på det barske liv i Theresienstadt.

LÆS OGSÅ: Kontroversielt nazi-museum åbnet